Additiv narrativ struktur: Narrativ struktur, hvor der hele tiden føjes nye plotelementer til handlingen så man kan fanges ind når som helst under zapningen og følge med. Ses ofte i sit-coms. (modsat "kausal narrativ struktur")

Alvidende fortæller: Den alvidende fortæller kan både være skjult i form af en voice over, el. synlig, som person i filmen (modsat "personal fortæller").

Amerikansk montage: presser tid, rum og handling sammen i kort, hurtig sekvens som giver indtryk af fx et ægteskabs udvikling gennem årene (se også "montage")

Anslag: De første indledende minutter af en film, som giver indtryk af, hvad man kan forvente af filmen (se også "berettermodel")

Asynkron lyd: Lydkilde der ikke kan ses inden for billedrammen, fx underlægningsmusik.

Auteur: Begreb for instruktører, der er tæt forbundet med deres film.

Back lightning: Se "baglys"

Baglys: Baglys/back lightning skaber skarpe linier af motivet, dramatisk snarere end realistisk fremstilling

Berettermodellen: Dramaturgisk model over den klassiske dramakonstruktion, m. anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. Ofte betegnet Hollywood-modellen, da den anvendes i de klassiske Hollywood-produktioner.

Billedbeskæring: den afstand vi oplever ml. kamera og motiv, fra supertotal til ultranær.

Billedkomposition: Fordelingen af figurer og andre elementer i billedet, fx vandrette/lodrette/diagonale linjer, omvendt trekant (se også "det gyldne snit").

Blandingslys: Blanding (indendøre) mellem kunstlys (røde stråler) og dagslys (blå stråler); man kan "narre" kameraet ved hjælp af blåt filter

Boomstang: Forlængerarm til mikrofon.

Bølgemodellen: Dramaturgisk model, hvor handlingen er fremadskridende og besidder grundelementerne fra berettermodellen, dvs. en lineær udvikling med begyndelse og slutning og indimellem bølgeagtige toppe - blot med mindre udsving i spændingskurven. Modellen er anvendelig til beskrivelsen af dramaturgien i et typisk faktaprogram.

Båndjournal: (/skydeliste) omhyggelig optegning af hvad der er på det bånd man skal redigere

Casting: Udvælgelsen af skuespillere til rollerne i en film.

Centerlinjen: Centerlinien/180-graders-linjen/handlingsaksen er den fiktive linje, der dannes af bevægelses- eller blikretning, må ikke "overspringes" af kameraet.

Cirkulær dramaturgi: Fragmenteret dramaturgisk model, hvor modtageren præsenteres for delelementer af fortællingen i omvendt eller vilkårlig rækkefølge, og derved inddrages i fortællingen gennem sin rekonstruktion af den.

Clean sound: Ubrudt reallyd uden billede. Man askal ltid sørge for at få rigeligt af denne (modsat "100%-lyd").

Continuity-cutting: Continuity-cutting/kontinutetsklipning eller usynlig klipning, man registrerer ikke klippene. Se også "klip i bevægelse" og "klip i blikretning". (modsat "montage")

Det gyldne snit: Harmoniske skæringspunkter fundet i henhold til tallet phi, der giver billedet en række særlige "opmærksomhedszoner".

Diagonale linjer: Linier i billedet, der giver indtryk af action, bevægelse.

Dogme '95: Dansk regelsæt for filmproduktion igangsat af bl.a. Lars Von Trier og Thomas Vinterberg. Se www.dogme95.dk

Dolly: Vogn, der anvendes til at lave glidende horisontale kamerabevægelser.

Dramatisk ironi: Narrativ metode, hvor modtageren ved mere end de medvirkende i filmen.

Dramaturgi: Hvorledes indholdet er formet i tid: på x-aksen aflæses filmens udvikling, på y-aksen aflæses "temperaturen"

Dubbing: Lyden lægges ind på lydsporet efter filmoptagelserne.

Dybdefokus: Fokus på for-, mellem- og baggrund samtidig, giver mulighed for flere handlingsniveauer på én gang og derfor rolig klipperytme

Dækbillede: Et dækbillede/"potteplante"/indklipsbillede/"postkort" skjuler overspring i tid - bruges ofte i interviews.

Effektlyd: Overdreven, forstærkende lyd, fx hjertebanken, der skaber dramatisk effekt

Eliptisk klipning: Forkorter handlingen, spring i tid og rum.

