Coronakrisen er også en dannelsesrejse

Den lumske Covid-19 har for en stund rystet elevers og læreres skoleliv i sin grundvold. Det har skabt usikkerhed og en tendens til at male fanden på væggen. Men det er ikke hele historien. Coronakrisen kan give anledning til en vigtig læringsproces. Det siger Noemi Katznelson. Vi har interviewet professoren og ungdomsforskeren.

Hvordan rammer corona ind i undervisningsrummet?

Noemi Katznelson: Der eksisterer i forvejen et paradoks i læringsrummet. Elever har behov for forudsigelighed, tryghed og faste rammer for at give hjernen ro og overskud til at være optaget af læring. Samtidig har de unge brug for afveksling for at fastholde motivationen. Vi har to modsatrettede forhold i klasseværelset, som lærerne skal navigere i. Oven i det smider vi så corona. I det her felt har lærerne skullet håndtere undervisningen. Og uden at jeg har undersøgt det, fornemmer jeg, at der under nødundervisningen trods alt er blevet frigivet nogle kreative ressourcer, som er interessante.

Hvordan er de unge påvirket af den usikkerhed, der følger med corona?

NK: Inden for skoleforskning står vi lidt samme sted, som virologerne gør. Vi famler os frem, og situationen ændrer sig hele tiden. Men det har vist sig, at der sker noget andet i klasserummet, end vi havde forventet. Mange havde forventet, at dem, der indtog de stærke og dominerende positioner i klasseværelset før corona, også ville gøre det under corona. Men det har faktisk vist sig ikke at holde helt stik. Bøtten er blevet rystet, og hvem der træder frem som de stærke, dem der siger noget, er skiftet.

Læs interviewet med Noemi Katznelson i sin helhed på systimes


Vis alle nyheder