Peter Birkedahl. Tidlig kristendom i Nordjylland. Teksten er skrevet til denne bog.


Peter Birkedahl, mag. art. i forhistorisk arkæologi og stod i 1990'erne i spidsen for de banebrydende udgravninger ved Sebbersund.

Ifølge Peter Birkedahl peger undersøgelserne på, at vikingebyen i Sebbersund ved Nibe er landets første kendte kristne bebyggelse og at de ældste kristne gravpladser sandsynligvis er anlagt i slutningen af 800-tallet. Der hersker dog usikkerhed om den eksakte datering, men holder dateringen stemmer det fint overens med de nyeste forskningsresultater fra Sydvestnorge, hvor der er fundet kirkegårde fra ca. 900.


Indledning
I 1952 skrev Dorothy Whitelock i The Beginnings of English Society: ”Hvis vi bare havde gode oplysninger, ville historien om den engelske mission til Skandinavien være mindst lige så interessant som omvendelsen i Tyskland .”

Vi har ikke skriftlige overleveringer om den engelske missionsvirksomhed i Skandinavien i 800-årene. Hele vores opfattelse af kristningen af Danmark har vi fra skriftlige tyske kilder. Vi har derimod nogle skriftlige overleveringer der viser, at der i Danmark har været modsætninger mellem den engelske kirke og Bremerkirken i 1000-årene. Den engelske kirke havde fået fodfæste i landet på et tidspunkt. De skriftlige overleveringer kan nu suppleres med arkæologiske oplysninger.

Handelspladsen ved Sebbersund
Landskabet omkring den østlige del af Limfjorden består af høje morænebakker vekslende med marine forlande (hævede havbundsområder). I germansk jernalder og vikingetid ligger bebyggelserne på de tørre dyrkbare morænebakker, mens de marine forlande ligger ubeboet hen. En undtagelse for denne regel er Sebbersund. Sebbersund lokaliteten ligger på sydsiden af Limfjorden på et lille næs mellem Nibe Bredning og Halkær Bredning helt ud til kysten. […]

Sebbersund lokaliteten, må ud fra den nuværende viden om handlen i Nordjylland, regnes for at være en regional handelsplads. Gennem 800-900 og 1000-årene øges fundmængden drastisk og ophører helt kort efter år 1100. Pladsen har været en regional handelsplads i det østlige Limfjordsområde og fungeret indenfor den regionale magtstruktur, indtil den ophørte. Nedlæggelsen af pladsen kan ses som udtryk for den politiske magtstrukturs ønske om også at styre handlen med dagligvarer, eller som resultat af de ændrede besejlingsforhold da Limfjorden lukker mod vest.

Pladsens struktur
Handelspladsen deles i tre hovedområder. Mod nord et område med grubehuse. I midten et metalhåndværksområde med markedsplads. Mod syd en tidlig kristen kirke med tilhørende kirkegård.

I grubehusområdet er der udgravet 80 grubehuse. I 1992 kunne man i afgrøderne tælle omkring 150 grubehuse. Efter udgravningerne i dette område i perioden 1994-1997 må det konstateres, at der er en del flere huse, end dem der kunne ses i afgrøderne.

De udgravede grubehuse er med én undtagelse alle runde. De er nedgravet mellem 30 og 60 cm. i undergrunden. Alle har været forsynet med en stolpe i henholdsvis øst og vestsiden. […] Der er ikke konstateret ovne eller ildsteder i grubehusene. Der er ikke konstateret fund fra 1000-årene i grubehusene. Det sidste kunne tyde på at grubehusene kun har været anvendt i 700-800 og 900-årene.

Grubehusene har efter deres primær funktions tid fungeret som affaldshuller. Derfor finder vi store mængder af affald i grubehusene. Det er primært keramik. Der er ikke konstateret importeret keramik. Der er mellem de 23.000 stykker keramik konstateret 5 skår med slavisk inspireret ornamentik. De resterende stykker stammer alle af hjemligt (nordjysk) keramik. I grubehusene finder vi også spor af handelsvarer. Rhinsk basalt er konstateret i 4 tilfælde. Ellers er det primært importvarer fra det skandinaviske og det britiske område.

For det norske områdes vedkommende drejer det sig om hvæssesten, skår af klæbersten ( norsk/svensk fedtsten), kværnsten af norsk glimmerskifer og jern. Fra det britiske område drejer det sig om smykker og bly.

Handelsforbindelserne til Sebersund
Fundmaterialet i Sebbersund viser, at der er en meget kraftigt handelsforbindelse mellem Limfjordsområdet, den nordlige del af De britiske Øer og Sydvestnorge. Det er indenfor dette kulturområde Sebbersundpladsen har fungeret.

Før vikingetid omfattede vareudvekslingen kun prestige- og luksus-varer bestemt for den politisk-økonomiske magtelite.

Handlen med dagligvarer er derimod baseret på en langt bredere aftagergruppe i den enkelte landsby.

Således bliver hvæssesten af norsk skifer almindelige i både mands- og kvindegrave, ligesom de optræder sammen med klæberstensskår i landsbyerne.

