Resultatskemaer

Nederst på siden kan downloades resultatskemaer til følgende øvelser:

Tæt på planter

  • Undersøgelse af planters anatomi - Planter01.doc/pdf
  • Måling af primærproduktion - Planter02.doc/pdf
  • Registrering af fotosyntesens indvirkning på iltkoncentrationen i vandet -Planter03.doc/pdf
  • Undersøgelse af plantesamfund - Planter04.doc.pdf

Tæt på insekter

  • Farvepræference - Insekter01.doc/pdf
  • Insekters smag og hukommelse - Insekter02.doc/pdf
  • Insekters lugtesans og fødepræference - Insekter03.doc/pdf
  • Undersøgelse af insekters tilpasning til forskellige habitater - Insekter04.doc/pdf

Tæt på søen

  • Søens fysiske og kemiske parametre - Soen01.doc/pdf
  • Søens fauna – stationsskema - Soen02_SS.doc/pdf
  • Søens fauna - makroindeks - Soen03_MS.doc/pdf
  • Søens planter - Soen04.doc/pdf

Tæt på byen

  • Registrering af byens natur - Byen01.doc/pdf
  • Tilstandsrapport for byen - Byen02.doc/pdf

Tæt på havet

  • Måling af algers primærproduktion - Havet01.doc/pdf
  • Bakterier i vand og bundprøver - Havet02.doc/pdf
  • Fiskedissektion - Havet03.doc/pdf
  • Linietaksering - Havet04.doc/pdf

Winkler titrering

Her findes en vejledning til, hvordan Winkler titrering udføres - Winkler.pdf

Winkler titrering er en metode til måling af iltindholdet i vand. Med lidt øvelse kan du måle iltindholdet med en nøjagtighed på 0,1 %. Metoden er udviklet af ungareren L.W. Winkler i 1800-tallet.

Apparatur

Vandprøve i prøveglas med skruelåg, mikroburette, magnetomrører.

MnCl l-reagens (43,5 g MnCl 2 i destilleret vand til 100 mL).

Jod-reagens (40 g NaOH i 50 mL destilleret vand, heri 90 g NaI, bundfald fjernes næste dag, der fyldes op til 100 mL med destilleret vand).

Svovlsyrer H 2SO 4 (18 N, 50%).

Indikator (1% stivelse, 0,1 g stivelse opløses ved kogning i ca. 100 mL destilleret vand),

Thiosulfat (0,1 N).

Metode

Der udtages vandprøver (fx 25 mL). Så snart prøven er overført til prøveflasken, tilsættes tre dråber MnCl 2-reagens og tre dråber jodreagens (svarende til 0,05 mL af hver af reagenserne pr. 10 mL prøve).

Låget sættes på flasken, og der rystes grundigt. Det er vigtigt, at der ikke er luftbobler i flasken – hvis der er luftbobler, kasseres prøven. Brunt bundfald indikerer tilstedeværelse af ilt, mens hvidt bundfald betyder, at prøven er iltfri.

Når bundfaldet er faldet tilbunds i flasken, tilsættes 6 dråber H 2SO 4 (svarende til 0,1 mL pr. 10 mL prøve). Flasken rystes til bundfaldet er opløst. Prøven er nu konserveret og klar til at tage med hjem i laboratoriet.

Hjemme i laboratoriet udføres selve titreringen:

Buretten fyldes med 0,1 M N thiosulfat. Prøven vippes et par gange, og der udtages 5,0 mL prøve med en pipette. Prøven overføres til et klart reagensglas.

Mens der omrøres i reagensglasset, tilsættes thiosulfat indtil prøven får en lys gul farve. Der tilsættes nu én dråbe stivelsesindiktor, og der titreres, til prøven igen er klar/gennemsigtig. Vurdér evt. farven vha. et hvidt ark papir bag reagensglasset.

Prøvens iltindhold kan nu beregnes ved hjælp af følgende formel:

O 2 mg/L = (Volumen forbrugt titrant (mL) * normalitet af titrant * 32 * 1000) / (4 * volumen af prøven (mL)

Ideer til tværfaglige projekter

Vi har oplevet at undervisningen i gymnasiet bliver interessant når sammenhængen mellem fagene bliver tydelige. Nedenstående er ment som inspiration til dig som er elev om at se sammenhængene og som inspiration til dig som er lærer om at tydeliggøre sammenhængene.

