Hvad skal vi med demokratiet?

Francis Fukuyama, en amerikansk politisk filosof, proklamerede i 1992 ”the end of history”. Det liberale demokrati, hævdede han, havde vundet kampen mod alternative ideologier. Men her godt og vel 25 år senere må man spørge sig selv, om demokratiet virkelig har sejret – og om det nødvendigvis bør sejre? Kina og Rusland klarer sig bedre […]

Francis Fukuyama, en amerikansk politisk filosof, proklamerede i 1992 ”the end of history”. Det liberale demokrati, hævdede han, havde vundet kampen mod alternative ideologier.

Men her godt og vel 25 år senere må man spørge sig selv, om demokratiet virkelig har sejret – og om det nødvendigvis bør sejre?

Kina og Rusland klarer sig bedre end nogensinde. Demokrati er altså ikke en forudsætning for vækst, stabilitet og international status. Donald Trump er blevet valgt til præsident i USA og udfordrer dagligt etablerede demokratiske institutioner. Og i Danmark har vi i de senere år kæmpet med en faldende valgdeltagelse, særligt blandt unge.

Det er nemt at tegne et billede af en fremtid, hvor demokratiet ikke står som den klare vinder, sådan som Fukuyama hævdede. Det behøver dog ikke betyde, at debatten om demokrati er mindre relevant.

Danske unge er blandt de mest vidende om og interesserede i politik og samfundsforhold. Det skal vi udnytte. Vi skal spørge os selv og hinanden: Hvad skal vi med demokratiet – med vores samfund? For kun sådan kan vi udvikle det.

Første skridt er, at vi forstår og diskuterer centrale begrundelser for demokrati. For os at se hviler demokratiet på værdierne frihed og lighed.

Frihed indebærer, at alle har ret til at være med til at bestemme og ikke være underlagt andre. Frihed handler altså ikke om fravær af indblanding, men om lige status.

Derfor er frihed også tæt relateret til lighed. Lighedsbegrebet dækker over, at vi som individer har lige ret til at deltage i det politiske liv, er lige for loven osv.

Vores demokratiforståelse fordrer ikke bestemte institutioner eller politiske ideologier. Den muliggør debat om, hvordan vores samfund skal se ud.

Debat og dialog er underviserens vigtigste redskab. Der kan være mange veje til at revitalisere dialogen. I bogen Demokrati forsøger vi ikke bare at skabe et teoretisk grundlag for dialogen, vi forsøger også at provokere til dialog og samtale ved at præsentere mange forskellige demokratiske udfordringer – nationale såvel som internationale – og anspore til demokratisk handling. Vi beder eleverne formulere deres eget partiprogram for på den måde at tvinge dem til at tænke over, hvad de vil med demokratiet – og om de vil det. Vi tænker digitale redskaber ind i samtalen om, hvordan demokratiet kan se ud. Vi opfordrer eleverne til at række ud til at omgivende samfund, udforske hvordan demokratiet udspiller sig her og forsvare deres egne politiske standpunkter.

For demokrat eller ej, så mener vi, at man skal være klar til at argumentere for sine politiske standpunkter i en ”demokratisk samtale”. I den forstand har de demokratiske værdier – hvis ikke demokratiet – altid en berettigelse.

Det er i sig selv et stort krav, vil nogen måske indvende – og netop derfor har vi skrevet bogen Demokrati.

Af Signe Blaabjerg Christoffersen og Ditte Maria Brasso Sørensen

Om forfatterne:

Signe Blaabjerg Christoffersen
Ph.d. og konsulent i KL’s ledelsessekretariat.

\newline

\newline

Ditte Maria Brasso Sørensen
Ph.d og Director of Training and Development hos ReD Associates.


Vis alle nyheder