Ingrid Fuglestvedt og Per Hernæs: ”Rituell kommunikasjon i yngre jernalder – Forslag til modell for forståelse av storhauger og steinkors i brytningstiden mellom hedendom og kristendom” s. 141-144 i uddrag fra ”Nordsjøen – Handel, relgion og politikk”, Karmøyseminaret 1994 og 1995, s. side 140-150.

Ingrid Fuglestvedt, mag. art. og dr.art. i nordisk arkæologi og ansat på Institutt for arkeologi, kunsthistorie og konservering, Oslo Universitet.

Per Hernæs, professor ved Institut for Historie og Klassiske Fag på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.

Overgangen til kristendommen i Norge er tæt knyttet til magtkampen mellem små-konger og lokale fyrster eller høvdinge i sen jernalder. Det norske aristokratis kontakter til det kristne karolinske og engelske aristokrati gjorde det nødvendigt at have en positiv indstilling til kristendommen, hvis man ønskede at befæste og udvide sin magtposition gennem alliancer uden for Norge. Samtidig havde de lokale magthavere brug for opbakning fra baglandet, der fortsat var hedensk. Ud fra en teori om "rituel kommunikation" forsøger Ingrid Fuglestvedt i denne artikel, der her bringes i uddrag, at tolke de monumentale anlæg, herunder gravene, i lyset af magthavernes politiske balancegang mellem ydre alliancer og indre opbakning, mellem centralisering (kongerige) og decentralisering (ættesamfund) og følgelig mellem kristendom og hedenskab. Tekst 6 til kap. 4 er et uddrag fra indledningen til artiklen.

Vi skal i det følgende først og fremmest rette fokus på udvekslingen af religiøse og politiske idealer mellem norsk og udenlandsk aristokrati. På grundlag af det som er skitseret ovenfor, forudsættes det at aristokratiet her til lands kendte til kristendommen og at de stod i alliance med kristne konger i udlandet. Videre forudsættes det en konflikt mellem hedendom og kristendom allerede fra første halvdel af 700-tallet. Dette perspektiv vil ligge til grund for tolkningen af storhøje og stenkors i yngre jernalder. I det følgende vil vi belyse hvordan denne situation kan have haft konsekvenser for den samtidige gravlægningspraksis.

Storhøje anlagt i yngre jernalder
Den fysiske definition af en storhøj er at den skal have mindst en diameter på cirka 20 meter, en højde på 2,5 meter og dermed et indhold af masse på omlag 4000 kubikmeter. Det indebærer således en betydelig, menneskelig arbejdsindsats at få bygget en sådan gravhøj. 

Arbejdsindsatsen er beregnet til at ligge mellem 200 og 1000 dagsværk (Ringstad 1991:145). Det er med andre ord rimeligt at tro at sådanne anlæg kan ses i sammenhæng med en social struktur hvor et ledende samfundslag ”ejer” og kontrollerer mange menneskers arbejdskraft. Storhøje kan udtrykke politisk magt alene gennem det enorme arbejde som ligger bag anlæggene. Storhøjen som tingsted har også været trukket frem i diskussionen. På mere generelt grundlag ser det ud som om at monumentale anlæg som udtryk for magt går igen i flere historiske og nulevende samfund. Bjørn Ringstad har ud fra denne tolkningsbaggrund om magt konstrueret såkaldte ”storhøjsentre” – politiske centre for Vestlandets jernalder. Bjørn Myhre har brugt samme fremgangsmåde i sit arbejde med Borrefeltet og Oslofjordområdet for øvrig (Myhre 1992:164ff).

Hvad slags magt er der her tale om? Legitim, etableret magt, eller magt under opbygning? Lotte Hedeager berører dette problem i sin afhandling om Danmarks jernalder. Her peger hun på at magtytringer af denne karakter ikke vil fremkomme dersom magten er konsolideret. Ingen hersker har behov for at bygge monumenter undtagen for at opbygge sin egen magtposition. Et monumentalt anlæg af denne art er dermed ikke nødvendigvis en direkte, passiv og objektiv sandhed hvad gælder den politiske virkelighed. Den kan snarere anses som et ideologisk udtryk for et politisk mål, en ønsket politisk virkelighed (se Hedeager 1990:41). Anlæg af storhøje tolkes dermed som et fænomen som sker i forbindelse med nye magtdynastiers opbygning, en tolkning som senere også anvendes af Myhre og Ringstad (Myhre 1992:164; Ringstad 1991:147). Sidstnævnte påpeger også at storhøjene ikke nødvendigvis har med nye magtdynastier at gøre, men lige så godt kan være et fornyet behov for magtmarkering hos et eksisterende ledende lag.

