plus 2 hhx i reformklar version

I forbindelse med gymnasiereformen påbegyndte vi sommeren 2017 revision af iBogs-systemet plus hhx til matematik på handelsgymnasiet. Da udgav vi ny version af plus 1 hhx, og sommeren 2018 følger vi op med ny og revideret udgave af plus 2 hhx.

plus 2 hhx fortsætter, hvor plus 1 hhx slipper. Der er fortsat udstrakt brug af interaktiviteter og en stærk tilknytning til de økonomiske og samfundsvidenskabelige fag. Samtidig knytter bogen an til de matematiske discipliner inden for ræsonnements- og tankegangskompetencer på flere niveauer. Dvs. lige fra simple udledninger til induktionsbeviser.

Den tager udgangspunkt i, at matematik kan være undersøgende og anvendelsesorienteret, men sammenstiller dette med en mere teoretisk tilgang til matematikken.

Det betyder også, at øvelser og eksempler vil være en kombination af virkelighedsnære
problemstillinger og problemstillinger af ren matematisk karakter. Lærebogen er fokuseret på kernestoffet.

iBogen er udstyret med et online CAS-værktøj, der både kan udføre alle nødvendige matematiske beregninger og bruges som værktøj til aflevering af opgaver og øvelser. Eleven gemmer sine dokumenter lokalt, på Google drev og som pdf.

Ved køb af denne iBog® medfølger licens til plus 1 hhx.


Vis alle nyheder