Establishing shot: supertotalt oversigtsbillede i en åbningsscene, der placerer handlingen i en særlig kontekst.

Fade down: Se "nedtoning"

Fade up: Se "optoning"

Faktisk tid: Se "filmisk tid".

Fast motion: Bevægelserne vises hurtigere end normalt, komisk virkning.

Film noir: Stil/genre der opstod i Hollywood i 1940'erne, nøgleord: storby, privatdetektiv/svag mand, femme fatale = edderkoppekvinde, nat, forbrydelse, pessimisme, ensomhed, skæbne.

Filmisk tid: Den tid filmen varer, kan være =/kortere (se "elliptisk klipning")/længere end faktisk (fiktiv) tid.

Flash back: Tilbagespring i tid i forhold til filmens nutidsplan, ofte subjektiv indstilling med uskarpe billeder etc.

Flash forward: Spring fra filmens nutidsplan frem i tiden.

Flow: Tv-flow: en tv-kanal prøver at holde på seerne ved at binde programmerne sammen i en lind strøm.

Fortælleformer: Dokumentarprogrammer kan fortælles på 4 måder: tredjepersonsfortællingen, den observerende fortælleform, den interaktive fortælleform og den selvrefleksive fortælleform. Ofte anvendes en blanding af flere forskellige fortælleformer.

Frame: "ramme", dvs. det enkelte billede på en filmstrimmel (24 frames pr. sekund). En videobånd rummer 25 frames pr. sekund.

Freeze frame: Mange ens frames efter hinanden giver indtryk af, at et frame fryses - fx for at illudere at et foto af familiefesten er blevet taget.

Fremdrift: Fremdrift skabes af konflikter som gør os nysgerrige efter at vide hvad der vil ske.

Frø(perspektiv): Frøperspektiv giver indtryk af magt og styrke hos personen eller fremstiller ham truende el. uhyggelig.

Fugl(eperspektiv): Fugleperspektiv giver overblik el. indtryk af svaghed hos personen.

Golden age of television: Amerikansk tv (især live tv-teater) først i 1950'erne.

Halvnær: Billedbeskæring, hvor billedet beskæres over hovedet og over hofterne, brystbillede.  Halvnære billeder anvendes ofte i dialog.

Halvtotal: Billedbeskæring er beskåret over hovedet og under knæene. Halvtotale billeder anvendes ofte i begyndelse af dialog og er velegnede til action.

Handlingsakse: Se "centerlinjen"

High key-belysning: Alle elementer i billedet er oplyst på nogenlunde samme måde, typisk tv, lystspil, komedie.

180°-linjen: Se "centerlinjen".

100 % lyd: Den reallyd man optager samtidig med billedet.

Hvidbalancering: Hvidbalancen definerer kameraets "opfattelse" af hvid; husk at hvidbalancere ved hver ny location så optagelserne på forskellige locations får samme nuancer.

Håndholdt kamera: Håndholdt kamera giver et rystet billede, velegnet til POV, antyder action, "her og nu", autenticitet.

In medias res: Filmen begynder uden indledning, fx midt i samtale (modsat "establishing shot")

Incidentalmusik: Synkron musik, fx plade der spiller på billedsiden (on screen eller off screen).

Indklipsbillede: se "dækbillede".

Indstilling: En række frames optaget af ét kamera uden stop, dvs fra man starter en optagelse til man slutter; i en færdig film "det der er mellem to klip".

Intertekstualitet: Intertekstuel handling refererer til personer og fortællinger i anden/andre film.

Iscenesættelse: Iscenesættelse/mise-en scene er af alt det, der er foran kameraet: location, skuespillere osv.

Jump cut: Klip mellem to næsten ens beskæringer, virker enten overraskende eller ufrivilligt.

Kameraposition: Se "synsvinkel".

Katharsis: Psykisk renselseseffekt, opleves når skurk og helt til sidst endelig får, hvad de fortjener.

Kausal narrativ struktur: Fortællestruktur med mange årsags-sammenhænge. Hvis man ikke har fulgt med fra starten af en film eller tv-serie med kausal narrativ struktur, er det derfor vanskeligt at følge med i handlingen (modsat "additiv narrativ struktur").

