Tiden før 1. verdenskrig

Billede: Otto Dix: Selvpotræt som soldat (1914)

Otto Dix deltog i det meste af 1. verdenskrig ved fronten. I sin ekspressionistiske stil udtrykte han sine oplevelser, bl.a. i ”Selvportræt som soldat” (1914 – dateringen er usikker). Otto Dix hører til den ekspressionistiske skole, men blev meget præget af forskellige ismer i 1920’erne.

Se http://www.otto-dix.de/stiftung

Teknikkens udvikling

H. Nielsen, K. Nielsen og H. Siggaard Jensen: Skruen uden ende, Teknisk Forlag, 1996 (2.udgave)
Se www.tekniskmuseum.dk :Gode tider og industrielt vokseværk 1902 - 1912
Dette link kan også bruges i de efterfølgende perioder

Om kunsten i perioden

Idenne periode sker der voldsomme brydninger i kunsten. Et godt link til at læse om de forskellige ismer samt se billeder fra perioden er:
http://kunstonline.dk/kunsthistorie/1905-1940

Den primitivisme, som man kunne finde blandt mange kunstnere i starten af århundredet, kan man læse mere om i følgende antologi, der samler en lang række interessante kildetekster fra perioden i engelsk oversættelse, heriblandt Picassos beskrivelse af sit første møde med 'primitiv' kunst:

Jack Flam (red.), Primitivism and twentieths-century art. A Documentary History¸ University of California Press, 2003

Særligt om ekspressionisternes primitivisme:

Gether, Christian og Jørgensen, Dorthe Rugaard: Det genfundne paradis : tysk ekspressionisme, Arken, 2004

1. verdenskrig

Der findes meget materiale om 1. verdenskrig
Her er en liste over bøger, som kan anbefales:

Klos, Michael: Den 1. verdenskrig. Europas historie 1870-1930 (2004) Systime

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv (2006) Systime

Med et indledende afsnit om tiden op til 1. verdenskrig samt om selve krigen.

Nils Arne Sørensen: Den store krig – Europæernes Første Verdenskrig (2005), Gads Forlag.

Nok den grundigste nyere bog om krigen på dansk med omfattende litteraturhenvisninger.

En god hjemmeside med en tidslinie og links til forskellige begivenheder

http://www.pbs.org/greatwar/timeline/time_1914.html

http://www.firstworldwar.com/

Generelt kan det anbefales, at man går ind på Fagenes Infoguide (www.infoguide.dk), hvor der findes en stribe links vedrørende 1. verdenskrigen.

En dansk hjemmeside udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet

www.eurobeast.dk/verdenskrig/copy.htm

Gode engelsksprogede sider om 1. verdenskrig:

www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/

Billeder fra verdenskrigen

Der findes på nettet mange fotos fra 1. verdenskrig, som kan illustrere krigens forløb.

Her nævnes nogle få:

http://www.worldwar1.com/reflib.htm

http://www.greatwar.nl/ - en hollandsk webside

http://www.worldwar1.com/pharc.htm
Mange soldater skrev dagbog i skyttegravene under 1. verdenskrig. Der er en side fra en dagbog skrevet af en amerikansk ung mand fra Massachusetts. Da han kom hjem, udgav han sammen med et par kammerater et sammendrag af deres oplevelser fra krigen på et privat forlag – ikke så få soldater gjorde dette.

Her er et uddrag af deres oplevelser i skyttegravene

Efter 1. verdenskrig

Fysikkens nye verdensbillede

Det velordnede og harmoniske verdensbillede var svært at op­ret­holde efter 1.verdenskrigs grusomheder. Dertil kom, at der var opstået en række helt nye og anderledes videnskabelige teorier især inden for fysik og psykologi, som var med til at skabe en fornemmelse af opbrud i det traditionelle verdensbillede.
De to store nye teorier inden for fysikken var relativitetsteorien og atomfysikken, især i form af kvantemekanikken. Fysik er en videnskab, hvor en stor mængde forskere arbejder sam­men om at fremstille resul­tater, og så pludselig en dag er der én, der ser en ny sam­men­hæng. Så går der igen en periode, hvor de revolutio­ne­ren­de nye tanker bliver arbejdet ind i hele teorien. En sådan periode var mellemkrigs­åre­ne. De store gennembrud både i ker­ne­teorien og relativitets­teo­rien skete begge før 1.ver­dens­krig, men det var i 1920’erne og 1930’erne, at de for alvor blev indarbejdet i den fysiske teori, og det moderne verdens­bil­lede stod klart.
Kernefysikken havde den britisk – new zealandske fysiker Ernest Rutherford (1871-1937) og hans danske elev Niels Bohr (1885-1962) som de store navne. Rutherford var den store eksperimentator, der med en enestående intuition lavede et stort antal forsøg, som var så enkle, at ingen kunne være i tvivl om, at stof var opbygget af ato­mer. Dernæst fandt han – og den gruppe af tidens skarpeste hoveder, som sam­ledes omkring ham – flere og flere egen­­ska­ber ved disse atomer.

