MAT A2 stx er udkommet i ny udgave

Den nye udgave af MAT A2 stx er udkommet som iBog®. Det er den første af sommerens nye udgaver i MAT stx/hf-serien tilpasset Læreplan 2017, og om kort tid følger MAT B2 stx og MAT B hf. I den nye udgave af MAT A2 stx er alle kapitlerne revideret – bl.a. er der […]

Det er den første af sommerens nye udgaver i MAT stx/hf-serien tilpasset Læreplan 2017, og om kort tid følger MAT B2 stx og MAT B hf.

I den nye udgave af MAT A2 stx er alle kapitlerne revideret – bl.a. er der tilføjet mange nye figurer, som understøtter elevernes tilegnelse af stoffet. Bogen indeholder desuden en række nye kapitler, hvor der gives en grundig behandling af de emner, der er med i den nye læreplan for A-niveau – herunder sandsynlighedsregning og kombinatorik, fordelingsfunktioner, konfidensintervaller og lineær regressionsanalyse.

Udgivelsen indeholder mange projekter, som gør det let for underviseren at planlægge sine forløb, og som også giver mulighed for at udarbejde mindre skriftlige rapporter.

iBogen® indeholder desuden forskellige former for interaktiviteter, lommeregner med integreret brøkregner og ligningsløser, graftegner, regressionsværktøj samt adgang til Systimes CAS-værktøj.

Bogen udkommer også som pBog inden skolestart.

MAT A2 stx bygger videre på MAT A1 stx, som udkom i 2017, og til skolestart 2019 udkommer MAT A3 stx også i en reformklar udgave.

Til efteråret udkommer MAT AB2 stx opgaver i en ny udgave med et meget stort antal opgaver til MAT A2 stx og MAT B2 stx. Og tilsvarende kommer MAT B hf opgaver i en ny udgave med et meget stort antal opgaver til MAT B hf.

Forfatterteam: Jesper Frandsen, Jens Carstensen, Esben Wendt Lorenzen og Adam Lund Madsen.


Vis alle nyheder