Feedback er nøglen til læring

Skruer man ned for karaktererne, skal der skrues op for den formative feedback. Det har en gruppe lærere gjort på Københavns åbne Gymnasium. Nye feedbackformer er blevet en stærk kultur.

Gruppevis og med computerskærmene åbne sidder eleverne rundt om ved bordene i klassen, mens de kigger på de videoessays, de har produceret om Voltaire, Rousseau, John Locke og flere andre af de store tænkere. Videoerne kører hen over skærmene, mens snakken fylder klasselokalet.

Vi er på besøg i en historietime hos en 2. g klasse på Københavns åbne Gymnasium (KG), og det, eleverne er optaget af, er at give hinanden makkerrespons på et fælles Google Doc.

Fra det øjeblik deres lærer, Carsten Iskov Kopp har givet dem en besked, går der ikke mange sekunder, før de er flyttet rundt og er i gang med at arbejde. Eleverne ved præcist, hvad de skal. Feedback er blevet en del af deres dannelse.

“Eleverne har produceret videoessays og sidder nu og arbejder med makkerrespons. De giver hinanden feedback i forhold til, hvad der fungerer i dén måde at kommunikere på. Det er den kultur, vi har prøvet at dyrke her i klassen”, fortæller Carsten Iskov Kopp, lektor i historie og mediefag.

Nye evalueringsveje
Præstationspres, stress og mistrivsel er nogle af de udfordringer, gymnasieelever slås med. Senest viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, at elever bruger rigtig mange ressourcer på at lægge en strategi for, hvordan de får gode karakterer.

For at mindske presset og skrue op for læringsglæden, igangsatte fem lærere på KG derfor en række projekter, der skulle sætte fuld gas på den formative feedback som et alternativ til karakterer. Det er fire år siden nu.

“I stedet for at være karakterfikseret, så prøver vi så præcist som muligt at pege på, hvad det er eleverne har gjort godt og mindre godt. Hvad fungerer, og hvad kan de ændre på. Det slår over i feedforward, hvor vi ser på, hvad eleven skal gøre for at blive dygtigere og finde deres nærmeste udviklingszone. Den erfaring, de får her, skal de så arbejde videre med i den næste produktion”, forklarer Carsten Iskov Kopp.

“Dybest set er det jo lige meget, om vi giver eleverne en karakter. Det handler om, at vi opkvalificerer den feedback, eleverne får,” supplerer pædagogisk leder, Christian Bonde Korsgaard, som bl.a. har arbejdet med makkerrespons og vlogging.

Den gode feedback
Ifølge de fem KG-lærere så bruger mange lærere meget tid på skriftlig respons, samtidig med at de ofte har en fornemmelse af, at der kommer meget lidt ud af deres anstrengelser. Deres erfaring viser, at når eleverne inddrages aktivt i feedbacken, opstå der refleksion og læring og tættere undervisningsrelationer mellem lærer og elever.

“Vores erfaring med feedback er, at læreren grundlæggende træder lidt tilbage, mens eleven kommer mere på banen. I makkerrespons fx, lægger man mere af ansvaret over til eleverne. Det er dem selv, der skal hjælpe hinanden. Det er derfor essentielt, at de er mindst to om det, ” fortæller Christian Bonde Korsgaard og bemærker, at mange af eleverne bliver mere sikre i at kommunikere om faget. Eller, med et udtryk som mange på KG bruger, at tale faget, altså lærer at tale indenfor fagets genrer og diskurser.

Feedback skal give mening
Ifølge eleverne på KG er undervisning bedst, når den giver mening. Og en god feedbackkultur gør undervisningen mere nærværende og meningsfuld. Sådan siger flere af eleverne på KG.

“Normalt får man bare to linjer retur på et stykke papir, som du dårligt kigger på,” siger Adam Al Amier, der går i 2. g – “Nu får vi fem minutters video, hvor læreren taler til dig om din opgave. Det har klart gjort mine afleveringer bedre”.

At kunne se lærerens ansigtsudtryk og høre tonelejet, peger flere af eleverne på, giver dem en meget klarere forståelse for, hvor de niveaumæssigt ligger, set i forhold til en kort skriftlig kommentar. Simpelthen fordi lærerne både filmer skærmen og deres eget ansigt samtidig.

Åben klassekultur
Video er et af de bærende elementer i KGs feedback-kultur, fx gennem vlogging, hvor eleverne både afleverer opgaver på video, lærerne giver feedback på video, og eleverne giver respons til lærerne på video.

“Vlogging er en god metode til at etablere en åben klassestruktur”, fortæller Carsten Iskov Kopp, og peger på, at elevernes læring ændres fra at være et individuelt til et kollektivt ansvar.

“Hele klassen kan følge med i klassekammeraternes faglige udvikling og refleksioner. Det kræver selvfølgelig et trygt læringsmiljø”, understreger han.

Og spørger man eleverne, hvad de mener om at bruge video, så er de gennemgående ret glade for det, så snart de først har vænnet sig til at se og høre sig selv på video foran hele klassen.

“Første gang vi skulle lave videorespons, var det grænseoverskridende. Vi var bange for, at klassekammeraterne skulle høre vores stemmer – med tiden er det blevet helt normalt. Nu er vi trygge ved hinanden, og det er ikke længere flovt at fejle eller at sige noget forkert,” fortæller Nada Hossein, der går i 2. g.

Mundtlighed bliver nemmere
Og så fungerer video rigtig godt, hvis man er typen, der ikke får sagt så meget i timerne eller ikke bryder sig om at stå foran hele klassen og fremlægge et projekt.

Man får chancen for at vise, hvad man kan mundtligt, når man afleverer en video, og læreren får lejlighed til at se, at man faktisk godt kan, selvom man måske ikke gør det så meget i timerne,” bemærker Astrid Steen Gregersen, som er elev i 3. g og har arbejdet på denne her type feedback siden 1.g.

En palette af feedback-former
De fem lærere har arbejdet med flere forskellige former for feedback. Ud over makkerrespons og vlogging, bl.a. også læringsdokument, som synliggør, hvad hver enkelt elev lærer.

Det drejer sig grundlæggende om, at eleven skriver den læring ned, der foregår på klassen. I et fortløbende dokument, som den enkelte elev deler med sin lærer og de andre elever, skriver eleven ned, hvad han eller hun har fået ud af undervisningen. Med al læring samlet ét sted kan dokumentet fx bruges til eksamenslæsning.

“Og så er der stor mulighed for elevdifferentiering, for det er forskelligt, hvilke refleksioner eleven har. På den her måde prøver vi at synliggøre den læring, der sker for den enkelte elev – og det er jo oplagt, når man taler feedback, for læreren bliver så den, der kommenterer, stiller uddybende spørgsmål og kvalificerer det, eleven har skrevet,” forklarer Jens Jakob Horsholt, der har arbejdet med læringsdokument de sidste fire år i sin undervisning i dansk og samfundsfag.

Feedback er mere aktuel end nogensinde. Vil du læse mere om de forskellige feedbackformer, så har Systime netop udgivet:

Feedback og refleksion – casestudier fra gymnasiet og hf, som er en lærerhenvendt udgivelse med ideer til, hvordan man kan arbejde med feedback i undervisningen samt eksempler på læringsprodukter.


Vis alle nyheder