Digitale medier nedbryder barrierer

En af de helt store fordele ved digitale medier er muligheden for at invitere eksperter, kilder og cases helt ind i klasserummet, uden at de behøver at være til stede fysisk. Det gør afstanden mindre og styrker derved fagligheden.

Digitale medier som Facebook, Twitter, Instagram og Messenger giver mulighed for at skabe en direkte kontakt med politikere. Det oplevede en klasse i samfundsfag på Rødkilde Gymnasium, da de i forbindelse med det seneste kommunalvalg arbejdede med forskellige sociale medier. Processen var bl.a med til at nedbryde elevernes bekymring og tilbageholdenhed for at tage kontakt med politikere.

Det kontaktsøgende undervisningsrum
Sociale medier er vigtige, hvis man vil understøtte den såkaldt 3. bølge (se faktaboks). Digitale medier kan nemlig åbne op til verden og få undervisningen ud af klasselokalet, så eleverne får lejlighed til at møde og få kontakt med eksperter.

“Det er særligt relevant i samfundsfag, fordi faget ifølge bekendtgørelsen skal understøtte det såkaldte aktualitetskrav, Og her har digitalisering i høj grad været med til at understøtte, at det er blevet nemmere at åbne verden op og komme i kontakt med politikere og eksperter”, fortæller

Anne Lise Bennedsen, der er lektor i bl.a samfundsfag på Rødkilde og en af bidragsyderne til forskningsprojektet DUFA (Digital Understøttelse af Faglighed og Almendannelse).

Helt konkret inddelte Anne Lise Bennedsen sin klasse i grupper med ca. tre elever i hver. Hver gruppe fik så ansvaret for et politisk parti.

Jeg oplevede, at eleverne syntes, det var sjovt at få kontakt og skrive med politikerne. Der var en god dialog og en gensidig interesse. Eleverne ville gerne have noget viden, og politikerne vil gerne give deres viden videre. De var jo midt i en valgkamp, pointerer Anne Lise Bennedsen.

Faste rammer og mål for forløbet
Ifølge Anne Lise Bennedsen kræver det faste rammer og mål, når man igangsætter et sådan projekt.

“Der skal være en opskrift, men når eleverne så har fået den og fået frie tøjler til at arrangere møder og aftaler, så er der en stor læringsproces i det. Især for nogle af de lidt stille, flittige piger, der er mest trygge ved at være inde i klasserummet. For dem var det vildt grænseoverskridende at tage kontakt til politikere, mødes med dem og tale med dem”, fortæller hun og fastslår, at det er et vigtigt og lærerigt skridt for eleverne at tage, inden de skal i gang med deres SRP og AT, for her er det et krav at inddrage eksperter.

Rammerne var, at grupperne selv skulle tage kontakt til lokalpolitikere og finde ud af partiets politik i forhold til fem områder: Flygtninge og indvandrere, skat, klima og miljø, EU og endelig et valgfrit område, der dog skulle være aktuelt.

Målet var, at eleverne gruppevis skulle udarbejde et mundtligt oplæg på 10 minutter, der redegjorde for en række punkter:

  • partiets historie
  • partiets kernevælgere
  • partiets ideologiske udgangspunkt
  • partiets fremtrædende personer.

Elevernes karrierekompetencer bliver rørt
Ud over at grænser og barriere til det omgivende samfund bliver nedbrudt, oplevede Anne Lise Bennedsen, at elevernes dialog og kontakt med andre end hende som lærer havde den fordel, at elevernes karrierekompetencer blev udfordret.

“Det var interessant for eleverne, at andre end mig kom på banen. De fik eksempelvis lejlighed til at reflektere over, hvad der skulle til for at blive politiker, og hvad en politiker skal kunne og vide noget om”, forklarer hun.

Dannelse og demokratisk deltagelse
Sociale medier er åbne vinduer ind til andre menneskers liv - også politikernes. Så gennem forløbet fik eleverne rig lejlighed til at kigge politikerne over skuldrene og diskutere, hvordan de førte sig frem på fx Facebook og Instagram.

“Eleverne analyserede bl.a, hvad der kunne få folk til at følge en politiker, hvornår politikerne fik flest følgere, hvilke budskaber og opslag, der fik flest likes, og hvorvidt politikerne forholdt sig til de kommentarer, de fik. Altså: Blev de sociale medier brugt til demokratisk deltagelse eller ej. Lidt overraskende oplevede flere af eleverne, at der ikke altid var overensstemmelse med de unges egne politiske holdninger og de politikere, de rent faktisk syntes, var interessante at følge”, slutter Anne Lise Bennedsen.

BØLGEMODEL FOR DIGITAL MEDIER I UNDERVISNINGEN

Michael Paulsen og Jesper Tække, forskningsledere på DUFA-projektet, har opstillet en såkaldt bølgemodel for digitale medier i undervisningen:

I første bølge, som vi er ved at være ovre, trækker de digitale medier opmærksomheden væk fra undervisningen. Fokus i denne bølge er derfor, hvordan man kan undgå at blive forstyrret af Facebook m.m., mens man holder fast i at undervise, som man altid gjort. Typiske lærer-reaktioner er forbud mod de digitale medier eller ligegyldighed.

I anden bølge begynder man at tage de muligheder, som de digitale medier medfører, til sig. Det kan føre til nye arbejdsformer og mindre forstyrrelse, fordi de digitale værktøjer anvendes fagligt. Vi bliver mere reflekterede med hensyn til, hvad det digitale kan bruges til, hvilke muligheder og hvilke forhindringer, det også medfører.

I tredje bølge bruges internettet til at skabe kontakt med eksterne personer og netværk, således at elevernes læringsnetværk udvides fra kun at være lærerne og klassen.


Vis alle nyheder