Digitale tidslinjer skaber overblik

Digitale, visuelle tidslinjer hjælper eleverne med at holde styr på et indholdsrigt historiefag. Vi har talt med Lil Dochedahl, som arbejder med Timeline JS i sine historietimer på Rødkilde Gymnasium.
Lil Dochedal, underviser i historie og drama på Rødkilde Gymnasium.

I gamle dage, tilbage til 50’erne, skulle alle elever lære kongerækken udenad. Kongerækken var rygraden i manges forståelse af danmarkshistorien og kunne samtidig bruges til at placere begivenheder i udlandet i et historisk perspektiv. I dag er kongerækken erstattet af smarte digitale tidslinjer, der giver et vigtigt historiske overblik.

En af de undervisere, der bruger digitale tidslinjer er Lil Dochedahl. Hun underviser i bl.a. historie på Rødklide Gymnasium, og har gode erfaringer med at afslutte et historisk forløb med, at eleverne opbygger en tidslinje. For det understøtter elevernes evne til at skabe årsagsforklaringer og overblik over historiske perioder, hændelser og sammenhænge.

Kildekritik og digitale kompetencer

Ud over det store forkromede overblik, er formålet med forløbet, at eleverne lærer at udvælge de vigtigste og mest relevante historiske informationer og få forståelse for kronologiske sammenhænge. Da tidslinjerne rummer både tekst, billeder, video og årstal, er det oplagt, at eleverne finde yderligere oplysninger og materiale på nettet, der kan understøtte formidlingen. Og her kommer kildekritik på banen.

Da billedmaterialet til tidslinjerne hovedsagligt kommer fra internettet, er det oplagt at bruge arbejdet med tidslinjerne til også at fokusere på at være kildekritisk. Det kildekritiske fokus er ophav og udsagnsevne af de billeder, informationer mm, som eleverne finder på internettet, forklarer Lil Dochedahl.

Pædagogisk fordel

Arbejdet med de digitale tidslinjer har flere pædagogiske fordele. Blandt andet kan alle grupperne være aktive på samme tid, fordi de arbejder i Google Sheet. Det deler de med Lil, og på den måde kan hun løbende følge med, kommentere og hjælpe.

Endelig får de historiefagligt svage elever, som har gode IT-kompetencer, en succesoplevelse, da de ofte kan hjælpe på de tekniske niveau.

“Jeg vil anbefale, at når en klasse første gang skal i gang med Timeline JS, så start med en pixiudgave af tidslinjen, hvor der fokuseres på det praktiske. Herefter kan arbejdet med at konstruere digitale tidslinjen bygges op som en tretrinsraket, bemærker Lil Dochedahl:

  • Forarbejde. Fælles på klassen laves en liste over de vigtigste årstal og begivenheder, som bør være med i tidslinjen. Dermed sikres, at alle grupper får konstrueret tidslinjer, der kommer omkring det vigtigste fra den periode, klassen har arbejdet med.
  • Konstruktion af tidslinje. Eleverne får udleveret et arbejdspapir, der beskriver, hvordan de i praksis laver et forløbsoverblik i Timeline. Det vil være potentielt forskelligt, hvordan eleverne beskriver hvert årstal/begivenhed, og hvilke billeder mv. de finder og bruger. På den måde bliver tidslinjerne forskellige. Mens eleverne arbejder, følger læreren med både virtuelt og ved at går rundt og hjælper og forventningsafstemmer.
  • Deling af tidslinjer.Tidslinjerne uploades på en fælles platform. Eleverne fremlægger deres tidslinjer for klassen, i grupper eller på anden vis. Styrker og mangler diskuteres. Der sættes evt. tid af til, at grupperne kan forbedre deres tidslinjer ud fra den respons og inspiration, de har fået fra de andre grupper og fra læreren. Herefter gemmes tidslinjerne, men kan bruges igen efter behov i senere undervisning og til eksamensrepetition.

Variationsmuligheder

Selve forløbet breder sig ikke over mere end et par lektioner i slutningen af hvert forløb om en historisk periode. Hvor omfangsrigt og hvor meget, der arbejdes med tidslinjer, kan varieres. Der kan også laves tidslinjer for mindre forløb og begivenheder.

Grupper kan sættes til at vurdere hinandens tidslinjer, ligesom tidslinjer for forskellige perioder kan sammenlignes og evt. sættes sammen.

Man kan give som lektie at skulle konstruere en tidslinje. Typisk skal man bruge mere tid på arbejdet med tidslinjer de første par gange. Man kan også droppe fremlæggelser og i stedet få eleverne til at bedømme og forbedre hinandens tidslinjer. Ligeledes kan man lægge yderligere fokuspunkter ind, fx gøre mere ud af kildekritik, når først eleverne er blevet gode til at lave tidslinjer, ligesom man kan gøre mere ud af formidling senere hen.


Vis alle nyheder