Niels Bohrs kernemodel
Niels Bohr var den tænker og matematiker, der fik tinge­ne til at hænge bedst sam­men. Først opstillede han en atommodel, som generaliserede, hvad man vidste om atomer, og så opdagede han, at den gav forklaringen på en central kemisk viden. Kemi­kerne havde opda­get, at grundstoffer indgik forbindelser med hinanden efter et mønster, som man nok kendte og brugte, men ikke kunne forklare. Systemet kaldes det periodiske system, og netop dette forklarede Niels Bohrs nye kernemodel. Siden indså Bohr og hans elev tyske­ren Werner Heisenberg (1901-76), at der er to måder, hvorpå de atomare partikler kan måles, dels som navnet angiver som partikler og dels som en bølgebevægelse – begge var nødven­dige (komplementære) og blot to fremtrædelsesformer for det samme, men hav­de den egenskab, at målte man den ene, kunne man ikke samtidig måle den anden.
Albert Einsteins relativitetsteori
Den anden store fysiske revolution stod Albert Einstein (1879-1955) for. Han var tysk-jø­disk, ud­dan­­net som ingeniør i Schweiz og en meget uortodoks person. Efter sin eksamen blev han ansat i et patentbureau – han var usædvanlig god til at gennemskue nye opfin­del­ser, og derfor havde han god tid. Den brugte han til at spekulere over universets gåder. Det er der sikkert mange, der har gjort før ham, men det usædvanlige var, at han løste nogle helt centrale gåder, og i 1905 fik han fem artikler trykt i det førende tysksprogede fysiktidsskrift.

For at beskrive verden er man nødt til at inddrage tiden som en 4. dimension, man ikke kan iagttage. Kun hvis tiden inddrages, kan man forklare sammenhængen mellem masse og hastighed. Denne sammenhæng er ubetydelig ved lave hastigheder, men bliver helt afgørende ved meget høje hastigheder. Når hastigheden nærmer sig lysets hastighed (300.000 km i sekundet), sker det to forb¬løffende ting: For det første vokser massen (en vilkårlig genstands vægt) voldsomt og bliver uendelig stor ved lysets hastighed. For det an¬det, går tiden stadig langsommere og går helt i stå ved lysets hastighed. Med andre ord: lysets hastighed danner en barriere, som intet kan overskride. Det betyder, at tre grundlæg¬gende egenskaber – tid, masse og hastighed – dybest set er forbundne og ikke absolutte, men relative størrelser. Han viste også, at masse og energi var forbundne. Disse helt af¬gø¬rende sammenhænge havde ingen forstået før Einstein.

Almindelige mennesker fattede ikke Einsteins og Bohrs teorier, men man fornemmede, at de vendte op og ned på det hidtidige verdensbillede, idet menneskets iagttagelser gennem sine sanser ikke var tilstrækkelige til at forstå verden, når tiden skulle inddrages som en faktor.  De store fysikere har næsten altid me¬get svært ved at kommunikere med resten af menneskeheden. Deres sprog er mate¬ma¬tikken, og det, de arbejder med, er notorisk svært at forklare med almindelige ord. Ein¬stein opnåede imidlertid at blive berømt langt ud over fysikernes kreds, og han fik en sta¬tus som fysikkens ”superstjerne” – en mand, hvis udseende alle kendte og som alle beun¬drede og lyttede til.

Psykologi: Freuds nye verdensbillede

Det andet område hvor der skete en stor omvæltning var på psykologiens område. Her blev den store igangsætter østrigeren Sigmund Freud (1856-1939).

Psykoanalytikeren Sigmund Freuds teorier har haft en enorm betydning, både for psykologien og for kunst og litteratur samt kunst- og litteraturanalyse. Det helt revolutionerende ved Freuds teorier var antagelsen om det ubevidste. Dvs. at der i menneskets psyke er dele, som man ikke bevidst og umiddelbart kan komme i kontakt med, men som har indflydelse på ens liv og gøren. Efter Freud har mennesket så at sige ikke været herre i eget hus. Vi handler, tænker og agerer uden selv at kende hele baggrunden.

