Forfatter fortæller om Sociologiske steder

Udgivelsen Sociologiske steder har allerede høstet positiv omtale og flotte anmeldelser. Her kan du høre forfatter Rune Valentin Hansen fortælle mere om iBogen Sociologiske steder.

Verden er allerede velsignet af temmelig mange lærebøger i sociologi – men Rune Valentin Hansen og Johannes Andersen manglede en lærebog med et antropologisk afsæt, så eleverne kommer ud i virkeligheden. Rune har inddraget sin elever på Egå Gymnasium i arbejdet med iBogen - og det er nok en del af forklaringen på, at iBogen bryder grænserne for, hvad en iBog® normalt kan.

Alle kapitler har en essayistisk introduktion – noget man normalt ikke finder i en grundbog til samfundsfagsbog. Nogle af introduktionerne ligger som VR-video, hvor man kan få en 360-graders oplevelse af at være til stede på et konkret sted.

Eleverne har været med til at udvikle en række animationer – fx en familiegenerator, hvor man kan arbejde med statistik om forskellige famlietyper. Og en simulator af busetikette, hvor det går ud over den totale busglæde, hvis man bryder normerne for sædevalg.

Desuden har eleverne været med til at komme med ideer til både undersøgelsesopgaver og diskussionsopgaver til udgivelsen.

Forfatter Rune Valentin Hansen fortæller om iBogen Sociologiske steder


Vis alle nyheder