Kunstens stemmer

iBog® kunstensstemmer.systime.dk

Af Lise Mark
Redaktør: Lise Skytte Jakobsen

En grundbog til billedkunst på stx og hf

Kunstens stemmer er skrevet til faget billedkunst på niveau C og B. Den belyser kunst gennem en bred vifte af stemmer, som ytrer sig om kunst og visuel kultur.

Bogen indledes med en kort intro om metoder med eksempler på forskellige læsninger af ét værk. Uddybende metodekapitler og detaljerede analysemodeller findes i kapitlet Værktøjer.

De fire store hovedkapitler Kroppen, Naturen, Byen og Det ustyrlige har ens struktur med delkapitler: Først belyses temaet i en aktuel optik, så udfoldes dets formudtryk, betydningslag og kunsthistoriske udvikling. Som noget nyt uddybes det i interviews med udøvende kunstnere og studerende om den skabende proces, mens gallerister, samlere og museumsfolk belyser det i udstillings- eller samleroptik.

Man kan dermed vælge at læse et tema i dybden og belyse det med mange “stemmer”, eller man kan vælge at læse med et bestemt metodisk fokus, som kan udfoldes i forskellige temaer.

Alle delkapitler indeholder analyse- og visualiseringsøvelser, der sikrer kobling af teori og praksis.

Kapitlet Portfolio hjælper eleverne til at skabe overblik over og formidle egen læring. Desuden afsluttes hvert kapitel med en portfoliotjekliste med forslag til, hvad man kan lægge i portfolien for hvert delkapitel.

Denne grundbog dækker kernestoffet. Udførlige metodeafsnit klæder eleverne på til at kunne skrive en metodebevidst SRP, mens videoer, interaktive tidslinjer, analyse-, idégenererings- og skitseværktøjer sikrer mulighed for variation i undervisningen.

Lise Mark fortæller om Kunstens stemmer

Boglancering af Kunstens stemmer på ARoS

Kom med på ARoS og hør om den nye og nytænkende grundbog til billedkunst Kunstens stemmer.

Forfatter Lise Mark fortæller om idéerne bag udgivelsen og giver en indføring i dens mange funktionaliteter.

Som underviser får du konkrete forslag til, hvordan bogen kan bruges i undervisningen. Der vil desuden være mulighed for at knytte an til nogle af værkerne, som bogen arbejder med, i ARoS’ samling.

ARoS
Torsdag den 10. september 2020
Kl. 15-17
Lokale: Sunset Lounge, niveau 9 (under regnbuen)
Forplejning: Kaffe og kage, vin og snacks
Fri adgang til ARoS’ udstilling efterfølgende

Det er gratis at deltage. Pladser fordeles efter først til mølle-princippet.
Tilmeldingsfrist 1. september.