Else Roesdahl: "Vikingernes verden – vikingerne hjemme og ude", Gyldendal 1987, s. 156-162 (uddrag)

Else Roesdahl, professor i middelalderarkæologi ved Århus Universitet med speciale i vikingetiden i internationalt perspektiv, religions- og kulturskifte i Danmark og vikingeborge.

Vikingernes verden er en skildring af vikingetiden i Danmark, Norge og Sverige og den verden, hvor vikingerne kom frem enten som handelsfolk eller krigere.

Kongelige borge
Så vidt man ved fandtes der kun kongeborge i Norden i et ganske kort tidsrum af vikingetiden, og de er alle danske. Man kender i dag tre eller fire af dem, spredt ud over riget: Trelleborg på Sjælland, Fyrkat i Nordøstjylland, Aggersborg i Nordjylland ved Limfjorden og vistnok Nonnebakken i Odense på Fyn (sporene af den sidste er næsten helt udslettet af et middelalderligt kloster, en nye forstadsbebyggelse og store afgravninger omkring århundredeskiftet). De er bygget efter samme strengt geometriske planidé lige omkring år 980 (Trelleborg og Fyrkat er præcist dateret med dendronkronologi), men om der har været flere vides ikke, og der er ingen skriftlige oplysninger om dem. Deres påfaldende ensartethed, både hvad angår den særprægede planløsning og dateringen, fortæller imidlertid, at de havde samme bygherre, og det kan kun være centralmagten, kongen. På den tid hed han Harald Blåtand.

Borgenes vigtigste fællestræk var følgende: Ringvolden var cirkulær og opbygget af jord og græstørv med indre tømmerkonstruktioner, træklædte facader og skrå yderfronter. Der var overdækkede, måske tårnkronede porte i alle fire verdenshjørner; de var forbundet to og to med træbrolagte gader dels gennem borgens centrum og dels langs voldens inderside. Voldgraven, som havde V-formet tværsnit, var koncentrisk med volden men adskilt fra den af en smal berme. I hver af borgens fjerdedele var store, ensartede, tømrede bygninger arrangeret som firelængede gårde. Men identiske var borgene ikke. Dimensionsforskellen er mest iøjnefaldende:

  Borgpladsens diameter Voldens bredde Gravens bredde Husets længde
 Aggersborg24011432,0
 Trelleborg13619 18 29,4
 Fyrkat12013 7 28,5
 Nonnebakken12017? 7??

Det hører videre med i billedet, at der på Trelleborg og Fyrkat er fundet en gravplads tæt uden for ringvolden. Og på Trelleborg og Aggersborg blev de landsbyer, som hidtil havde ligget her, ryddet af vejen, da der skulle bygges borg. I alt fald første sted skete det med brutalitet, for udgravningerne afslørede tilkastede brønde med barnelig. På Trelleborg og Fyrkat var store opfyldningsarbejder desuden nødvendige forud for byggeriet, for de smalle næs måtte begge steder udvides for at få tilstrækkelig plads. Men trods den enorme investering af arbejdskraft, materialer og ideer blev borgene opgivet efter en kort årrække. Der er ingen spor af reparationer, selv om både tømrede huse og træklædte volde hurtigt vil trænge til det, og selv og Fyrkats vold snart skred ud dér, hvor den lå på opfyld. De geometriske borge blev først kendt igen gennem udgravninger fra 1930erne og frem.

Spørgsmålet om de store huses oprindelige udseende samt om borgenes forbilleder, præcise alder og funktion har rejst hede diskussioner. De eneste vidnesbyrd om bygningerne var mørke spor af de stolper og planker, som engang var gravet ned i jorden samt nogle store ildsteder. Intet træ er tilbage. Skal man derfor forestille sig, hvordan de store huse så ud, er grundlaget først og fremmest planen og en vurdering af de enkelte stolper og planker, suppleret med anden viden om tidens almene byggeskik. Det bedste indtryk fås i dag fra en rekonstruktion i fuld størrelse af et Fyrkat-hus lige uden for denne borg. Det var typehuse, som i deres idé svarede til bolighuse i samtidens eller den nærmere eftertids store gårde, som f.eks. i Vorbasse. Men på borgene var de monumentalt sammenstillet, og her var ikke alle boliger. Nogle blev brugt som værksteder for bl.a. smede, der arbejdede med guld, sølv eller jern, og andre var sandsynligvis stalde, lader eller magasinbygninger. Man skal sikkert også forestille sig nogle huse prægtigt udstyrede med udskæringer og bemalinger i stærke farver.

Direkte arkitektoniske forbilleder for borgene kendes ikke, selv om de har været eftersøgt såvel over hele Europa som i Orienten. En række ringborge langs Hollands og Belgiens kyster har dog visse lighedstræk, og Souburg på øen Walcheren i Scheldemundingen har både en præcist cirkulær vold med porte i verdenshjørnerne og gader, som forbinder modstående porte. Men Souburg rummer mange elementer, som er anderledes end på de danske borge, bl.a. hustypen. 

Det er heller ikke fastslået, om Souburg er lidt ældre eller yngre end dem. Måske blev de danske og de nederlandske borge bygget efter et fælles forbillede. Men i alt fald i Danmark blev det i så fald brugt meget frit, for byggematerialerne og hustypen var her nordiske. Andet, som den geometriske idé og de forlængede gårde, kan meget vel være inspireret af karolingsk eller ottonsk monumentalarkitektur. De danske borge var selv monumentalarkitektur, og de må være tiltænkt overordnede politisk-militær funktioner. Sådanne centre havde man mange steder i Europa uden for Norden og i Orienten. Tanken har ikke været vikingerne fremmed.
[...]

Ser man på den politiske og økonomiske situation i Danmark i årene omkring 980, må der have været store problemer forårsaget af bl.a. akut sølvmangel, efter at islamersølvet omkring år 970 var holdt på med at tilflyde Norden som før. Dertil kom nederlaget til den tyske kejser ved Dannevirke år 974 samt tab af overherredømmet af Norge og af de dertil hørende skatteindtægter kort efter. Gennem sin lange regeringstid havde Harald Blåtand også ladet opføre usædvanligt mange og store bygværker. Det var vel i vidt omfang sket gennem pålæg om offentlige arbejdsforpligtelser, og nogle yngre skriftlige kilder siger, at dette gav anledning til oprør.

På den baggrund er det sandsynligt, at kong Harald omkring år 980 havde behov for at konsolidere magten og for at generobre noget af sit tabte land og sin tabte prestige. Borgene falder da på plads med en funktion af først og fremmest tvangsborge: kongelige regionale magtcentre, der skulle holde befolkningen i ave, og hvorfra man til daglig kunne udøve kongens og kongsgårdes normale funktioner. 

Borgenes besætninger kunne desuden rykke hastigt ud, både når udenlandske fyrster truede landet, og når kongen selv tog offensiven. De kunne også samle gods og guld til kongen gennem plyndring og afpresning uden for riget. Lidt ældre fæstninger fandtes som nævnt i Hedeby og Århus, og ringborgenes særegne udseende og størrelse kan kun skyldes prestigehensyn.

Bemærk venligst: Forlaget kan uden yderligere varsel lukke for denne side.