Biologi+billedkunst

Æstetik. Hvad opfatter vi som smukt og hvorfor?

Find smukke ting i naturen. Du kan fx male, tegne eller skulpturere dem. Læg mærke til hvilke farver, der findes i naturen – både de fremtrædende og mere neutrale.

Er der lighedstræk mellem hvad du og dine kammerater finder smukke?

Lad både billedkunstlæreren og biologilæreren deltage i en debat om ”de smukke naturting” – muligvis vil de lægge vægt på forskellige ting...

De smukke ting i naturen kan forstås ud fra et perspektiv med fokus på kulturelle konvensioner og samfundsskabte normer mens et andet perspektiv vil lægge vægt på adfærdsbiologiske mønstre fx at noget er smukt fordi det kan spises, bruges eller minder os om sex

Biologi+dansk

Begrebet natur. Hvordan optræder naturbegrebet i sproget og litteraturen?

Emne om Darwin og andre store naturvidenskabsmænds betydning for litteraturen fra midten af 1800-tallet.

Emne om sprogbrug. Fagsprog versus dagligsprog via analyse af fagtekst og avisartikel om samme emne.

Emne om naturen i lyrikken. Metaforer, romantikken.

Biologi+filosofi

Natursyn. Hvad er natur? Begrebet natur har haft forskellige betydninger gennem tiden, hvad betyder det i dag? Forskellige mennesker vil forstå begrebet natur forskelligt, hvad betyder det for kommunikationen generelt og for miljødebatten. Hvorfor forstår mennesker naturbegrebet forskelligt? Udnyttes naturbegrebet?

Biologi+fysik

Der er mulighed for at dykke ned i biomekanikken, hvordan kan det fx lade sig gøre at bevæge sig fremad, hvordan virker en muskel? Hvordan bærer fuglene sig ad med at flyve? Hvad er forskellen på en god sprinter og en langdistanceløber fx en gepard og en hest?

De fleste dyr har brug for at regulere deres temperatur, hvordan holder dyr sig varme? Hvor meget varme udvikler et dyr? Hvordan køler dyr sig ned? Lav beregninger af fordampningsenergi. Hvad gør kamelen i stand til at leve i ørkenen uden at drikke vand i flere dage?

Biologi+historie

Forureningens historie. Hvornår blev miljø et vigtigt politisk emne og hvorfor?

Klassen deles i grupper som undersøger forskellige danske partiers holdninger til miljø eller analyserer forskellige landes holdninger til miljøpolitik i EU.

Biologi+kemi

Pigment. Hvilken betydning har planters pigment for deres udnyttelse af sollys?

Forskellige planter indeholder forskelligt pigment og kan dermed udnytte lys af forskellig bølgelængde. Dette kan du undersøge ved at indsamle forskellige planter, ekstrahere planternes pigmenter og måle deres arsorbans ved forskellige bølgelængder. Du kan opstille dine data i kurver og evt se en sammenhæng mellem voksested og pigmeneter.

Biologi+matematik

Matematiske modeller bruges til at beskrive mange biologiske fænomener fx vækst eller hele populationers udvikling eller drivhuseffektens konsekvenser om 150 år. Er det muligt at forudsige fremtiden? På følgende hjemmeside kan du se nærmere på nogle af de mest kendte matematiske modeller indenfor det biologiske fagområde.

Biologi+samfundsfag

Naturforvaltning og interessenter. Hvordan skal naturen forvaltes og hvem skal gøre det?

Rollespil med udgangspunkt i et bestemt område eller et fiktivt. Områdets karakteristika må beskrives – er der landbrug, truede dyre- eller plantearter, bevaringsværdige bygninger, hvilken naturtype er det, områdets størrelse osv. Desuden beskrives kort nogle forskellige interessenter fx lystfiskere, økologiske jordbrugere, naturfredningsfolk, ontologer, lokalpolitikere, naturskolevejledere - husk disses holdninger og mål for områdets forvaltning.

Klassen eller holdet deler de forskellige roller imellem sig (det er en god ide at en lille gruppe på to eller tre repræsenterer en interessent). Interessenterne får tid til at lægge en strategi for forhandlingen, evt. diskutere hvem de gerne vil samarbejde med og hvad deres mål er.

