Ny udgivelse

Isis Kemi C (Læreplan 2017)

Af Kim Bruun, Hans Birger Jensen, Laura Møller Jensen og Søren Munthe

iBog® isiskemic.systime.dk
Bog 330 sider, 5. udgave

Isis Kemi C (Læreplan 2017) dækker kernestoffet for de gymnasiale uddannelsers C-niveau.

Udgivelsen er opdelt i seks kapitler: Grundstoffer og molekyler, Kemiske bindinger, Mængdeberegning, Syrer og baser, Redoxreaktioner og Carbonholdige forbindelser.

Hvert kapitel er igen opdelt i en række afsnit. Til hvert afsnit er der opgaver af forskellig sværhedsgrad.

I iBogen er der også adgang til interaktive opgaver, arbejdsark, øvelsesvejledninger og facitter til opgaverne. Desuden indeholder iBogen en række illustrerende videoer, men også videoer, der fx instruerer i afstemning af reaktionsskemaer, tildeling af oxidationstal og udførelse af kemiske mængdeberegninger.

Isis Kemi B (Læreplan 2017)

Af Kim Bruun, Hans Birger Jensen, Laura Møller Jensen og Søren Munthe

iBog® isiskemib.systime.dk
Bog

Isis Kemi B dækker – sammen med Isis Kemi C – kernestoffet for de gymnasiale uddannelsers B-niveau.

Stoffet er opdelt i otte kapitler: Alkohol og det der ligner, Kemisk ligevægt, Organiske syrer og baser, Syrer og baser, Det du spiser, Industriel kemi, Lys og stof og Metaller.

Hvert kapitel er igen opdelt i en række afsnit. Til hvert afsnit er der opgaver af forskellig sværhedsgrad. Sværhedsgraden er markeret med små stjerner. En del af opgaverne forudsætter, at eleverne på egen hånd indhenter information fra tabelværker, databaser, opslagsværker, internettet e.l. Disse opgaver er markeret med et lille i.

Hvert kapitel afsluttes med en oversigt over de vigtigste begreber og en liste over, hvad man skal kunne, når man er færdig med kapitlet.

Med Isis Kemi B er der mulighed for at arbejde både systematisk og tematisk. Af tematiske emner kan nævnes Salt i historien, Saltproduktion i dag, Smertestillende medicin, Fedt i maden, Gødningsfabrikation og Levnedsmiddelfarver.

I iBogen er der også adgang til en lang række interaktive opgaver, arbejdsark, øvelsesvejledninger og facitter til opgaverne. Desuden indeholder iBogen en række illustrerende videoer.

Kommende udgivelse

I 2019 følger vi op med tilsvarende bearbejdning af Isis Kemi A.

Se alle udgivelser til kemi på shop.systime.dk