Fordi økonomi ikke er kedelig...

Henrik Kureer kan i år fejre sit 30 års jubilæum som lærebogsforfatter inden for samfundsfag og international økonomi. Hans mission er at klæde eleverne på til at kunne følge og gennemskue den politiske og økonomiske debat. Han mener nemlig, at international økonomi er et almendannende fag. Han gør det så godt, at han som en af få lærebogsforfattere får fanbreve.

"Det er skide godt det her". "Tak for en virkelig god økonomibog". "Eleverne er super glade for dine videoer." "Det er en stor fornøjelse at læse dit afsnit om Porters diamant." "Jeg interesserer mig ikke specielt for IØ, men synes simpelthen, at bogen er spændende at læse."

Disse er blot uddrag af de fanbreve, forlaget modtager på vegne af Henrik Kureer, lektor og forfatter til et hav af bøger om international økonomi og samfundsfag, bl.a. International Økonomi A og B og ØkonomiNU.

Det hører til undtagelsen, at lærebogsforfattere får fanbreve. Men det er også en forfatter, underviser og person af særlig karakter, der i disse dage kan fejre, at det er 30 år siden, hans første bog om samfundsøkonomi udkom. Nationaløkonomi tog markedet med storm og satte helt nye standarder for en lærebog til økonomi. For Henrik Kureer ville skrive lærebøger for at vække elevernes nysgerrighed og gøre dem interesserede i samfundsøkonomi eller international økonomi, som det har heddet de seneste år.

Han er samtidig en dybt engageret underviser. Bl.a. har han oprettet en side på Facebook til elever og undervisere: Kureer's samfundsøkonomiske opslagstavle, hvor han fortæller om og linker til aktuelle økonomiske problemstillinger.

Læs portrættet af Henrik Kureer i sin fulde længde på sysTIMES:

Fordi økonomi ikke er kedelig ...


Vis alle nyheder