Nu inviteres alle interessenter til en diskussion eller høring hos kommunalbestyrelsen. Det er vigtigt at kommunalbestyrelsen melder ud hvad målet med mødet er – også før interessenterne planlægger deres strategi.

Efter høringen anbefales det at evaluere diskussionen ud fra spørgsmålene: Hvem havde de mest rabiate holdninger og hvem havde de mest kompromissøgende? Hvem ville ”have vundet” diskussionen i det virkelige liv? Hvem må bestemme over naturen?

Idéer til 3. årsopgaver der involverer feltarbejde

Her præsenteres ideer, der falder indenfor de emner, som beskrives i bogen TÆT PÅ. Det betyder, at du kan bruge bogen og dens teori om et emne som inspiration og baggrundsviden. Bogens litteraturliste er desuden et godt sted at begynde din informationssøgning.

Nedenstående er ideer og ikke skræddersyede projekter, så du skal starte i god tid og må indstille dig på selv at designe dine forsøg og udarbejde en præcis problemformulering.

Planters respons på deres miljø

Planter   reagerer på det fysiske, kemiske og biologiske miljø, som omgiver dem. Eksempler på det fysiske miljø er lys, jordstruktur og slåning. Eksempler på det kemiske miljø er mængden af næring, pH, forurening af jorden og vandmængden. Eksempler på det biologiske miljø er konkurrence med andre arter.

Ugunstige miljøforhold vil ofte give sig udslag i mindre biomasse, mindre frøproduktion eller forringet overlevelse, mens gunstige forhold vil betyde stor biomasse og stor frøsætning. Miljøet kan også indvirke på forholdet mellem overjordisk og underjordisk biomasse, på primærproduktion og en mængde andre parametre.

Ved at dyrke den samme art i forskellige miljøer er det muligt at undersøge plantens respons på en bestemt miljøforhold.

Det vil ofte være en fordel at vælge planter, som gror rimeligt hurtigt, og som generelt er nemme at dyrke. Hvis du også vil kigge på frøsætning, skal du vælge en-årige planter og væbne dig med tålmodighed, for det vil ofte tage mindst en måned, inden planten sætter frø.

Du kan for eksempel dyrke bønner ved forskellige næringskoncentrationer eller i jord med forskellige koncentrationer af et tungmetal. Du kan også dyrke bønnerne ved forskellige tætheder eller med og uden en anden art tilstede. Mange af landets amter offentliggør en oversigt over forurenede grunde. Ved henvendelse er det måske muligt at få lov til at hente jord på en af disse grunde og dyrke planterne i 100% forurenet jord, 50% forurenet jord og 0% forurenet   jord. Den del af jorden, som udgøres af ikke-forurenet jord, kan fx være vermiculite, som er et rent medium.

Potterne placeres udendørs og vandes og luges for eventuelt ukrudt. Husk så vidt muligt at holde alle andre parametre end den, du vil undersøge, konstante - ellers ved du jo ikke, hvilken parameter, det er, planterne reagerer på.

Du kan følge dit forsøg ved dagligt at tælle antallet af frø, som er spiret, og gøre observationer af spirenes tilstand, fx deres farve, højde, antallet af blade osv. I slutningen af forsøget kan du høste dine planter og bestemme deres tørvægt samt antallet af frø.

Du kan tegne grafer over spiringsrate og vækstrate over tid i de forskellige miljøer, og du kan bestemme det gennemsnitlige antal frø og den gennemsnitlige plantestørrelse i de forskellige miljøer.

Du kan på baggrund af dine forsøg og analyser beskrive den undersøgte parameters effekt på planterne og perspektivere til betydningen af forurening eller øget næring i naturen.

Vegetationsundersøgelse

De planter, som findes i et givet område, afspejler det miljø, som er i området. Man bruger ofte en vegetationsundersøgelse til at sammenligne to arealer, som forvaltes forskelligt eller til at sammenligne naturen i et område før og efter en ændring. Du kan for eksempel undersøge om en bestemt art er blevet sjældnere, efter at området bliver græsset, eller du kan sammenligne en eng, som ligger tæt på landbrugsjord, med en eng, som ligger langt fra landbrugsjord.

Mange amter har ældre data om specifikke områder, som kan sammenlignes med din nye undersøgelse af et af disse områder. Det er oplagt at udarbejde artslister fra et eller flere områder, og du kan bestemme hyppigheden af en bestemt art vha. raunkæirsk cirkling.

