Computational thin... a hva sagde du lige igen?

Begrebet Computational Thinking er hot og vinder frem på landets gymnasier. I efteråret 2018 afholdt Nyborg Gymnasium et seminar om emnet, på SDU i Kolding var der temadag januar 2019, ligesom Danmarks læringsfestival i marts i år også havde Computational Thinking på programmet. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvordan kan man som underviser arbejde med computational thinking i en gymnasiekontekst? Vi zoomer ind på begrebet og kigger to undervisere over skuldrene.

På Svendborg htx har Rasmus Adrian Stage Andersen det seneste år eksperimenteret med Computational Thinking i sin fysikundervisning. Rasmus har udviklet et forløb, hvor eleverne arbejder med robotter, batterier og algoritmer:

Det handler om at arbejde i en logisk rækkefølge”, siger Rasmus, “ligesom når du bager: Du må knække æggene ét ad gangen, før du kan piske dem sammen med sukkeret. Eleverne skal lære at definere problemerne, før de tænker i løsninger.

I fysikundervisningen har Rasmus og hans elever konkret arbejdet med målinger på batterier. Eleverne beskriver først enkeltdelene i batterierne, dernæst finder de ud af, hvordan de kan sættes sammen i serie- og parallelforbindelser. Eleverne lærer, at der er mange måder at kombinere batterierne på afhængigt af formål. Hvis man fx parallelkobler batterierne, kan man forsyne flere motorer ad gangen med strøm. Ved først at danne sig et overblik over enkeltdelene tilegner eleverne sig en forståelse for sammenhængen.

“På den måde er computational thinking en metode til problemløsningskompetence”, siger Rasmus, der i øvrigt ikke kunne drømme om at bruge ordet overfor sine elever.

Tilbageblik
Computational Thinking blev første gang anvendt af den amerikanske matematiker og datalog Seymour Papert (1928-2019) tilbage i 1980. Paperts grundide var, at det ikke handlede om at lære at programmere for programmeringens skyld, men at man – ved at lære at programmere – kunne lære sig at se på (og løse) problemer på nye måder.

I 2006 satte den amerikanske professor i datalogi Jeanette Wing (1965-) begrebet på formel med denne firefasemodel:

  • Algoritmisk tænkning: At tænke i trin for trin (æg før sukker)
  • Dekomposition: At nedbryde et problem i mindre dele, som er lettere at overskue (find ingredienserne frem)
  • Abstraktion; at kunne udlede det væsentligste og skjule mindre vigtige detaljer i problemløsningen (skim opskriften)
  • Mønstre og generaliseringer; at udlede mønstre og generalisere løsninger, både i den konkrete problemløsning, men også på tværs af problemer (når man bager kage, finder man først ingredienserne frem, så rører man ingredienserne sammen, så bager man kagen).

Set i lyset af 21st century learning skills er computational thinking i dag særdeles aktuel, fordi metoden binder sløjfer til kompetencer som it og læring samt ikke mindst problemløsning og innovation. I en mere og mere digitaliseret verden er det nødvendigt, at de unge lærer at nedbryde komplekse problemstillinger og kan komme med forslag til løsninger og/eller være i stand til at genkende mønstre og algoritmer. Det handler i de naturvidenskabelige fag om at være i stand til at skabe og være problemløsende med teknologi, fx at kunne kode eller programmere.

Sune Weile har sammen med et par kollegaer udviklet forløbet: "Var Kierkegaard digitalt dannet?"
Foto: Gyldendals Billedarkiv

Computational Thinking – også for humanister
Computational Thinking er imidlertid ikke kun relevant i naturvidenskabelige fag, der kræver decideret teknologiforståelse. At arbejde med Computational Thinking fra en etisk og dannende vinkel er mindst lige så essentiel, for hvordan skal vi som mennesker forholde os til teknologien, ikke mindst til kunstig intelligens og de etiske og moralske problemstillinger, det kan medføre? Ved at stille sådanne spørgsmål bringes humanistiske discipliner ind i feltet, hvilket lektor i dansk og fagkonsulent for dansk og retorik, Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium i Odense, har arbejdet med. Sune har sammen med sin kollega Stine Øberg og Christina Vinther-Thomsen fra Vestfyns Gymnasium udviklet forløbet: “Var Kierkegaard digitalt dannet?” i dansk, der kort fortalt handler om at undersøge kunstig intelligens i relation til Kierkegaards livspositioner.

“Er der forskel på at være æstetiker og etiker?”, spørger Sune. “Hvordan man agerer i livet fører til eksistentialistiske overvejelser: Hvad vil vi i og med livet? Hvilke muligheder er der? I forlængelse heraf er der ikke langt til at reflektere over, hvad kunstig intelligens kan føre til. Det var koblingen”, siger Sune.

Sune og danskholdet læste undervejs i forløbet De ansatte af Olga Ravn. En såkaldt arbejdspladsroman fra det 22. århundrede, der handler om nogle androider, som har en række ikke-menneskelige overvejelser, fx: “Hvorfor er jeg ikke et menneske? Er det forkert at føle, som jeg føler, når jeg ikke er et menneske? Og kan jeg overhovedet føle sådan, som jeg føler, når jeg ikke er et menneske?”

Sune Weile

Sune Weile

Fagkonsulent for dansk og retorik og lektor i dansk på Sankt Knuds Gymnasium i Odense. Sune Weile har arbejdet med Computational Thinking i dansk.

Algoritmer er ikke neutrale for deres data er jo skabt af mennesker. Prøv fx at google ordet "direktør", siger Sune.

Algoritmer og humanister
Også algoritmer har der været tid til at arbejde med i forløbet, hvilket har åbnet døren til en række perspektiver på overvågning, etik og moral på nettet.

Algoritmer er ikke neutrale for deres data er jo skabt af mennesker. Prøv fx at google ordet “direktør”, siger Sune.

“Og du vil se en række stereotyper dukke frem. Jeg taler med mine elever om, hvad algoritmer gør på fx Google og Facebook, hvilket taler direkte ind i et mål som almendannelsen. Vi må tale om, hvad det betyder for os mennesker, hvis vi begynder at stole blindt på teknologien, men også hvor teknologien kan hjælpe os som mennesker og være med til at gøre os klogere. Vi skal uddanne eleverne til demokratiske borgere, der kan agere både kritisk og nysgerrigt i det digitale samfund”, slutter Sune Weile, der gerne vil arbejde mere med Computational Thinking og allerede har afholdt oplæg sammen med sin kollega Stine Øberg på Pædagogisk dag for kollegerne i Odense.


Vis alle nyheder