Marketing iBog® er opdateret med bl.a. nye opgaver og spørgsmålstyper

Marketing iBog® er nu opdateret med bl.a. spritnye opgaver om virksomhedens forretningsmodel samt eksamenslignende spørgsmål til bogens tværgående cases.

Marketing - en grundbog i afsætning til GF, B- og A-niveau (Læreplan 2017) – En grundig og velskrevet grundbog i afsætning, som er opdateret med ny teori og modeller.

Marketing er blevet opdateret
Hele iBogen er i sommeren 2019 blevet opdateret. Cases, opgaver og eksempler er blevet opdateret med nye regnskabstal og data. Uaktuelle og ældre opgaver er blevet udfaset og erstattet med nye, således at eleverne hele tiden har mulighed for at arbejde med aktuelle og relevante opgaver. Som eksempel kan nævnes opgave 18.4: Danalock og case 20.1: Morfars.dk. Der er også blevet lavet en ny opgave, 16.5: Silkeborg som Danmarks outdoor-hovedstad, for på den måde at dække emnet oplevelsesøkonomi bedre.

Nye Business Model Canvas-opgaver
Forretningsmodeller og især Business Model Canvas er blevet en større del af afsætningsfaget. I Marketing er der nu spritnye opgaver, som omhandler virksomhedens forretningsmodel. Disse kan findes i afsnit 2.3.
I opgave 2.4: Hjerting Badehotel har vi gjort BMC-modellen mere visuel og levende, ved at gøre det muligt for eleverne at anvende billeder til at udfylde en virksomheds forretningsmodel. I opgave 2.5: RAINS er der i stedet anvendt citater som udgangspunkt for arbejdet med en virksomheds forretningsmodel. Der er dermed mulighed for at arbejde med en virksomheds forretningsmodel fra forskellige vinkler.

Eksamenslignende spørgsmål i tværgående cases
Den nye temabaserede skriftlige eksamensopgave i afsætning på A-niveau anvender andre spørgeformer. Vi har imødekommet dette ved at lave eksamenslignende spørgsmål til de tværgående cases i bogen. Disse spørgsmål ligger i bunden af hver case og er kun synlige for underviseren. Man har som underviser derfor mulighed for at erstatte de eksisterende spørgsmål eller supplere spørgsmålene med de nye spørgeformer. Rækkefølgen på de tværgående cases er også blevet ændret, således at de mere temabaserede opgaver ligger til sidst for at skabe et bedre overblik.


Vis alle nyheder