Unge har taget podcast til sig

Antallet af unge, der lytter til podcast er steget markant det sidste år. Podcast er et handy medie, du kan lytte til, mens du sidder i bussen, på cyklen eller løbetræner. Nu hopper også Systime på lydbølgen og indlejrer lydproduktioner i iBøgerne. De første gik i luften i august.

Det er i stigende grad hverken bedstevenindens sludrende stemme eller de nyeste musikhits, der strømmer ud af de retrostore hørebøffer, som mange unge er udstyret med. Det er lyden fra en podcast, måske oven i købet lyden af lektier.

Forbruget af podcast er stærkt stigende, og det er især de unge, der har taget podcast til sig. Tal fra den seneste rapport af DR Medieforskning Medieudviklingen2018 om danskernes medievaner viser, at 31 procent af de 15-31 årige hver uge lytter til podcast. Det er næsten hver tredje ung. Den andel var i 2017 på 25 pct. Så vil man have fat i de unge, skal man lave en podcast.

”Den generation, der vokser op med podcast, vil fortsætte som podcastbrugere. Og de nye unge vil formentlig også blive det,” siger Ib Poulsen til Journalisten. Ib Poulsen er professor emeritus ved RUC og har forsket i mediehistorie og audiovisuel kommunikation.

I rapporten fra DR Medieforskning taler medieforskerne ligefrem om, at lyd har fået sin anden guldalder.

Læs hele artiklen på systimes.dk her:


Vis alle nyheder