Karakterfrihed og formativ feedback

Den seneste gymnasiereform lægger øget vægt på formativ feedback og giver mulighed for forsøgsvis karakterfritagelse. På Københavns åbne Gymnasium har de skruet ned for karakterer og op for feedback.

Elevernes kamp om de gode karakterer starter så småt i ottende klasse lige inden de første standpunktskarakterer lander i Forældreintra ved juletid. I løbet af gymnasietiden tager kampen til og det pres, nogle elever mærker, kan ifølge forskere fra Aarhus Universitet hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda knække dem psykisk. Undersøgelsen viste, at halvdelen af de unge er mere stressede end 20 % af de mest stressede voksne.

Ikke mærkeligt, at de stressede unge har trukket mange overskrifter. Det har bl.a. fået skoler og lærere til at forsøge sig med nye former for evaluering. Ligesom den nye gymnasiereform lægger øget fokus på formativ feedback og karakterfrihed.

Dén stafet har Københavns åbne Gymnasium taget op. Siden 2017 har de kørt forsøg med karakterfri 1.g klasser.

“Vores intention er, at karakterfrihed kan åbne en ny dør til at hjælpe især de af vores elever, der har en gymnasiefremmet baggrund. Netop den løbende karaktergivning er nok den væsentligste faktor til at fastholde eleverne i en situation, der ikke er konstruktiv i forhold til læring og faglig og personlig udvikling”, forklarer pædagogisk leder Christian Bonde Korsgaard, der er en af initiativtagerne til de karakterfri klasser.

Det gode er, at vi ikke længere bare er et tal. Det dårlige er, at vi slapper lidt for meget af.

Færre karakterer mindre stress
For at kortlægge om karakterfrihed gør en forskel på de unges stressniveau, er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i gang med at undersøge, hvordan det påvirker gymnasieelever ikke at få karakterer. Midtvejsrapporten er netop udgivet, og den viser et tydeligt fald i stressniveauet hos de elever, der har gået i karakterfrie klasser: Hele 68 % af eleverne er helt eller delvist enige i, at de føler sig mindre pressede af at gå i skole, når de ikke får karakterer.

Større trivsel
Samme billede tegner sig på Københavns åbne Gymnasium. Da skolen sidste år gennemførte en trivselsundersøgelse, havde eleverne i de fire kasser, der ikke fik karakterer, et markant lavere stressniveau end alle andre.

Som lærer kan man simpelthen mærke, at de elever, der har været med i det her karakterfri projekt, er langt mindre stressede end de øvrige elever.

Konkurrenceelementet forsvinder, fordi sammenligningsgrundlaget forsvinder – og det gør også, at eleverne i højere grad er indstillet på at hjælpe hinanden, uanset hvor de ligger fagligt”, fortæller Carsten Iskov Kopp, som har haft flere af de karakterfrie klasser til historie og mediefag.

Konkurrencen forsvinder
Nada og Raof, Adam og Mona gik sidste år i en af de karakterfrie klasser, og deres oplevelse af mindre stress stemmer helt overens med EVA’s konklusion. Ifølge de fire elever skyldes det, at konkurrence og klassehieraki ikke længere var en del af hverdagen.

“Vi kæmpede ikke mod hinanden, for ingen var stemplet med et tal, der kunne skabe ulighed og konkurrence. Vi var ikke længere et 4-tal eller et 10-tal. Det var en stor fordel. Det er lidt anderledes i år, hvor vi igen får karakterer, og hvor alt drejer sig om, hvad du får, og hvad de andre får. Vi sammenligner os altid med hinanden”, forklarer Nada.

Samtalesalon mellem lærere og elever på KG. Målet er at sætte elever og lærere sammen, så de kan udveksle perspektiver.

Usikkerhed om det faglige niveau
At være uden karakterer har haft mange fordele for eleverne, men også ulemper. For det at blive vejet og fundet let eller tung er ikke uden betydning for eleverne. Usikkerheden tager nemlig til, når karakterpresset og konkurrencen løjer af, fordi mange af eleverne har svært ved at fornemme, hvor de ligger fagligt, når de ikke har en karakter at måle sig med.

“Fagligt fik jeg meget ud af det, fordi jeg tog feedbacken til mig. Men jeg manglede en klar fornemmelsen for, hvor højt jeg lå på karakterskalaen. Jeg savnede det overblik, som en karakter giver”, siger Mona.

Og netop feedback er et kapitel for sig på Københavns åbne Gymnasium. Læs artiklen på her.

MIDTVEJSRAPPORTEN FRA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøge, hvordan det påvirker gymnasieelever, hvis de ikke får karakterer. I januar 2019 kom midtvejsrapporten:

  • 68 % af eleverne er helt eller delvist enige i, at de føler sig mindre pressede af at gå i skole, når de ikke får karakterer
  • 81 % af eleverne er helt eller delvist enige i, at det gør dem usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke ved, på hvilket niveau de ligger
  • 70 % er helt eller delvist enige i, at de savner at blive anerkendt for deres skolearbejde, når de ikke får karakterer
  • 42 % er helt eller delvist enige i, at de føler, at de karakterer, de får, er en vigtig del af deres identitet
  • 69 % er helt eller delvist enige i, at de i klassen sammenligner sig mindre med hinanden, når de ikke får karakterer

Vis alle nyheder