Eksperimenter med insekters populationsbiologi

Insekter er den mest artsrige dyregruppe i verden. De findes insekter stort set overalt og   optræder både som rovdyr, byttedyr, græssere, mutualister og parasitter. Samtidigt er insekter så små, at der ofte findes mange af dem på et overskueligt areal, og de er derfor oplagte mål for undersøgelse af populationsbiologi.

Bestøvning: Du kan undersøge insekters rolle i en mutualisme ved at se nærmere på planters bestøvning. Du kan for eksempel udvælge et antal plantearter og beskrive, hvorledes de bliver bestøvet. Bestøves de af et bestemt eller af flere forskellige insekter? Giv dig god tid, og notér hver gang, et insekt besøger planten. Du kan også fange og mærke de insekter, som besøger planten for at undersøge, om det samme insekt besøger planten flere gange.

Herbivori: Du kan undersøge insekters rolle som planteædere ved at iagttage i felten, hvilke insekter der spiser af hvilke planter og efterfølgende undersøge forholdet nærmere: På baggrund af dine iagttagelser i felten kan du formulere en hypotese, fx at bille 1 primært spiser af plante 2 og primært af plantens blade. Når du skal teste din hypotese, starter du med at indsamle insekter og planter i felten. Insekterne opbevares i 24 timer uden at blive fodret, men bør dog have adgang til vand. Efter fasten placeres insektet i en petriskål, hvor det kan vælge mellem forskellige plantearter eller mellem forskellige dele af planten. Eksperimentet skal gentages nogle gange.

Nogle indvandrede planter klarer sig godt i Danmark fordi de har færre eller ingen naturlige fjender, du kan designe dit eksperiment til at belyse denne problemstilling ved at lade insekterne vælge mellem hjemmehørende og invasive plantearter.

Klassisk søundersøgelse

En sø er et så afgrænset område, at det er muligt at give et nogenlunde fyldestgørende billede af dens tilstand ved at måle og analysere udvalgte parametre som næringsindhold, pH, sigtdybde og fauna. Undersøgelsen kan udvides med analyse af springlagsdannelse, undersøgelse af plante- og dyreplankton og søens vandplanter.

Det er oplagt at sammenligne din analyse af søen med andres resultater – mange amter undersøger jævnligt de søer, som ligger i deres område.  

En del danske søer har været genstand for restaureringsprojekter og du kan eventuelt følge op på et sådant projekt ved at sammenligne dine nye data med data indsamlet før restaureringen. Din analyse kan evt. lede til forslag om, hvordan miljøet i søen kan forbedres yderligere eller du kan sammenligne to eller flere søer fx en næringsfattig sø med en mere næringsrig sø.

Undersøgelse af fuglesang

I byen er dyrene ofte så vant til at være omgivet af mennesker, at det er muligt at komme ganske tæt på dem. Dette giver mulighed for at studere deres adfærd. Der er gennem tiden udført en masse forsøg med fuglesang og dennes betydning. Fugle synger ofte for at afmærke deres territorium eller for at tiltrække en mage.

Længden af den enkelte sang, antallet af sange, lydstyrken med hvilken der synges m.m. er parametre, som hjælper rivaler og hunner til at afkode hannens styrke.

På biblioteket kan du låne materiale med fuglesang, fx en CD. Du kan lære en bestemt fuglearts sang at kende og lave en CD med kun denne arts sang. Herefter finder du et forholdsvis uforstyrret sted, hvor du ved, din fugleart findes.

Du kan nu undersøge fuglens respons - fx på lydstyrken hvormed der synges, om du spiller før den selv synger, oveni dens egen sang eller efter dens egen sang samt på sang fra dens egen art og fra en anden art. Du skal gentage dine forsøg på flere repræsentanter.

Du må notere eller optage de forskellige hanners svar. Tæl fx antallet af gange fuglen flytter sig, registrer hvor tæt den kommer på højtaleren, hvor mange gange den synger i minuttet m.m.

Du kan nu beskrive, hvad du har set i dine forsøg og forklare, hvilken betydning det har for artens kommunikation og for de enkelte individer.

