Mette Sabroe Bitsch

På vores ny website kan du få inspiration til digital undervisning i dit fag. Lige når det passer dig.

Differentiering, variation i undervisningen, flipped classroom, selvevaluering, grydeklare forløb, quizzer. Mulighederne med digitale materialer er mange. Det samme er det læringsmæsige udbytte. Men hvordan kommer man godt i gang med digitale undervisningsmaterialer som iBog® i sin undervisning?

Som et alternativ til de workshops i digital didaktik, vi laver ude på skolerne, er vi nu gået i gang med at lave en række fagspecifikke webinarer, der skridt for skridt introducerer dig til iBogens digitale muligheder. Vi lægger løbende de forskellige webinarer på webinar.systime.dk. Her kan du gå ind og se det webinar, der er målrettet dit fag. Og da vi ved, at du er presset i tid, kan du se det, lige når det passer ind i din kalender. Og har du spørgsmål til oplægsholderen, kan du altid skrive til vedkommende på webinar@systime.dk.

Hos Systime vægter vi den gode brugeroplevelse højt, og vi vil gerne sørge for, at du er godt klædt på til at bruge iBøger® i din hverdag.

Vi glæder os til at se dig på webinar.systime.dk