Storhøje som udtryk for magt under opbygning eller restituering skal også benyttes i denne tolkningssammenhæng. Storhøjens overvældende magtudtryk gør det nærliggende at definere de fleste anlæggere af sådanne monumenter netop som repræsentanter for det aristokrati som er knyttet til alliancerne omkring Nordsøen. I mange tilfælde er det dermed rimeligt at tro at anlæggeren repræsenterer en ”statsbygger” med et fremtidsrettet politisk mål. Vedkommendes situation kan forslagsvis beskrives på følgende måde:

  • Vedkommende er afhængig af alliancer udenfor Norge, enten på kontinentet eller på De britiske øer. Alliancen udgør en økonomisk forudsætning for opretholdelsen af lederens magtposition, men også for gennemførelse af fremtidige politiske mål.
  • Alliancerne i udlandet involverer bytte af prestigevarer, ægteskabspartnere og børn til opfostring, men kontakten indebærer også en udveksling af ideer. Vedkommende kan derfor være godt orienteret og stærkt influeret af tidens politiske idealer.
  • Noget af motivationen for statsbyggernes politiske linie mod øget centralisering kan netop være inspireret af af den historiske udvikling i øvrigt i Europa. Ideen om en større politisk enhed, en stat eller et kongedømme – hentet fra Europa – var måske mere end ideer, måske også et ideal for statsbyggeren. I denne ”pakke” indgår også en ny religion, for den moderne europæiske stat skulle være en enhed med kristendommen som statsbærende religion.
  • At vise positiv indstilling til kristendommen var også af stor betydning for opretholdelsen af alliancerne udad. En tilsyneladende positiv holdning til den nye religion kan have haft flere grunde, alt fra religiøs overbevisning til en koldt beregnende politisk strategi, som for eksempel at:
  • Indføring af kristendommen kan have været anset som en forudsætning for gennemføring af en rigssamling. Kristendommen, med det bureaukrati som kirken repræsenterede var af afgørende betydning for kongemagtens institutionalisering. ”Statsbyggeren” kan dermed have som mål at indføre den nye tro.
  • Men samtidig er vedkommende anlægger af en monumental form for hedensk gravskik og førkristne ritualer.

                      Vor model for forståelsen af anlæggelsen af storhøje har altså sin præmis i statsbyggerens påvirkning af og antagede positive indstilling til kristendommen. At tidlig kristendom i Norge paradoksalt nok har at gøre med anlæg af storhøje har også støtte i det arkæologiske materiale. Resultater ved gennemgang af samtlige yngre jernalders gravfund fra Rogaland er allerede refereret. Grave med kristent indhold udgjorde for det meste små højlægninger og fladmarksgrave. Storhøjene er på sin side utvivlsomt hedenske udtryk. Imidlertid viser indholdet i storhøjgravene i nogen tilfælde elementer som viser kristen indflydelse (Hernæs 1994). Vi kan nævne højen kaldet Storhaug ved Karmsundet. 

Højen indeholdt anslået 4000 kubikmeter masse (Møllerop 1989). Graven indeholdt en robåd med en rigmandsbegravelse. Blandt gravgodset lå en kage med nedbrændt voks, tolket som et nedbrændt vokslys. I bunden af dette lys var der prikket et kors ind. Videre kan vi nævne storhøjen Grønhaug ved Bø på Karmøy som blev undersøgt af Haakon Shetelig. I lighed med Storhaug indeholdt Grønhaug et skib, men her med en begravelse i et tømret kammer inde i båden. I dette kammer lå stumpen af et næsten nedbrændt vokslys. I dette tilfælde kan det se ud som om det sidste man gjorde før graven blev lukket var at sætte et brændende vokslys ind. En sådant brug af lys kan efter vores opfattelse udelukkende være inspireret af kristen liturgi. Begge gravene skriver sig fra midten af 700-tallet og det er påfaldende at bevidne et sådant træk i grave som ligger så tæt på hverandre både i tid og rum. Det er også værd at mærke sig at samme træk findes i andre høvdingegrave fra yngre jernalder – Mammen og Jelling i Danmark og Sutton Hoo i Øst-England. Alle disse gravfund er også centrale i debatten om kristne træk i hedensk gravskik (Gräslund 1991)! Et tredie eksempel skriver sig fra Osebergfundet. I det som bogstavelig talt kan siges at være flagskibet i norsk – hedensk – vikingetid skal opmærksomheden henledes på den ene sengehovedstolpe; her var der malet to tydelige kors (Christensen 1992:104).