Indimellem dukker det ubevidste op til overfladen, uden at vi selv har kontrol over det. Det kan være gennem vitser og fortalelser, der røber mere om vores lyster og begær, end vi selv er klar over eller ønsker at give udtryk for, eller gennem drømme. Gennem drømmetydning fandt Freud en måde, hvorpå man kunne få indblik i noget af det, der ellers er ubevidst.

Freuds drømmetydning betød, at meget, som før var blevet forklaret overnaturligt, blev forankret i mennesket selv. Tidligere så mange drømme som udslag af guddommelig inspiration, men Freud påviser gennem sit analyse-arbejde, at der i drømmen ikke er noget mystisk, udefra kommende, men at materialet ligger i os selv. Selv når vi drømmer noget, som vi efterfølgende tænker, at vi umuligt kan have vidst på forhånd, så påviser Freud, at det rent faktisk er noget, vi har kendt til. Ligeledes kan drømmearbejdet heller ikke skabe ny tale. Når det indimellem synes sådan, viser analysen os hver gang, at drømmen blot har taget brudstykker af taler, som personen har ført eller hørt. Drømmen har ikke blot revet dem ud af deres sammenhæng og sønderdelt dem, men også tit sammenføjet dem på ny. Ved denne nyanvendelse har den ofte skabt en fuldstændig ny/anden mening.

Posttraumatisk tilstand

Efter 1. verdenskrig befandt mange soldater sig i en posttraumatisk tilstand. Man talte om granatchok, hvorefter de syge soldater blev sendt på orlov. Nogen egentlig forståelse af problemet havde man ikke på dette tidspunkt, og ofte blev soldaterne regnet for simulanter. Ingen tog notits af deres psykiske tilstand, og de hutlede sig igennem tilværelsen, da de kom hjem til hverdagen.
Læs om posttraumatiske tilstand bl.a. på
www.netpsykiater.dk

Flere oplysninger samt opgaver og rollespil til 1. verdenskrig findes på Det danske Fredsakademis hjemmeside
http://www.fredsakademiet.dk/

Danmark under 1. verdenskrig

Sønderjyllands historie under 1. verdenskrig
Her kom Danmark direkte ind i krigen, dels ved at sønderjyske soldater gjorde tysk militærtjeneste, og dels efter fredsslutningen i Versailles, hvor Sønderjylland blev stemt hjem til Danmark.

www.graenseforeningen.dk

Breve og dagbøger fra sønderjyske soldater, som deltog i 1. verdenskrig

http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/soldat.htm

Et særlig interessant kapitel i denne periode er Påskekrisen 
Se følgende websider:

www.pladstilosalle.dk

www.skoleweb.venstre.dk

Kvindernes situation omkring 1.verdenskrig

Bl.a. et tema om kvindernes kamp for valgret.

www.kvinfo.dk

www.leksikon.org

Samspil med andre fag

Udover kernefagene i perioden er der gode muligheder for at inddrage andre fag. Det kan ske enten som parallelforløb eller på temadage, hvor eleverne fx kan vælge forskellige blokke. Efterfølgende er skitseret nogle muligheder.

Engelsk

Forfattere i Englands imperialistiske storhedstid
England overtog Hollands position som verdens rigeste land (målt pr indbygger, dvs. i forhold til befolkningen) omkring 1850 og beholdt denne position til 1. verdenskrig. Englands imperialistiske storhedstid varede kun godt 100 år fra ca. 1850 til 1960.  Mange forfattere har skrevet ud fra denne baggrund – farverige romaner af forfattere som Rider Haggard og nogle af verdenslitteraturens klassikere af fx Rudyard Kipling og Joseph Conrad.

Rider Haggard (1856-1925)
King Solomon’s Mines(1885)
Allan Quatermain (1887)

Kipling, Rudyard (1865-1936)
Kim (1901)
”The white Man’s Burden” (fra Five Nations 1903)
”Mandalay” ( fra Barrack-Room Ballads 1892)

Joseph Conrad (1857-1927)

Heart of Darkness (1922)
E.M. Forster (1879-1970)
A Passage to India (1924)

Digte fra 1. verdenskrig
Blandt de mange engelske soldater ved fronten var der flere betydningsfulde digtere, som skildrede krigens gru og meningsfuldhed.

