”Frugtbarhedsgudinden Nerthus” i "Old var Årle – Nordens gamle religioner” af Aase Koefoed og Morten Warmind, side 61-62, Gjellerup & Gad, 1989.

Aase Koefoed,lektor og mag.art. i religionssociologi.

Morten Warmind, lektor ph.d., ansat ved Institut for Religionshistorie på Københavns Universitet og arbejder især med forhistoriske religioner i Nordvesteuropa, særligt keltisk og nordisk religion, hellenistiske religioner og religion i dagens Danmark.


Den romerske historiker Tacitus skrev i ca. år. 100 en lille bog om Germanerne. Herfra stammer følgende, der kan sammenholdes med meget senere nordiske kilder til et lignende ritual. Navnet Nerthus er sprogligt sammenhængende med navnet på den nordiske gud Njord, der hører til frugtbarheds-guderne, vanerne.

Langobarderne derimod er berømte, fordi de er få; for selv om de er omgivet af adskillige og mægtige stammer, er de trygge ikke på grund af føjelighed, men på grund af dristighed i kampe. Derefter følger Reudigner, Avioner, Angler, Variner, Eudoser, Svariner og Nuitoner, der beskyttes af floder og skove. Der er ikke noget bemærkelsesværdigt ved disse enkeltvis, andet end at de i fællesskab dyrker Nerthus, d.v.s. Moder Jord, og de mener, at hun griber ind i menneskenes sager, når hun køres rundt mellem folkene. På en ø i Oceanet er der en hellig lund, og i den står der en indviet vogn, dækket med et klæde. Det er kun tilladt én offerpræst at røre den. Han fornemmer, når gudinden er tilstede i det inderste af helligdommen, og han ledsager hende med stor ærbødighed, når hun trækkes omkring af køer. Da er der glade dage og feststemning på de steder, som findes værdige til, at hun kommer på besøg. De begynder ikke krig, og de griber ikke til våben, alle sværd er låst nede. I den tid kendes og elskes kun fred og ro, indtil den samme offerpræst fører gudinden, der har fået nok af at omgåes de dødelige, tilbage til templet. 

Så vaskes vognen og klædet og, hvis man vil tro det, selve den guddommelige kraft i en afsides liggende sø. Det gøres af slaver, som den samme sø straks efter opsluger. Derfor er der en hemmelig skræk og en hellig uvidenhed om, hvad det er, som kun disse dødsmærkede ser.

Bemærk venligst: Forlaget kan uden yderligere varsel lukke for denne side.