Ny funktion giver dig et hurtigt overblik over, hvor mange siders stof der er på en iBogsside eller i et helt kapitel. iSider kan sammenlignes med sider i andre typer materialer.
En særlig algoritme omregner automatisk tekst og multimodalitet til iSider. Så ud over almindelig tekst medregner den nye "sidetæller" billeder, video, grafer og interaktiviteter i iSiderne. Det betyder, at du nu let kan se, lægge sammen og dokumentere, hvor meget fagligt iBogsstof du som lærer planlægger til dine undervisningsforløb. Opgørelsen kan nemt overføres til studieplanen og undervisningsbeskrivelsen.
Som noget nyt angiver mange af de nye læreplaner 2017 "omfang" målt i sider. Det vil sige, at du som underviser skal kunne dokumentere, at dine elever har læst et vist antal sider. Disse "sider" må vi forstå som noget i størrelsesorden med de sider, som normalt findes i papirbøger - nemlig med den variation der nu er i, at bøger kan være af forskellige formater og sat med forskellige fonte osv. Sider i iBøger® kan som bekendt være af temmelig forskellig størrelse - nogle er relativt korte, andre er mere (scroll-)dybe.
"Sidetælleren", eller den såkaldte "Side-info", er synlig på og for hver enkelt side, og for hvert kapitel i indholdsfortegnelsen. En nem og overskuelig måde at få overblik over, hvor mange sider dine elever læser.
Videoen forklarer, hvordan du vha. side-info i Systimes iBog® kan se omfanget af materialet.
Ren tekst omregnes 1:1 til iSider. Andre elementer regnes med en vis vægtning, der er fastlagt i algoritmen ud fra vurderinger af og erfaringer med, hvordan disse elementer faktisk bruges i vores iBøger. En video tæller for eksempel med som 0,3 iSide i omfang. Det tal afspejler, at en video kan være helt central i stoffet eller have en mere supplerende karakter og, at den kan være kort eller lang. Det er i princippet det samme "sjus" man laver, når man tæller sider i en trykt bog: her er siderne ikke altid i samme format, og billeder kan være både komplekse modeller eller mere dekorative elementer; de tæller også det samme.
Test