Kelvingrader: Den skotske fysiker, Lord William Thomson Kelvin, opdagede i 1889 at forskellige typer lyskilder afgiver lys med forskellige farver. Han kommer frem til en scala med (kelvin-)grader, der måler lysets farvetemperatur. Indendørs lys har en temperatur på 3200 kelvingrader, og udendørs daglys midt på dagen er 5500 kelvingrader. Netop pga. lyset forskellige farvetemperatur er kameraets hvidbalance så vigtig.

Kill your darlings: Skær ind til benet i jeres produktioner efter princippet "less is more"; med andre ord må man ofte kassere en del som man synes er godt, for helhedens skyld.

Klip i bevægelse: En bevægelse fortsætter i næste indstilling, fx person går gennem dør, typisk continuity-cutting.

Klip i blikretning: klip til det personen ser på, typisk continuity-cutting.

Klip i kamerabevægelse: efterlader en frustrerende fornemmelse hos seeren af at man ikke fik lov til at "se det hele". Kan bruges som fortælleteknisk virkemiddel.

Kontinuitetsklipning: Se "Continuity-cutting". Se også "klip på bevægelse", "klip i blikretning", "matchcut".

Kontrapunktisk: To elementer peger i modsat retning.

Kontrapunktisk musikanvendelse: Når musik signalere det modsatte af, hvad billedet viser. Ex. 
Johann Strauss' "An der schönen Donau" indledningsscenen i Stanley Kubricks 2001

Kran-bevægelse: Kamera bevæger sig frit op, ned, diagonalt osv.

Krydsklipning: Eksempelvis klipning mellem to talende (shot/reverse shot), fastholder reaktion på det sagte/skete. Kan også bruges som spændingsopbyggende effekt, se "last minute rescue".

Kælket billede: Billedet er filmet skævt, hvorfor modtageren oplever uro, noget er galt.

Last minute rescue: Trådene fra flere handlinger mødes til sidst ved krydsklipning, ofte hurtigt klippet.

Less is more: Se "kill your darlings"

Letterbox: Filmbilledets bredformat formindsket så det kan ses 100 % på tv-skærm.

Location: Det sted hvor en scene optages

Lodrette linjer: Giver opadstræbende, magtfuld virkning.

Low key-belysning: Generel mørk tone i billedet, skygger som filmisk virkemiddel, opnås ved brug af kun én lampe.

Læbesynkron: En skuespiller prøver at mime allerede optaget tale/sang, så det ikke kan ses, at det ikke er originallyden.

Manus breakdown: I stedet for at tegne hver indstilling (som i storyboard) skriver man i detaljer hvad og hvordan man vil filme.

Master shot-teknik: En scene optages i én lang optagelse hvor alt er med, ofte med 3 kameraer, derefter spilles dele af scenen igennem igen fra andre vinkler så man er dækket ind med nærbilleder, over the shoulder-skud osv. (modsat "single shot").

Match cut: fikseringspunkt i én indstilling falder sammen med næste indstillings fikseringspunkt. Bruges ofte som continuity-cut.

Metafor: Visualisering af central idé i handlingen ved hjælp af billeder og symboler, fx Venedigs kanaler som symbol på psykens irgange.

Metonym: karakteristisk del af helhed, fx gondoler: vi er i Venedig.

Mickey mousing: Musik imiterer bevægelser på billedsiden.

Mise-en-scene: Se "iscenesættelse"

Modlys: Optagelser lavet mod lyset, hvorved motivet bliver mørkt, evt. kun silhuet.

Montage: (filmhistorisk: "russisk montage") synlig klipning, vi lægger mærke til og tænker over klipningen, ofte skabes fortællingen igennem klipningen. (se også "amerikansk montage").

Nakkeskud: Se "over the shoulder".

Nedtoning: Indstillingen bliver gradvist mørkere for til sidst at ende i sort.

Neorealisme: Italiensk filmretning, opstod i 1942, nøgleord: on location, det almindelige menneske, ingen stor dramatik, amatørskuespillere, social kritik, a slice of life.

Normal(perspektiv): Neutralt, vi anskuer i øjenhøjde.

Ny bølge (la nouvelle vague): Fransk filmretning der opstod i 1950'erne. Nøgleord: håndholdt kamera, on location lyd og billede, intertekstuelle hilsner, løst og realistisk plot, instruktøren som filmens hovedkraft (se Auteur).

Nyhedskriterier: En historie vælges ud fra forskellige nyhedskriterier: væsentlighed, aktualitet, identifikation, konflikt, og det uventede er de væsentligste.

