Mette Sabroe Bitsch

Ideerne stod bogstavelig talt i kø på Systimes hackathons i Aarhus og København i sidste uge. Her deltog 200 elever, lærere og studerende i en intensiv og struktureret udviklingsproces.

Hvis der er nogen der ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer ved et produkt, så er det brugerne. Og derfor er brugerinddragelse en væsentlig del af Systimes udviklingsproces.

I sidste uge samlede Systime derfor op mod 200 skarpe, sprudlende og dybt engagerede elever, lærere og studerende i Aarhus og i København for at udvikle ideer. Udfordringen var at gøre Systimes iBog® og iBibliotek® endnu bedre og mere innovativ.

Efter inspirerende input om nye tendenser indenfor læring, som for eksempel personlige læringsforløb, digitale evalueringsformer, elevaktiverende læreprocesser og ny teknologi, brainstormede deltagerne sig frem til et overvældende antal ideer.

Fra kreativ kaos til strømlinede løsninger

Både i Aarhus og København valgte deltagerne 15 ideer ud, som grupper af 4-6 brugere arbejdede videre med og finpudsede i de følgende intense og kreative timer. Dagen sluttet af med flotte og velforberedte præsentationer af de gennemarbejdede løsninger, hvor også dagens vidner blevet kåret og fejret.

I samarbejde med studerende og gymnasieklasser tager Systime snarest fat på at videreudvikle nogle af de mange spændende ideer.