På vej: Through Literary Landscapes

Through Literary Landscapes er en litteraturhistorisk tekstantologi, der dækker over emnerne: Romanticism, The Victorian Age, Modernism og Postmodernism.

Hvert kapitel indeholder en historisk og litteraturhistorisk indføring til perioden samt forskellige typer tekster.

Til hver tekst er der knyttet pre- while- og post-reading tasks, der alle har indtænkt reformen af faget, og som ikke mindst aktualiserer perioden med perspektiver til moderne problemstillinger som klima og bæredygtighed, social ulighed, køn, etnicitet, ligestilling og inklusion, kunstens skabelse, samt eksistentialistiske og identitetsbaserede dilemmaer på tværs af litteraturhistorien.

Både kvindelige og mandlige, kendte og mindre kendte forfattere med geografisk spredning er repræsenteret i antologien, hvorfor fx Mary Robinson er med i kapitlet ’Romanticism’ og både den etablerede Sarah Shun-lien Bynum og den mindre kendte Adam O’Riordan er med i kapitlet ’Postmodernism’. Derudover er væsentlige forfattere som William Wordsworth, Lord Byron, Percy Bysshe Shelley, Jane Austen, Charles Dickens, Kate Chopin, Oscar Wilde, Thomas Hardy, Virginia Woolf, James Joyce, Chuck Palahnuik og Tim O’Brien repræsenteret i perioderne.

Af Jeremy Howard Switzer, Niels Randbo Back og Pia Rørkær Sigh


Vis alle nyheder