Introduktion til arabisk filosofi

I den offentlige debat sidestilles den arabiske verden ofte med en konfliktfyldt zone og islam med en intolerant religion. Det skyldes blandt andet, at kun få herhjemme har indblik i den teologi og filosofi, som allerede tidligt prægede arabisk kultur.

Jøder, kristne og muslimer skrev fra det ottende århundrede og frem værker om filosofi og teologi på arabisk, og med deres debatter skabte de et mylder af idéer og synspunkter, der fortsat inspirerer arabere verden over og har haft stor indflydelse på nabokulturer som den vestlige.

Arabisk filosofi – en introduktion giver som den første af sin slags en letlæselig og overskuelig gennemgang af disse idéer og synspunkter i ni kapitler med uddrag fra forskellige tænkere, som tilsammen giver en ny og mere nuanceret vinkel på arabisk kultur og den islamiske verden.

Bogen er målrettet undervisningen i filosofi på ungdomsuddannelserne, men henvender sig til alle, der beskæftiger sig med filosofi- og idéhistorie.

Den forventes udgivet som iBog® og trykt bog ultimo 2019, og du kan følge udgivelsen på arabiskfilosofi.systime.dk.

Forfattere: Christian Høgel og Saer El-Jaichi
Redaktør: Mads Rangvid


Vis alle nyheder