De unge går forrest i bæredygtighedens sag

Bæredygtighed er i fokus. Alle taler om det, men de færreste gør noget ved det. Men på skolerne blandt eleverne gryer det. For de unge er meget bevidste om, at der skal handling bag, hvis kloden skal overleve. Og flere og flere skoler sætter FN’s Verdensmål og bæredygtighed på skemaet, bl.a. på Københavns åbne Gymnasium midt i Valby.

Flere og flere unge er dybt bekymrede for klodens tilstand og er begyndt at spørge: Hvorfor gå i skole, hvis vi ikke har en fremtid?

Sidste år blev den 15-årige svenske skoleelev, Greta Thunberg, verdenskendt, da hun i tre uger strejkede fra skole og satte sig foran Riksdagen i Stockholm og erklærede, at “når ingen gør noget, og ingenting sker, så må jeg jo gøre noget”.

I december fik hun taletid og stor opmærksomhed på COP24 topmødet i Polen, hvor hun skældte verdens ledere ud for ikke at være modne nok til at tage verdens tilstand alvorligt nok.

Den bekymring genkender Mads Strarup, vicerektor på Københavns åbne Gymnasium, hos de unge på Københavns åbne Gymnasium.

De unge mener ikke, at vi har været situationen voksen. De er voldsomt bekymrede, de har fået nok af de voksnes nølen. Vi skal kunne rumme den bekymring, og det kan vi med en tydelig og konkret bæredygtighedstematik,

siger Mads Strarup og opfordrer alle skoler til at sætte fuld blus på det momentum, vi oplever alle steder for øjeblikket.

Og det er netop, hvad de forsøger at gøre på Københavns åbne Gymnasium. Som navnet indikerer, og som også skolens medlemskab af Globale Gymnasier fordrer, går skolen i dialog med verdens problemstillinger, tager livtag med dem og gør dem til en del af den daglige undervisning.

“Vi forsøger at tale alle 17 Verdensmål ind i undervisningen, med et særligt blik på klimaproblematikken. Alle fag indeholder ikke nødvendigvis alle Verdensmål, men alle fag indeholder nogle af dem. Det er det, vi skal sætte ord på”, fastslår Mads Strarup.

Tættere på naturen
Selvom skolen ligger midt i Valby, lige på kanten til Vesterbro og på et begrænset areal, hvoraf det meste er dækket af asfalt, så forsøger skolen at trække naturen og klimaudfordringerne tæt på eleverne. For noget af det skolen gerne vil genskabe er elevernes fornemmelse for naturen og årstiderne.

“Som menneskehed har vi i mange år distanceret os fra naturen. Og når vi ikke har fornemmelse for fx træ som både organisme, materiale og ressource, så er der også en risiko for, at vi distancerer os fra klimakatastrofen. I tidligere generationer var vi selvforsynende. Nu kan vi få alt alle steder og altid. Vi er blevet fremmedgjorte over for naturens gang og årstidernes skiften. Og derfor kan det bl.a. være svært for os at begribe klimakatastrofen. Og det gælder naturligvis også vores elever”, forklarer Mads Strarup.

Derfor er et af skolens mål at bringe naturens præmisser og skolens læringskultur tættere på hinanden. Det har skolen blandt andet gjort ved at etablere et udendørs klasseværelse på toppen af skolens tag på det, der engang var den gamle rektorboligs private tagterrasse. Her foregår undervisningen også: Midt i en slags natur med masser af grønt, planter og buske – og med udsigt til Valbys tage.

Julie Skaar

Julie Skaar

Integreret bæredygtighed
Foruden det grønne klasseværelse har skolen opsat solceller på taget, delvist indført sortering af affald og indsamling af papir og pantflasker i alle klasselokaler. Gymnasiet har desuden etableret en regnvandsopsamling og bygget et drivhus. Hertil kommer en række tiltag, som eleverne selv har taget initiativ til som for eksempel at opstille bistader, etablere et årligt tøjbyttemarked og ikke mindst har eleverne iværksat et månedligt vegetarisk folkekøkken.

