Hva´ så, reform 2017?

Med reform 2017 er der et øget fokus på læsekompetence også for svage læsere. Og det er min holdning, at læsning er basiskompetencen for læring i alle fag i hele hf-forløbet.

Med reform 2017 er der et øget fokus på læsekompetence også for svage læsere. Og det er min holdning, at læsning er basiskompetencen for læring i alle fag i hele hf-forløbet. Det er derfor nødvendigt, at eleverne får deres studieværktøjskasse fyldt med teknikker til læsning af både trykte og digitale tekster. Læseforståelsen er nemlig en forudsætning for arbejdet med skriftlige, digitale og innovative kompetencer, som er eksplicitte i reformen.

Reform 2017 peger altså på vigtigheden af elevernes arbejde med at tilegne sig forståelse og viden gennem bevidste valg af studiemetoder. Det skal læreren guide dem til fx ved at sætte spot på faglig læsning i alle fag og være i tæt dialog med læse- og matematikvejledere.

Jeg tror på, at det nytter at tage reformen for pålydende mht. til elevernes læsekompetencer, og udgivelsen Studievaner på hf er nævnt som kilde i Læsevejlederens kompas, der er udgivet af Læse- og matematikvejlederforeningen i 2018.


Vis alle nyheder