Udgivelser til naturvidenskabelig faggruppe

NF til HF – Alger som energikilde

Af Klaus Vejlgaard Just, Dorte Nørregaard Madsen, Kresten Skytte Hagen og Jens Ambrosius Underbjerg

iBog® nf.systime.dk

NF til HF – Alger som energikilde er et temaforløb til undervisningen i den Naturvidenskabelige Faggruppe på HF. Forløbet er centreret om en overordnet problemstilling, som kun kan besvares fyldestgørende, ved at både geografi, kemi og biologi bidrager. De tre fag indgår på den måde meningsfyldt i forløbet.

Forløbet er arrangeret i kapitler, der tager hul på relevante problemstillinger, som eleverne kan løse naturvidenskabeligt. Hvert kapitel er tilrettelagt med stor vægt på fællesfaglighed.

Alger som energikilde er tilrettelagt med en rød tråd både i det enkelte fag, men også mellem de tre fag. Materialet er klar til brug for underviseren, og der er således for hvert kapitel givet forslag til rækkefølgen for gennemgang af materialet, så man blot kan følge bogens indbyggede progression. Rækkefølgen er vejledende og kan ændres af den enkelte lærer/lærergruppe, så det passer ind i det daglige skema.

Der er lagt vægt på inddragelse af fællesfaglige eksperimenter i hvert kapitel, ligesom der i kapitlerne gives forslag til særfaglige øvelser, som kan inddrages til eksamen. De enkelte lærere kan således udvælge de øvelser, som de ønsker at benytte i undervisningen, såfremt der ikke er tid til alle øvelserne.

Det vigtigste kernestof bearbejdes både med tekst, illustrationer, screencast, øvelser og interaktive opgaver, så flere læringsstile og perceptionstyper tilgodeses. Det er op til den enkelte lærer, om eleverne skal benytte sig af alle mulighederne.

Andre grundbøger, der gennemgår kernestof på niveau C (og evt. mere) i fagene kemi, biologi og geografi.

Isis Kemi C (Læreplan 2017)

Af Kim Bruun, Hans Birger Jensen, Laura Møller Jensen og Søren Munthe

iBog® isiskemic.systime.dk
Bog 330 sider, 5. udgave

Isis Kemi C (Læreplan 2017) dækker kernestoffet for de gymnasiale uddannelsers C-niveau.

Udgivelsen er opdelt i seks kapitler: Grundstoffer og molekyler, Kemiske bindinger, Mængdeberegning, Syrer og baser, Redoxreaktioner og Carbonholdige forbindelser.

Hvert kapitel er igen opdelt i en række afsnit. Til hvert afsnit er der opgaver af forskellig sværhedsgrad.

I iBogen er der også adgang til interaktive opgaver, arbejdsark, øvelsesvejledninger og facitter til opgaverne. Desuden indeholder iBogen en række illustrerende videoer, men også videoer, der fx instruerer i afstemning af reaktionsskemaer, tildeling af oxidationstal og udførelse af kemiske mængdeberegninger.

Biologibogen C

Af Katrine Hulgard og Caroline-Marie Vandt Madsen
Jesper Houmann Kattai (red.)

iBog® biologibogenc.systime.dk
Bog 1. udgave

Biologibogen C lever med tre helt nye temaer op til kravene i læreplan 2017:

  • Brygmester – lav den bedste øl
  • Livet er en fest?
  • Naturen – din fremtid.

Under hvert tema foldes kernestoffet ud.

Biologibogen C udkommer til skolestart som iBog® og papirbog og dækker C-niveau.

NaturgeografiGrundbogen C

Af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller
Morten Winther Bülow (red.)

iBog® naturgeografigrundbogenc.systime.dk

NaturgeografiGrundbogen C er en grundbog til faget naturgeografi på C-niveau i stx. Den vil også kunne anvendes til store dele af undervisningen i naturvidenskabelig faggruppe (nf) og i geografi C på hf.

Udkommer sommeren 2018.