Torvald Helmer bærer julen ud

Hvad tænker Torvald Helmer på de første dage i januar, da julestadsen er båret ud? Hvad gør han, efter Nora har forladt ham og børnene? Og hvor er Nora gået hen?

Henrik Ibsens skuespil Et dukkehjem (1879) efterlader tilskueren med et væld af tanker om, hvordan det må gå med familien, der nu er splittet. Stykket har stadig relevans, når vi debatterer kønsroller, parforhold og familie. Det peger udad mod samfundet og ind i den eksistentielle smerte, der ligger i både at være afhængig af familie og fællesskab og at længes efter et frit og autentisk liv. Nok sætter Ibsen tidens problemer under debat, men hans samtidsdrama giver ikke entydige svar. Ideen om “det vidunderlige”, som Nora kredser om, er prisme for fine skildringer af sårbarhed og kærlighed, svigt og troskab, retfærdighed og tilgivelse.

I Litteraturens huse iBog® ligger nu hele teksten til Et dukkehjem. Teksten er forsynet med intro og ordforklaringer. Desuden ligger der analytiske og kreative opgaver, herunder en debatopgave, på siden Et dukkehjem – intro og opgaver

I TV-serien Skam er det gymnasiepigen Noora, der “trenger space”. I skuespillet Et dukkehjem er det borgerkvinden Nora, der må have rum til at tænke over, hvordan hun kan tage ansvar for sit liv på en ny måde. På siderne Opgaver til Skam og Et dukkehjem lægger vi op til en sammenligning af de to værker med både både sproglige, litterære og mediemæssige perspektiver.

Kig hele teksten til Et dukkehjem nu.

Som Pluslærer har du fri adgang til alle Systimes iBøger® med dine faginteresser.


Vis alle nyheder