En iBog® – er det ikke en papirbog på nettet?

Da Systime lancerede iBogen i foråret 2010, lignede dens forside en papirbog. I 2017 er det snarere omvendt.

Meget er sket, siden den første iBog® udkom i 2010. I dag tæller Systimes iBibliotek® hele 400 iBøger®, på MinKonto kan man søge på tværs af dem alle, og lærere kan bl.a. dele interaktive opgaver og forløb med deres elever. Én ting har dog været uforandret: Forsiden. Den har indtil nu lignet forsiden på en papirbog.

Nye forsider på iBøger®
Nu er tiden kommet til at gøre forsiden på iBogen mere dynamisk. Brugervenligheden skal højnes, så du nemt finder nyheder og vigtige ting i og om den enkelte udgivelse.

På nye udgivelser har vi ændret forsiden, så billedet af udgivelsen optager mindre plads. Det frigør plads til andre ting af relevans for brugeren.

Her er et eksempel (forstørres ved klik):

Hvordan ser den perfekte forside ud?
Arbejdet med den nye forsides design er stadig i første fase, og vi vil gerne have dig med på råd i udviklingen. Hvad er vigtigt for dig at finde på forsiden af en iBog® – generelt og for enkelte fag?

Papirbogen begynder at ligne iBogen
Vi arbejder hen mod, at iBogsforsiden ikke skal være begrænset af papirbogens forside. En iBog® er jo ikke en papirbog på nettet. Det er nærmest omvendt. Papirbogen er i dag i de fleste tilfælde en trykt version af dele af indholdet fra iBogen.

En af de første iBøger® var Psykologiens veje.
Til venstre ses forsiden i 2010. Til højre ses forsiden i 2017.

Vis alle nyheder