Vi har været i gang med bæredygtig skole i fem år, så de elever, vi har i dag, står på skuldrene af en kultur, som vi gerne vil fremme, og som vi ser som en væsentlig del af de unges almendannelse. Så når de selv begynder at komme med forslag til, hvordan vi kan blive mere klimabevidste, så er vi nået et godt stykke"

pointerer Mads Strarup, der netop har udgivet bogen Hva’ nu?, hvori han argumenterer for et bæredygtig dannelsesideal.

“I årtier har vi glemt at fortælle vores unge mennesker, at menneske og natur ikke er i kamp mod hinanden, og at omsorg for natur og planter er lige så vigtig som omsorgen for vore medmennesker.”

Og ifølge Mads Strarup er skolen et godt sted at sætte ind med et dannelsesideal, der understøtter og sætter gang i en bevidst bæredygtig udvikling, for de unge er topmotiverede og vil meget gerne være med.

“Vi har det vigtigste råstof i hænderne hverdag - nemlig vore børn og unge, og der er ingen tvivl om, at der lige nu er et momentum, som vi ikke må misse. Vores ambition er, at de elever, vi sender afsted hver sommer, går videre ud i verden og bidrager til den bæredygtige udvikling. En lyst som de forhåbentligt har fået stimuleret her på skolen”, forklarer han.

Men det har jo langsigtet virkning, for de handlinger, vi gør på skolen med de unge, får jo først effekt om 20-30 år, når de er blevet fuldmodne borgere og sidder i positioner, hvor de kan træffe bæredygtige beslutninger".

Verdensmålene integreres i fagene
Også inde i klasserummet fokuseres der på, at undervisningen struktureres omkring FN’s 17 Verdensmål.

Som en del af Globale gymnasier har Københavns åbne Gymnasium en lokal koordinator, som i forskellige sammenhænge taler med lærerne om, hvordan de kan tilrettelægge undervisningen, så man kan inddrage de 17 Verdensmål i læreplanerne.

“I flere fag ligger det lige til højrebenet. I naturgeografi er det nærmest umuligt ikke at berøre flere af Verdensmålene. I samfundsfag beskæftiger vi os med ulighed på forskellige måder, og der er det oplagt at få Verdensmålene gjort konkrete i undervisningen. Endvidere er det også oplagt at arbejde i sprogfagene med klimaforandringen og verdensmålene. Vi er som verdenssamfund nødt til at forstå os endnu bedre på hinanden og vores respektive kulturer, hvis vi lokalt skal håndtere og løse den samme globale udfordring. Dér har humaniora bredt set noget helt særligt at bidrage med.

Det kan godt være, at konstateringen af klimaforandringerne og deres omfang primært foregår i naturvidenskabelige kredse. Men det er vigtigt, at vi som dannende ungdomsuddannelse rummer udfordringen med alle fag og alle fakulteter”, forklarer Mads Strarup.

Mads Strarup er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium. Han er desuden forfatter og debattør og skriver ofte om bæredygtig skole.

BÆREDYGTIGHED PÅ SKOLESKEMAET

Globale gymnasier er med i FN’s Udviklingsprogram – UNDP og Mellemfolkeligt Samvirke er gået sammen om et stort projekt, der sætter FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på skoleskemaet. Projektet skal give gymnasieelever mulighed for at opnå viden, tage stilling til og opbygge handlingskompetencer ifht. målene.

Projektet har tre overordnede mål:

  1. At udbrede kendskabet til de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling
  2. At skabe et fagligt stærkt læringssite om målene
  3. At engagere danske gymnasieelever og deres undervisere i en fælles indsats for at bidrage til at nå Verdensmålene.

Projektets aktiviteter tæller en elevworkshop, et Globalt Meningsdanner-kursus for elever samt lærerworkshoppen Sådan kan du bruge FN’s nye Verdensmål for Bæredygtig Udvikling i din undervisning.

Julie Skaar

Julie Skaar


Vis alle nyheder