Tjek introduktionsvideo til Iværksættermaskinen

Nogle tror, at iværksættere er sådan nogle, der hurtigt ser et problem, løser problemet, laver et firma og tjener en masse penge. Andre tror, at det handler om at være meget kreativ og få en masse gode idéer.

Til sidst er der andre, der tænker, at en iværksætter også skal være rigtig god til at samarbejde med andre.

Med Iværksættermaskinen og Iværksætterplatformen står det klart, at iværksætteri handler om netop alle disse ting. Vi vil i forløbet med Iværksættermaskinen komme til at kigge på at:

  • sammensætte den stærkeste gruppe og hjælpe hinanden i gruppearbejdet,
  • undersøge forskellige problemer og behov uden for skolen,
  • arbejde med at få en god idé til at løse dette problem,
  • gøre klar til at lave noget, der rent faktisk kan hjælpe med at løse dette problem.

Undervisningsmaterialet henvender sig bredt til ungdomsuddannelserne, herunder måske især erhvervsuddannelserne. Iværksættermaskinen kan dog også finde anvendelse i de ældste klasser i grundskolen.


Vis alle nyheder