En undervisningsminister takker af – to og et halvt år med frihed, faglighed og dannelse

Det er ikke nogen hemmelighed, at årets folketingsvalg bliver punktummet for min tid som undervisningsminister. Jeg har valgt ikke at genopstille – og derfor kan jeg i skrivende stund så småt begynde at gøre status på mine godt to og et halvt år som minister.

Det er ikke nogen hemmelighed, at årets folketingsvalg bliver punktummet for min tid som undervisningsminister. Jeg har valgt ikke at genopstille – og derfor kan jeg i skrivende stund så småt begynde at gøre status på mine godt to og et halvt år som minister.

Fra dag et har mere frihed, faglighed og dannelse i uddannelserne været på min liste over absolutte topprioriteter. Uanset hvor meget vi diskuterer, hvad en skole bør indeholde, så skal kundskaber, viden og dannelse være omdrejningspunktet. På den måde giver vi eleverne den bedste gave, de kan få med sig fra skolen: Muligheden for at blive chauffør i eget liv med frihed til at vælge uddannelse og livsbane, som passer den enkelte. Samtidig gør jeg mig ingen illusioner om, at et højt niveau af detailstyring fra Christiansborg er vejen til de bedste skoler. Tværtimod findes der masser af beslutninger og prioriteringer, der hører langt bedre hjemme ude lokalt.

Derfor har jeg i løbet af min tid i ministerkontoret stået bag en række initiativer, der blandt andet skal give mere frihed til ungdomsuddannelserne og løfte kvaliteten: Naturvidenskabsstrategien skal gøre undervisningen i naturvidenskabelige fag bedre og eleverne dygtigere. En fraværspakke, der skal sikre, at eleverne i de gymnasiale uddannelser reelt møder op til undervisningen. Aftalen om erhvervsuddannelserne fra sidste år skal gøre uddannelserne mere attraktive og sigter også mod indholdet og kvaliteten i undervisningen. Indsatsen mod snyd skal holde hånden under de ærlige elever og beskytte deres videre vej til drømmeuddannelsen mod snydere. 52 forsøg giver 30 erhvervsskoler mere frihed og fleksibilitet til at blive kloge på, hvad der virker lokalt. Og jeg kunne nævne mange flere initiativer. Fælles for dem er, at jeg tror på, at de hver især efterlader undervisningsområdet i en bedre forfatning, end da jeg overtog ansvaret i november 2016.

To og et halvt år er dog ikke lang tid i uddannelsespolitik. Derfor er der fortsat nok at tage fat på og fortsætte med for den kommende undervisningsminister. Vi skal gøre det mere attraktivt at vælge sprogfag i gymnasiet. I 2007 havde 28 procent af gymnasieeleverne valgt tre fremmedsprog. I 2018 var det kun to procent. Kun 10 procent af stx-eleverne valgte en sproglig studieretning i 2018. Regeringen har allerede lavet en sprogstrategi. Og jeg har indgået en sprogaftale med Frankrig og Spanien og sat gang i arbejdet med at lave en lignende aftale med Tyskland. Men sprogfagene er i akut fare for at tørre ud, hvis ikke vi vander dem. Det er et område, der også i fremtiden får brug for en undervisningsministers opmærksomhed.

Vi skal også blive ved med at fremhæve de mange muligheder i erhvervsuddannelserne. Det betyder ikke, at vi skal tale gymnasierne ned. Men vi skal væk fra at se gymnasiet som det sikre, automatiske valg og i stedet fremme det oplyste uddannelsesvalg. Det findes der ikke nemme, hurtige løsninger til at opnå. Det kræver et langt, sejt træk, som vi er godt i gang med – senest med aftalen om mere attraktive erhvervsuddannelser og håndværksfags nye status som obligatoriske i folkeskolen.

Sidst vil jeg fremhæve udfordringerne med en perfekthedskultur, der æder sig ind i vores samfund og på mange af vores uddannelser. Det er godt at dygtiggøre sig og stræbe efter en god karakter. Men det er usundt, hvis elever og studerende er bange for at fejle, og de føler, at de skal være perfekte i alle elementer af deres liv: Perfekt kæreste, perfekte venner, perfekt tøj, perfekte præstationer i skolen, perfekte profiler på sociale medier og så videre. Det kan være enormt skadeligt for både liv og skolegang. Jeg håber, det også fremover vil være et problem, den siddende undervisningsminister vil italesætte - ikke mindst over for elevernes forældre, der bærer et stort ansvar for at være de voksne og hjælpe de unge.

Når disse linjer trykkes, kan folketingsvalget være udskrevet – måske endda allerede afholdt. Eller også har jeg fortsat nogen tid tilbage på posten. Under alle omstændigheder vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til de engagerede lærere, elever, ledere, forældre, organisationer og alle andre, jeg har samarbejdet med i min tid som undervisningsminister. Tak for interessen, jeres mange input og gode råd. Pas godt på ungdomsuddannelserne.

VI GIVER ORDET VIDERE ...

Systime vil gerne tage del i debatten om uddannelse, ligesom vi gerne inviterer andre synspunkter indenfor. Sidste år gav vi spalteplads til blandt andre daværende formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen og til Elsebeth Hauge fra Styrelsen for It og Læring.

Også i år har vi valgt at lade stemmer udefra komme til orde. Tor Nørrretranders, Rikke Toft Nørregaard og flere andre kommer med deres perspektiv på uddannelse og undervisning. Og for første gang er det lykkedes at få en undervisningsminister i tale. Vi har bl.a. spurgt Merete Riisager, om hun havde lyst til at sige tak – og farvel – til de gymnasielærere, som hun har været øverste chef for de sidste 2 1/2 år. Vi bad hende kommentere gymnasielærernes situation i en hverdag præget af tidspres og økonomiske stramninger, og vi opfordrede hende til at adressere den øgede utilfredshed blandt eleverne, som oplever, at det faglige niveau falder som følge af besparelserne.


Vis alle nyheder