Nær: viser fx ansigtet af personen, skaber identifikation, intensitet, henleder opmærksomhed på.

Off screen-lyd: Optræder ikke i selve billedet men hører til i fiktionen, fx et bilsammenstød ses ikke men høres blot.

Omvendt trekant-komposition: Billedkomposition af tre personer med to i front og en bagved, der skaber en ustabil stemning.

On screen-lyd: lydkilden optræder i billedrammen.

Optoning: Indstillingen starter i sort og bliver gradvist til et billede.

Over the shoulder: Over the shoulder/nakkeskud optagelse fra én person til en anden "over skulderen", vi deltager i samtalen.

Overblænding: Se "overtoning".

Overspring: Se "centerlinjen".

Overtoning: Det ene billede går gradvist over i det næste så begge billeder anes samtidig, virker som tidsoverspring.

Pan(orering): Kamerabevægelse, hvor kameraet panorerer fra fast position fra højre mod venstre eller omvendt.

Parallelklip: Man viser ting der foregår på samme tid men forskellige steder; handlingstrådene mødes ikke.

Pay off: Se "set up".

Personal fortæller: Fortælleren lader som om han kun kender én person (modsat "alvidende fortæller").

Perspektiv: Se "synsvinkel".

Pitch: Pitch/storyline er en fremstilling i få sætninger, hele handlingen forklares (fx en mand møder en kvinde, de får et barn, barnet dør, manden hænger sig).

Plot point-modellen: Dramaturgisk model, "3-akter" (set up, konfrontation, pay off); "plot points" mellem akterne er vendepunkt for handling, alm. i amerikanske tv-serier.

Poetisk realisme: Fransk filmretning i 1930erne, nøgleord: arbejderklasse, følelser beskrives gennem locations (skygger, tåge, havnemiljø), stor kærlighed ender tragisk, pessimisme, skæbne.

Point of no return: det punkt, hvor "der er ingen vej tilbage" hverken for hovedpersonen eller publikum (se "berettermodel").

Point of view (POV): Modtageren ser handlingen gennem en persons øjne, fx kan håndholdt kamera illudere løbescene.

Postkort: Se "dækbillede".

Postmoderne film: Film fra perioden mellem ca. 1980-2000, nøgleord: genreblanding, ironi, fragmenteret, labyrintisk struktur, reklameæstetik, intertekstuelle referencer, bevidsthed om sig selv som medium.

Potteplante: Se "dækbillede".

POV: se "point of view"

Preroll (tilløb): optag altid 10 sek inden selve scenen, der bliver måske brug for dem i redigeringen.

Produktionsplan: Skitse over en films produktion, med alle nyttige oplysninger (tidsfrister o.l.).

Præmis: idé, budskab udtrykt kortfattet.

Public service: Danmarks Radio og TV 2 er public service-stationer, der i lovgivningen er forpligtet på at sende tv, hvis kerneværdier er: troværdighed, uafhængighed, alsidighed, mangfoldighed og kvalitet.

Reallyd: Lyd der naturligt hører til billedet, kan godt føjes til i redigeringsfasen.

Rush pan: Se "swish pan".

Sample: Mixe forskellige lyde

Scene: En række indstillinger samlet i tid, rum og handling.

Seertal: Gallup foretager målinger af antallet af tv-seere til tv-stationernes udsendelser døgnet rundt. Hos ca. 500 familier registreres det daglige tv-forbrug. Der kan også gives karakterer for kvaliteten.

Sekvens: En række scener som samlet skildrer et længere, afsluttet handlingsforløb.

Set up/pay off: Set up er information som får betydning for hvordan vi senere i filmen tolker det vi ser og hører, hvilket er pay off.

Shot/reverse shot: se "krydsklipning".

Single shot-teknik: Hver indstilling optages for sig (modsat "master shot-teknik").

Sit-com: Situation comedy; typisk ½-times episode bestående af 4-5 optrin med hver sin pointe, med vægt på rap dialog; dramaturgisk går den i ring, dvs. den slutter, efter en del forviklinger, ved udgangspunktet.

Skydeliste: Se "båndjournal"

Slow motion: Langsommere end normalt, giver dramatisk virkning, action.

Soap: Sæbeopera (blev i tv's barndom financieret af reklamer for sæbe); melodramatiske evighedsserier.

