Oversigt over dine quizzer

Under menupunktet "Mine quizzer" ser du en oversigt over, ja, de quizkopier du har. Læreren her har foreløbig blot en enkelt.

Under menupunktet "Mine quizzer" ser du en oversigt over, ja, de quizkopier du har. Læreren her har foreløbig blot en enkelt.

Oversigt over elevernes besvarelser af en bestemt quiz

Under hver af dine quizzer kan du - under oversigten over dens indstillinger - se en liste med besvarelser, der er ved at blive lavet eller er lavet færdige. Demo-Mathilde her løb vist sur i litteraturhistorien undervejs og gav op - eller er måske ba

Under hver af dine quizzer kan du - under oversigten over dens indstillinger - se en liste med besvarelser, der er ved at blive lavet eller er lavet færdige. Demo-Mathilde her løb vist sur i litteraturhistorien undervejs og gav op - eller er måske ba

Arkivér mine quizzer

Hvis du har delt mange quizzer med dine elever, har du måske brug for at frasortere, de quizzer, dine elever allerede har besvaret.

For at lave tabellen ‘Mine quizzer’ mere overskuelig, har du mulighed for at arkivere nogle quizzer.

Hvordan arkiverer jeg mine quizzer?

  1. Klik på den quiz, du ønsker at arkivere.

Vælg den quiz, du ønsker at arkivere.

Vælg den quiz, du ønsker at arkivere.

  1. Klik på ‘Arkivér quiz’.

Vælg 'Arkivér quiz'.

Du kan se en oversigt over dine arkiverede quizzer ved at klikke på fanebladet ‘Mine arkiverede quizzer’.

Hvordan henter jeg en quiz fra mine arkiverede quizzer?

  1. Klik på den quiz, du ønsker at fjerne fra ‘Mine arkiverede quizzer’.
  1. Klik på ‘Hent quiz fra arkiverede quizzer’.

Ved at klikke på ‘Mine quizzer’ kan du tjekke, at quizzen er flyttet fra ‘Mine arkiverede quizzer’ til ‘Mine quizzer’.

Lav en kopi af dine quizzer

Som lærer kan du i alle iBøger® tage en kopi af de quizzer, der er forsynet med knappen: 'Kopier quiz'. Dine quizkopier kan du dele med dine elever. Du sender blot et link til dem via skolens LMS, mail eller en anden kanal. Dine elever kan i en browser få adgang til den quizkopi, du har delt med dem. Når dine elever har gennemført quizzen, kan du se, hvordan og hvor godt det er gået den enkelte elev. Du kan kommentere den enkelte elevs svar og samlede resultat. Det er dig, der som ejer af quizzen bestemmer, hvem du vil sende linket til. Du bestemmer også, i hvilket tidsrum det skal være muligt at gennemføre quizzen, og hvor mange gange eleverne må gennemføre quizzen.

Dine kopier af quizzer fra iBøger® samles på MinKonto under menupunktet 'Mine quizzer'. Der er de til rådighed for dig, så længe du har en gyldig licens til den iBog®, quizzerne hver især oprindeligt stammer fra. Under 'Mine quizzer' kan du se elevernes besvarelser quiz for quiz.

Passer quizzens indretning med dine pædagogiske mål?

Forfatterne til iBøger® kan indrette quizzer på forskellige måder, og måden en konkret quiz er indrettet på, har betydning for, hvad den egner sig til som delt quiz med besvarelsesopsamling.

Som noget helt unikt kan du i din kopi af en quiz ændre i nogle af dens indstillinger, hvis indstillingerne fra forfatterens hånd ikke er helt optimale i forhold til dit pædagogiske mål:

  • Du kan bestemme, om eleven for hvert spørgsmål skal kunne chekke om det foreløbigt afgivne svar er det rigtige, inden eleven endeligt afgiver det: "Evaluér svar-knap" Ja/Nej
  • Du kan bestemme, om eleven skal have mulighed for at gå tilbage til foregående spørgsmål og dér ændre det afgivne svar inden quizzen afsluttes og scores: "Tilbage-knap" Ja/Nej

Nogle quizzer er fra forfatternes hånd indrettet test-agtigt, så de i princippet kan bruges som start-screeninger, og/eller som en art prøver efter undervisningsforløb eller afgrænsede undervisningsaktiviteter. Eleven får først at vide, hvad det korrekte svar er og om elevens eget svar blev godtaget, når quizzen er gennemført, og eleven ser resultatsiden.

NB! Det er pt ikke muligt for dig som ejer af en quizkopi at deaktivere den evaluering af det afgivne svar, der ligger i den såkaldte "umiddelbare respons" på elevens valg i enkelte spørgsmål, hvor quizforfatteren har valgt denne facilitet til. Det drejer sig først og fremmest om opgaver i grammatik, hvor en farvemarkering straks eleven har klikket på et ord, markerer om valget af netop dette ord er korrekt eller ikke. 

Ønsker du at dele en quiz med dine elever for at kontrollere, hvad de i forvejen ved om et emne eller - som ved en egentlig prøve - hvad de har fået ud af et undervisningsforløb, bør du vælge at: 

  • dele quizzer med eleverne, som du ikke regner med, at eleverne selv af egen drift har gennemført i forvejen
  • dele quizzer med eleverne, som først viser de rigtige svar sammen med resultaterne på resultatsiden (ingen 'Evaluer'-knap på hver spørgsmålsside)
  • dele quizzer med eleverne, der ikke rummer spørgsmål med umiddelbar respons på afgivne svar
  • angive det tidsrum, eleverne kan gennemføre quizzen i som et bestemt tidsrum, hvor du kan kontrollere, om de faktisk arbejder selvstændigt og ikke får hjælp - fx i en lektion på klassen, hvor du selv også er til stede.

Andre quizzer er indrettet primært med henblik på elevernes individuelle arbejde med at tilegne sig fagligt stof. Mange af de quizzer har for hvert spørgsmål en 'Evaluer'-knap, som eleven kan bruge til at kontrollere det afgivne svar, inden eleven går videre til det næste spørgsmål, og dermed inden eleven når frem til den opsummerede resultatside. Ligeledes giver en del grammatiske quizspørgsmål eleven en umiddelbar respons på elevens svar i form af valg af ord.

Hvis dit formål med at dele en given quiz er et andet end en art prøve, er der vide grænser for, hvilke quizzer i iBøger® du kan bruge, hvordan de er indrettet fra forfatternes hånd og evt. om-indrettet af dig, og i hvilke tidsrum du kan lade eleverne gennemføre dem.

Altså, inden du kopierer og deler: Kontrollér om quizzen er indrettet, så den understøtter dine pædagogiske mål. I nogle iBøger® er der quizzer indrettet på mange forskellige måder. I andre iBøger® har alle eller næsten alle quizzer én gennemgående indretning. Du er nødt til at testkøre de enkelte quizzer selv for at finde ud af, om indretningen passer til det, du ønsker at opnå med at dele den eller om du evt. skal om-indrette dem.