Rupert Brooke (1887-1915)
1914 and other Poems (1915), herunder sonetten “The Soldier”
Wilfred Owen (1893-1918)
Anthem for a Doomed Youth (1921, posthumt)

Link til Wilfred Owens digte
http://users.fulladsl.be/spb1667/cultural/owen.html (Link udgået)

http://www.bbc.co.uk/history/war/wwone/wilfred_owen_gallery_01.shtml (Link udgået)

Siegfried Sassoon (1886-1967)
Digte om krigens gru, bl.a. ”Suicide in the Trenches”
Link til Siegfried Sassoon

http://www.oucs.ox.ac.uk/ltg/projects/jtap/tutorials/intro/sassoon/

USA’s deltagelse i 1. verdenskrig

kommer bl.a. til udtryk i Ernest Hemingways forfatterskab.

Hemingway, ErnestIn our Time (1925), hvorfra ”Soldatens hjem” er taget

Samt romanen Farvel til våbnene (1929)

Tysk

Billedkunstnere som Käthe Kollwitz og Max Bechmann arbejdede meget ud fra 1. verdenskrigs frygtelige hændelser.

Käthe Kollwitz

http://www.kollwitz.de/

http://www.kaethe-kollwitz.de/

Max Bechmann arbejdede som læge ved fronten.

http://www.dhm.de/lemo/html/biografien/BeckmannMax/

Forfattere

Georg Trakl skrev lige før sin død i 1914 et berømt digt ”Grodek” – oversat af Ivan Malinovski, som i ekspressionistisk stil gengiver krigens gru.

Findes på http://www.textlog.de/17596.html

Kurt Tucholsky: ”Vor Verdun” (1924) Weltbühne nr. 32

samt andre tekster - findes på

http://www.textlog.de/tucholsky-vor-verdun.html

Tucholskys had til krigen og al dens væsen følger ham gennem 1920’erne. I Del 3 bringer vi teksten ”Die Brennende Lampe” i dansk oversættelse.

Erich Maria Remarque skrev sin klassiker noget efter krigen:

Intet nyt fra Vestfronten (1929)

Mediefag

Spillefilm i tilknytning til 1. verdenskrig

A Farewell to Arms  (1932 ) Instruktør: Frank Borzage

Intet nyt fra Vestfronten 

All Quiet on the Western Front (1930) Instruktør: Lewis Milestone                 

All Quiet on the Western Front (1979) Instruktør: Delbert Mann

Merry Christmas (2005) Instruktør: Christian Carion

Filmhistorie

Dansk Stumfilm - et kort historisk tilbageblik

Dansk film stod stærkt i begyndelsen af det 20. århundrede. Filmen så som bekendt dagens lys i 1895 i Paris, hvor brødrene Lumiére viste en række meget korte optagelser.

På bibliotekerne kan lånes:

”Første forestilling”: Statens Filmcentral, 1996. - 1 kassette (VHS) (11 min.).Om brødrene Lumiéres første filmforevisning i 1885 i Paris

Kort tid efter var dansk film med i konkurrencen med Ole Olsen i spidsen. Han var en effektiv forretningsmand, som i 1906 grundlagde Nordisk Film. Meget hurtigt fik han sat gang i produktionen af spillefilm – film som varede en halv time eller mere. Asta Nielsen blev dansk stumfilms store diva i film som fx den berømte Afgrunden (1910).

Da stumfilmen kunne sælges til et stort internationalt marked da der ikke var sproglige vanskeligheder, tjente Nordisk Film mange penge i perioden op til 1. verdenskrig.

For øjeblikket arbejder Det danske Filminstitut (DFI) på at digitalisere de berømteste danske stumfilm (se DFI’s webside)

Følgende VHS-bånd kan lånes på bibliotekerne eller købes på Det danske Filminstitut (DFI)

Eventyret om dansk film, (1999): Afsnit 1

Om bl.a. Ole Olsen – en dansk entreprenør – stifter af Nordisk film og med den berømte stumfilm

”Løvejagten på Elleore”

Eventyret om dansk film, (1999): Afsnit 2

Dansk stumfilms storhedsperiode med bl.a. ”Afgrunden” fra 1910

Billedkunst

Arbejde med de forskellige ismer op til 1. verdenskrig, se under ismer på denne websideDanmark

Tidsskriftet: ”Klingen”

”Klingen” betegnes "som et centralt vækstpunkt i dansk modernisme" af Finn Hauberg Mortensen i forordet af hans antologi KLINGEN fra 1980, der indeholder et udvalg af tekster og grafik.

I en digital genudgivelse fra Danske Afdeling stilles hele tidsskriftet til rådighed i farver så tæt på virkeligheden som mulig med nuværende teknik.

base.kb.dk/manus_pub/cv/manus/ManusIntro.xsql