Like business?

BusinessLike er en ny udgivelse til engelskundervisningen på HHX med fokus på erhvervslivet. Der laves nedslag i den historiske udvikling, og bolden sparkes helt tilbage til den industrielle revolution.

Idéen er, at kendskab til den bagvedliggende udvikling giver en dybere forståelse for erhvervslivet i dag.

Det, der gør bogen anderledes, er dels den historiske vinkel og dels udvælgelsen af materialer. Der indgår både skønlitteratur og sagprosa, og der er en bred vifte af opgaver, der kombinerer tekstforståelse, tekstanalyse, research-opgaver, skriftlige opgaver, grammatik m.v.

Emnerne i bogen er:

  • The Factory
  • The Assembly Line
  • The Shop
  • The Market
  • The Internet.

Der gives tips til ekstramateriale og forslag til tværfagligt samarbejde på lærersiden. Det er intentionen, at bogens indhold lever op til den nyeste bekendtgørelse.

BusinessLike er godt på vej så kig endelig rundt i iBogen og bliv inspireret eller giv os nye ideer, vi kan arbejde videre med.

Med venlig hilsen

Lisbeth Kjær Carlson og Pia Ballegaard Hansen


Vis alle nyheder