Model
Det kan synes som et paradoks at mennesker under kristen påvirkning bygger monumentale udtryk for førkristen kult. Vor model tager udgangspunkt i denne modsætning og bygger på hovedtesen om at anæg af storhøje er statsbyggeres helt bevidste magtmanifestation. 

Konflikten mellem den nye og den gamle trosform repræsenterede en grundlæggende modsætning. Den førkristne kulthandling havde til formål at maskere lederens kristne påvirkning. Modtagerne af de rituelle og materielle udtryk skulle på denne måde overbevises om lederskikkelsens forankring i det traditionelle. Ritualernes traditionelle forankring var også af helt afgørende betydning for lederens legitimering af magtpositionen, det var lederens brug af fortiden.

Nedenfor vil vi uddybe modellen. Der skal med dette fokuseres på politisk brug af fortiden og ritualers tilknytning til historie og tradition.

Politisk brug af fortiden
Et tema som stadig går igen i den arkæologiske fagdebat er hvordan tolkninger af forhistorien får sin betydning ud fra nutiden. Dette sker også udenfor fagmiljøerne. Fortiden udgør en dimension som har betydning langt udover den videnskabelige sfære, fordi et begreb om tid kan siges at være et almenmenneskeligt træk. Fortiden er nært knyttet til politik, og vi har i moderne tid set flere eksempler på hvordan historien har spillet en vigtig faktor i forskellige nationers og gruppers identifikationsprocesser (se for eksempel Opedal 1994). Der findes også ekstreme tilfælde af direkte misbrug af fortiden, hvor nazisternes brug og fremstilling af forhistorien måske udgør det mest nærliggende eksempel. Lise Nordenborg Myhre har i sit magistergradsarbejde blandt andet taget dette emne op (Nordenborg Myhre 1994). Dette fænomen gælder ikke bare ekstreme diktaturer. Nordenborg Myhre viser også hvordan fremtidsrettede politiske målsætninger altid vil søge en historisk legitimering. Dette gælder også vort eget, moderne demokrati. ”En kamp om framtida er også en kamp om fortida for alle som befinner seg på den politiske arena, noe alle gjør som befatter seg med mennesker, uavhengig av tid og rom” (op.cit: 11)

En bevidsthed om fortiden er efter vor mening et grundlæggende træk ved mennesket som væsen. Det er derfor ingen grund til at tro at fortiden mennesker levede i et historisk vacuum. De var ikke historieløse individer; fortiden levede immaterielt som myter, sagn og fortællinger sammen med de materielle spor i landskabet. I denne sammenhæng må vi også kunne tænke os at fortidens politikere også benyttede fortiden – særlig med tanke på de politiske mål som synes at have præget yngre jernalders ledende lag. ”Statsbyggere” i yngre jernalder ser i højeste grad ud til at have haft en fremtidsrettet politisk målsætning. De har haft visionen om en større politisk enhed, måske tæt på det vi forbinder med dagens nation. Rigssamlingstiden fremstår som en periode, hvor politiske ledere på forskellige tidspunkter har måttet retfærdiggøre sin nyerhvervede kontrol over områder. Nyvunden kontrol måtte omgøres til legitim politisk magt.

I en forhistorisk situation, hvor begrebet videnskab ikke eksisterer, kan vi tænke os at fortiden måske i endnu større grad står udsat til for politisk brug. Politisk magt betyder også magt over fremstillingen af fortiden – en fremstilling som binder fortid og nutid sammen. Gennem ritualerne bliver det muligt at iscenesætte historien, og at fordreje og mytologisere den. 

Historien omgøres på denne måde til politiske handlinger. I denne sammenhæng kan vi gå videre med at se på hvordan fortiden knytter sig til brug af ritualer. Et vigtigt aspekt ved ritualerne er, at de er sat i stand for andre mennesker. Modtagerne af de indtryk som skabes er her af central betydning.

Bemærk venligst: Forlaget kan uden yderligere varsel lukke for denne side.