Mette Sabroe Bitsch

I mere end et år har Systime åbnet dørene til en hyggelig sammenkomst, hvor de seneste udgivelser er blevet præsenteret. Nu er vi klar til at fortsætte i en mere strømlinet udgave.

Nye og reformklare udgivelser til alle fag tårner sig for tiden op på gymreform17.dk. Stakkevis af spændende titler står i kø for at blive præsenteret, når vi om 14 dage slår dørene op til efterårets første Åbent Hus. Det bliver den 14. september. Og denne gang i et mere fagspecifikt format.

Som noget nyt har vi valgt at inddele efterårets Åbent Hus arrangementer efter fagområde. På den måde kan du som faglærer blive opdateret om undervisningsmateriale, der henvender sig netop til dig og dit faglige felt. Du vil desuden møde kollegaer, som du kan drøfte fag og fælles interesser med.

Den 14. september lægger vi ud med de økonomiske fag. Derefter følger dansk/historie, sprogfagene og screening, matematik og de naturvidenskabelige fag som perler på en snor den 4., 5., og 6. oktober. Alle dage fra 16-18.

Kom og nyd et glas og lidt snack, mens forfatterne fortæller om bøgernes vej fra idé til udgivelse. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og lægge op til snak.

Vi glæder os til at se dig og dine kollegaer til Åbent Hus første gang torsdag den 14. september kl. 16-18 i Sonnesgade 11, 2. sal, Aarhus C. Tilmeld dig her

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den dag dine fag er på programmet:

14. september 2017 har vi helliget til de økonomiske fag med følgende titler:

Økonomisk grundforløb

Marketing

Deleøkonomi

Hhx-guiden

Den 4. oktober 2017 har vi dansk/historie på programmet med følgende titler:

Dansk på ny (Læreplan 2017)

De seneste fem års litteratur

Israel – en stat i Mellemøsten

5. oktober 2017 koncentrerer vi os om sprogfag og screening

Mere information følger

6. oktober 2017 er det titler til matematik og naturvidenskab, vi præsenterer

Mere information følger


Copyright Systime A/S 2017