Nyhed: Popmusik & modalharmonik er udkommet

Udgivelsen giver en systematisk beskrivelse af principperne bag modalharmonik generelt og en mere detaljeret gennemgang de harmoniske bevægelser, der er karakteristiske for den moderne popmusik.

Lydeksempel fra Popmusik & modalharmonik som iBog®:

0:00
0:00

Herunder kan du læse et uddrag fra bogens forord:

Lad os starte med en lille anekdote. Der var engang nogle elever der protesterede over mine korrektioner til deres harmonisering af melodier i funktionsharmonisk stil.

"Kan I ikke høre at frasen bør slutte med E7→Am?" spurgte jeg.

"Nej, det lyder meget bedre med Em→Am," svarede de og spillede det så på klaveret.

Og det lød jo meget godt, det var da en glimrende løsning. Bare i et andet harmonisk univers.

Efter timen tænkte jeg over grunden til de unge menneskers oplevelse af den 'gode' harmonisering. Kunne det være at de slet ikke var vant til at høre traditionelle dominant-tonika-forbindelser – at den dagsaktuelle popmusik måske bare ikke opførte sig funktionsharmonisk længere?

Dette blev begyndelsen til denne bog. Det centrale anliggende er her at vise at den populære musik gennem de seneste små 20 år har vist tegn på at være i bevægelse – at udvikle et nyt tonesprog, en ny tonalitet – i retning af de gamle kirketonearter. Dette er en bevægelse bort fra funktionsharmonikken med dens grundlæggende vekslen mellem spænding og afspænding, som i relationen mellem dominant og tonika, mod en anderledes spændingsfri harmonik. Det er dette som kaldes modalharmonik.


Vis alle nyheder