Handlen med dagligvarer må antages at have forårsaget et kraftigt opsving i transporten ad Limfjorden, men må samtidig forudsætte nogle kystbundne lokaliteter af forskellig størrelse, hvor varerne kunne landes og omlades til transport videre ind i landet til aftager landsbyerne.

Sådanne kystbundne lokaliteter med et specielt erhvervsmønster vil formentlig tiltrække forskellige former for håndværk, som på disse pladser kunne finde afsætning for deres produkter.

At den tidligste kristendom dukker op på en handelsplads, er heller ikke så usandsynlig. Hvis den engelske mission skulle udbrede sit budskab, skulle det være steder, hvor der kom mange mennesker, og her er en handelsplads et nærliggende sted.

Handelsforbindelser, vi kan se i Sebbersund, peger på forbindelser primært mod De britiske Øer og Sydvestnorge. Importvarer sydfra er få, og de fleste af dem stammer fra perioden før 800.

Kirkegården ved handelspladsen
Sydligst på lokaliteten lå der en indhegnet kirkegård på ca. 40 gange 40 meter. På kirkegården er der undersøgt 468 grave samt spor af mindst to trækirker med jordgravede stolper. En grav skiller sig ud fra de øvrige.

Den var placeret lige syd for kirken og bygget af kløvede sten og tætnet med mørtel. Heri lå skelettet af en ældre kvinde. Gravens udformning kan tyde på , at vedkommende var en højtstående person. Den nyeste kulstof 14 datering af skeletdele fra denne person tyder på, at vedkommende sandsynligvis er gravlagt i slutningen af 800-årene. Altså mere end et halvt århundrede før Harald Blåtand rejser den store Jellingesten.

Anvendelsen af mørtel allerede i slutningen af 800 årene er noget der på sigt måske tillige vil ændre vores opfattelse af, hvornår de første stenkirker bygges. Tidligere har vi brugt en skriftlig oplysningen som datering af den første stenkirke. Da Estrid indkalder engelske stenmestre for at bygge stenkirke i Roskilde i slutningen af 1020'erne.

Konklusion
En datering til slutningen af 800-årene for kristendommens komme til Nordjylland falder helt sammen med de nyeste forskningsresultater fra Sydvestnorge. Her er der konstateret kirkegårde fra ca. 900, samtidig med at engelske og irske importfund hører op i hedenske grave. I Sydvestnorge er der ikke nogen tvivl om, at kristendommen kommer fra De britiske Øer. Med De britiske Øer menes, England. Den irske kristendom skiller sig stadig ud, men den er ikke gået udenom England for at påvirke i Jylland.

Efter synoden i Whitby i år 664 er der er ingen forskel på den engelske og den kontinentale opfattelse af kristendom.
De arkæologiske resultater underbygges af sprogmæssige aspekter; som anført af Inge Skovgaard-Petersen:

”En nærmere undersøgelse af de fremmedord, som missionen bragte med sig lader oldengelsk indtage førstepladsen blandt de sprog, der påvirkede de nordiske: ord som kristen, kirke, kalk og disk til herrens bord, biskop til forkyndelsen stammer alle fra England; hele grundlaget for kristendommen synes at bero på en systematisk undervisning der oprindeligt var givet på De britiske Øer”.

”Tysk tradition ved meget om missionen i Norden, men sporene deraf er få; engelsk tradition ved kun lidt, men sporene deraf er fyldigere.”. Skrev Lindhard i 1945.

Der har været påvirkninger fra flere sider, og den er slået igennem med forskellig hastighed forskellige steder i landet.

Det nye fra Sebbersund er, at vi kan se, at den engelske mission har gjort sig gældende i Limfjordsområdet allerede fra engang i slutningen af 800-årene.

Vi skal dele i kristenmission og i kirkeorganisation. De skriftlige kilder vi kender fra Tyskland har mere med organisation at gøre end med mission. Der er ikke mange skrevne kilder om den tidlige mission. Det er disse kilder, som arkæologien nu begynder at finde.

Kristningen af Danmark skete ikke på en gang ved et påbud fra kongen. Kristningen er sket over en lang periode. Vi har de første skriftlige oplysninger om missionærer i Danmark fra 700 tallets begyndelse.

Harald Blåtand rejser den store Jellingesten ca. 965 og kristningen er vel egentlig først fuldført omkring 1100.

Så selv om vi kan se en tidlig kristendom i Sebbersund, er det ikke ensbetydende med, at kristendommen har slået igennem. Kristningen af Danmark er sket igennem en ca. 400-årig periode fra ca. 700 til 1100. Der har været påvirkninger fra flere sider, og den er slået igennem med forskellig hastighed forskellige steder i landet.
Det nye fra Sebbersund er, at vi kan se, at den engelske mission har gjort sig gældende i Limfjordsområdet allerede fra engang i slutningen af 800-årene.

Det, udgravningen af kirkegården i Sebbersund viser, er, at missionærer fra De britiske Øer har været i Nordjylland. Det er jo ikke så underligt, når kultur- og handelsforbindelser i samme periode også går over Nordsøen.

Bemærk venligst: Forlaget kan uden yderligere varsel lukke for denne side.