Hvordan lærer eleverne i tidens hybride læringsrum?

På skolerne undervises eleverne lige nu i en blanding af blended, fysisk og ren virtuel undervisning. Hvordan lærer elever i disse såkaldt hybride læringsrum? Hvilke digitale strategier bruger de? Hvilke ressourcer anvender de? Det har lektor og Ph.D. studerende, Morten Bülow, brugt de sidste to måneder på at undersøge.

Undervisere har i mange år talt om elevernes forskellige læringsstile, om studieteknikker, om forskellige elevtyper, og de fleste undervisere forsøger nok også på den ene eller anden måde at differentiere deres undervisning. Men de metoder, undervisere har brugt i forsøgene på at tilpasse undervisningen til elevernes zone for nærmeste udvikling, har overset elevernes egne strategiske valg og rutiner.

Det mener lektor på Aarhus Katedralskole og Ph.D studerende, Morten Bülow, der netop har afsluttet en undersøgelse af gymnasieelevers læringsstrategier. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt om læremidler på DPU, der tager afsæt i at afdække den omfattende forskning indenfor emnet.

I det seneste århundrede har forskningen i læringsstrategier udviklet sig sammen med den didaktiske forskning generelt: fra de behavioristiske ideer om belønning og straf, over kognitive og konstruktivistiske teorier og står i dag et sted, hvor det er tydeligt for de fleste, at undervisere bør fokusere på læringens sociale og kulturelle kontekster - men også at dét i realiteten er pokkers vanskeligt i store klasser med meget forskellige elever.

Ressource-økologi

Konkret har Morten Bülow i løbet af september og oktober 2020 besøgt tre gymnasier og ladet eleverne illustrere det, man indenfor dele af forskningen kalder ressource-økologier. Det vil sige de ressourcer, eleven potentielt ville kunne drage ind i en læreproces. Efter tegneøvelserne blev de 83 elever interviewet om, hvad de faktisk gjorde for at lære i forskellige specifikke situationer.

Det viste sig, at eleverne havde en stor og meget kompleks forståelse af deres egne ressourcer, og at mange af dem var i stand til at fortælle anekdoter om, hvordan de havde lært noget bestemt som et sammenhængende strategisk narrativ. Det gav Morten Bülow ideen til at opstille en række læringsstrategi-typer, der blev til i diskussioner med eleverne selv og senere testet og justeret i samarbejde med andre klasser.

“Læringsstrategierne er simpelthen de måder, den enkelte – alene eller sammen med andre – prøver at organisere og aktivere den potentielle ressource-økologi til at nå erkendte eller ikke-erkendte læringsmål” siger Morten Bülow og fortsætter:

“Eleverne skabte fem “karikaturer” af læringsstrategier, som de kunne placere sig selv og andre i. At kalde dem for karikaturer betyder kun, at der er tale om generaliseringer, som det altid er tilfældet med typologier. De fem typer er beskrevet ud fra en række læringsteoretiske akser, men jeg har valgt at beholde de navne, eleverne gav dem fx Surferen, Kollaboratøren og Kunstneren. Det er beskrivelser af strategier, der gør det meget synligt, at eleverne går til det at lære noget meget forskelligt.”

Læs resten af artiklen på sysTIMES:

Hvordan lærer eleverne i tidens hybride læringsrum?


Vis alle nyheder