Kære innovationsunderviser! Vil du være med ….?

Innovationsforløb, projekter, innovationsfaglige udfordringer, eksamen… Kan vi dele materialer og inspirere hinanden? Vi vil gerne invitere dig til at være med til at lave opgaver i Innovationsgrundbogen C. Vil du være med? Som bekendt har læreplanen i innovation fået en kraftigt update. Det kommer naturligt til at afspejle sig i Innovationsgrundbogen C, som er på […]

Innovationsforløb, projekter, innovationsfaglige udfordringer, eksamen…

Kan vi dele materialer og inspirere hinanden? Vi vil gerne invitere dig til at være med til at lave opgaver i Innovationsgrundbogen C. Vil du være med?

Som bekendt har læreplanen i innovation fået en kraftigt update. Det kommer naturligt til at afspejle sig i Innovationsgrundbogen C, som er på trapperne. Vi arbejder benhårdt på at få teorien færdig. Samtidig arbejder vi også med nye opgave-, case- og forløbstyper. Vi har bl.a. udviklet en ordassociationsgenerator, som kommer til at indgå i flere opgaver. Se opgaven Find pains i afsnittet om Pain, value proposition og jury.

Opgaver, cases og innovationsforløb skal afspejle læreplanen, men de skal også dække et bredt spektrum af gymnasier, årgange og undervisningsrammer. Der er derfor behov for forskellighed i opgaver, cases og opgaveforløb. Hvem kan lave dem bedre end underviserne på de enkelte ungdomsuddannelser?

Vi vil derfor gerne invitere innovationslærere til at være medforfattere på opgaver, cases og innovationsforløb. Har du gode, afprøvede opgaver eller cases på harddisken, i skyen eller i skuffen, er vi interesserede i at høre fra dig. Også selvom dit opgave- eller caseforlæg blot er en ide eller en plan, som du endnu ikke har testet i din innovationsklasse. Modellen kan være, at du laver et udkast til beskrivelse af en opgave eller et innovationsforløb. Vi redigerer og laver i dialog med dig, udkast i et format, der bliver gennemgående i bogen. Vi er også meget interesseret i at sparre med jer om hvordan og hvilke forløb, der vil være oplagte i det nye innovationsfag.


Vis alle nyheder