Speak: journalist orienterer i billedet, on screen eller off screen

Spib: forkortelse for "speaker i billedet".
spoof-film: Intertekstuelle komedier, hvor humoren består af genretypiske overdrivelser, ex. Austin Powers serien.

Spændingskurve: se "berettermodel".

Stationært kamera: Stationært kamera eller fast kamera er placeret på stativ. Kamerabevægelser kan kun ske som panoreringer eller tiltninger.

Steadicam: Kamera monteret på fotografen, roligt men meget bevægeligt kamera.

Storyboard: Filmidéen omsat til tegneserie, med alle vigtige detaljer mht lyd, blikretning o.l.

Storyline: Se "pitch"

Strobe: Strobe meget lig slow motion, men i ryk, giver dramatisk virkning, action.

Studiesystemet: Navn for Hollywood studierne i perioden ca. 1930-1960, hvor studierne havde fuld kontrol med deres produktioner, instruktører, skuespillere osv. Film blev produceret efter genkendelige skemaer og på samlebånd.

Subjektiv indstilling: Subjektiv indstilling/subjektivt kamera/subjektivt POV, betyder at modtageren ser det, personen ser, nøjagtigt som personen ser det (fx beruset, jaloux, på stoffer). Typisk optaget med håndholdt kamera.

Subjektiv lyd: Lyden gengives som personen i filmen oplever den (ofte forvrænget).

Subjektivt kamera: se "subjektiv indstilling"

Subjektivt POV: Se "subjektiv indstilling"

Supertotal: Billedbeskæring, der viser stedet og personerne i fuld figur, med vægt på miljøet.

Suspense: Spænding opnået ved at vi ved noget som personerne i filmen ikke ved og kan derfor koncentrere os om hvordan, tidsdimensionen udnyttes maksimalt (Hitchcock-specialitet); (modsat "thriller").

Sweep pan(orering): Se "swish pan"

Swish pan: (/rush pan/sweep pan) lynhurtig pan så man ikke når at se billedet klart undervejs.

Synkron lyd: Lyd fra en lydkilde, der kan ses inden for billedrammen, fx hammer der slår søm i (on screen eller off screen).

Synsvinkel: (/perspektiv/kameraposition) kameraet har 3 standardpositioner: normal, fugl, frø (se disse).

Tele: Indzoomning fra stor afstand, giver uskarp og flad baggrund.

Thriller: Spændingsfilm, vi ved ikke mere end personerne i filmen og må derfor koncentrere os om hvad (modsat "suspense").

Tilt: Kamera bevæges fra fast position lodret opad eller nedad.

To-skud: Se "two shot"

Total: Billedbeskæring, hvor hele personen ses, men hvor miljøet omkring personen er mindre vigtigt.

Tracking: Se "traveling"

Traveling: Travelling/tracking kamera placeret på kran, dolly eller skinner, bevæger sig langs med eller til/fra motivet.

Two shot: two shot/to-skud der optræder 2 personer i billedet samtidig, skaber samhørighed.

Tysk ekspressionisme: Tysk filmretning i 1920erne, nøgleord: skævvredne huse, vinduer osv. og truende skygger via lyssætning, som billede på skævvredne sjæle med skyggesider, skæbne, sociale og politiske spændinger.

Ultranær: Billedbeskæring, der viser enkelte detaljer, fx øjne, skaber intensitet.

Vandrette linjer: Vandrette linier i billedkompositioner skaber ro, stabilitet, orden i billedet.

Vidvinkel: En vidvinkel dækker bredt så man kan få mere med, hvilket giver stor dybde. Hvis motivet er tæt på kameraet kan det forvrænges ved brug af vidvinkel.

Vinkling: En journalists valg af synsvinkel i nyhedsindslag (ofrenes, magthavernes osv.).

Voice over: Asynkron tale; i fiktion en gengivelse af persons indre tanker/monolog.

Wide screen: Bredlærredformat (CinemaScope, Panavision m.fl.).

Wipe: Ny indstilling "skubber" den forrige ud.

Zoom ind/ud: Ændring af billedudsnit fra fjern til nær/nær til fjern uden at bevæge kamera (se "tele").

Æstetik: "stil", alle de billedelementer der indgår i en film; man taler om fx noir-æstetik eller reklameæstetik, og så ved andre straks hvilken stil, man mener.

Bemærk venligst: Forlaget kan uden yderligere varsel lukke for denne side.