Hvilke bakterier findes hvor

I havet findes mange forskellige bakterietyper, som har stor betydning for det biologiske kredsløb i havet. For at kunne undersøge bakterierne, har man traditionelt dyrket dem på

næringsrige medier i petriskåle. På sådan et fast medie danner mange bakterier

kolonier. Ved at iagttage hvordan kolonierne ser ud, kan man identificere de bakterier, man har dyrket.

Når man skal undersøge en bakteriekultur grundigt, undersøger man også,

hvilke stoffer de kan omsætte, og hvilke stoffer de danner ud fra dem. Desuden

analyserer man også en del af deres dna. For at gøre dette er det nødvendigt, at man kun har én bakterietype, altså en renkultur.

Hvis du har mulighed for at samarbejde med et universitet eller en anden forskningsinstitution, kan du måske være heldig at få hjælp til sådanne undersøgelser, men du kan også sagtens lave et spændende projekt på egen hånd.

Du kan undersøge bakteriers diversitet og produktion med henblik på at beskrive bakteriers betydning for havets stofomsætning.

Du kan beskrive de kolonier, du observerer på forskellige medier og for eksempel sammenligne diversiteten på havbunden med diversiteten i forskellige havdybder. Du kan tage prøver af de forskellige kolonier og undersøge dem nærmere i mikroskop.

Informationssøgning

Der findes mange steder, hvor du kan søge information i forbindelse med planlægningen af dit projekt. På Internettet findes mange kvalitetssikrede emneindgange og sider, se fxEMU Danmarks læringsportal.

Danmarks Miljøundersøgelse har udgivet en serie af temahæfter, som beskriver mange aktuelle problemstillinger.

Naturhistorisk Museum i Århus udgiver tidsskriftet Natur og Museum som er en letforståelig kilde til information om forskellige mere eller mindre specifikke biologiske emner.

Naturstyrelsens hjemmeside samt amternes og kommunernes hjemmesider indeholder ligeledes information om naturen i dit nærområde og de undersøgelser, der er udført her.

Mange af de nævnte institutioner har biologer ansat, og hvis du er ude i god tid, kan de måske være dig behjælpelige med ideer, oplysninger eller måske ligefrem udstyr og andre faciliteter. Du kan også kontakte et universitet og måske få lov at følge med i et af deres projekter, eller de kan hjælpe dig med dit eget.

Idéer til ud af huset oplevelser

Ved nogle gymnasier er der masser af natur og oplagte steder for feltstudier lige uden for døren, mens andre gymnasier ligger tæt på institutioner som er oplagte at besøge i forbindelse med biologiundervisningen. Her er nogle forslag

Besøg en naturskole

Der er knap 100 naturskoler i Danmark og sandsynligvis også en tæt på dit gymnasium. Naturskolerne ledes af naturvejledere som ofte har et stort kendskab til området og de biologiske fænomener som findes her. Det er oplagt at deltage i en af de temadage som naturskolerne ofte tilbyder. Du kan også udnytte naturvejledernes ekspertise og viden om netop dette område til at få det optimale ud af dit feltarbejde

Besøg et akvarium

Det kan være vanskeligt at komme tæt på livet i havet men du får faktisk muligheden på et af de mange akvarier som findes i landet. Ofte vil det være muligt at udføre øvelser på stedet under vejledning af en biolog.

Besøg en virksomhed

Findes der en virksomhed i dit område som har en særlig miljøvenlig produktion? Hvad gør virksomheden for at være miljøvenlig? Eller omvendt – findes der en særlig miljøtruende virksomhed i dit område. Det er ofte interessant at høre og opleve hvordan virksomheder forholder sig til miljøpolitik og hvordan de konkret miljøsikrer deres produktion. 

Besøg en landmand

Landmændene er ofte i skudlinjen i miljødebatten – men hvordan arbejder en landmand egentligt? Hvilke overvejelser har han om sin produktion? Er den økologisk eller traditionel? Er det dyre- eller agerbrug eller begge dele?

Besøg kommunen

Rensningsanlæg, lossepladser og forbrændingsanlæg er traditionelle besøgssteder men også interessante fordi du oplever hvordan hensynet til miljøet forvaltes i din kommune – dvs. dit nærmiljø.

Besøg et universitet

De fleste universiteter lægger vægt på at formidle deres forskning og ikke mindst hvordan det er at være studerende på universitetet. Det betyder at det ofte er muligt at overvære og deltage i fx biologiforsøg som udføres af universitets studerende.