Tanker om Virksomhedsøkonomi B

Systime og forfatterne til lærebogen i Virksomhedsøkonomi har modtaget nogle henvendelser fra undervisere, der bekymrer sig om kernestoffet og lærebogens indhold og omfang til niveau B. Lærebogens kapitler 1 – 23 er fælles for niveau B og A. Begrundelsen er, at de tre kernestofområder: Virksomheden og dens økonomi, Rapportering og Virksomhedsanalyse er […]

Systime og forfatterne til lærebogen i Virksomhedsøkonomi har modtaget nogle henvendelser fra undervisere, der bekymrer sig om kernestoffet og lærebogens indhold og omfang til niveau B.

Lærebogens kapitler 1 – 23 er fælles for niveau B og A. Begrundelsen er, at de tre kernestofområder: Virksomheden og dens økonomi, Rapportering og Virksomhedsanalyseer identiske for de to niveauer.

Vi er bevidst om, at de faglige mål for de to niveauer ikke er fuldstændig ens. Det betyder, at undervisningen på niveau B skal være på et mere elementært og afgrænset niveau. På niveau B skal eleverne fx kunne identificere, formulere og løse afgrænsede problemer, udarbejde et elementært virksomhedsøkonomisk ræsonnement og fortolke og formidle fundamentalevirksomhedsøkonomiske forhold. Eleverne skal ikke indsamle informationer og vurdere disses relevans og heller ikke udvælge matematiske og digitale værktøjer. På begge niveauer skal eleverne gennem kernestoffet opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Det fremgår af læreplanen til VØB, at det forventede omfang af det faglige stof normalt er svarende til 250 – 450 sider. Det faglige stof i kapitel 1 – 23 udgør ca. 450 sider excl. opgaver. Lærebogen indeholder en lang række eksempelbokse både med konkrete virksomhedseksempler og eksempler på færdighedsberegninger. Fratrækkes eksempelboksene, udgør det faglige stof incl. illustrationer ca. 335 sider.

Forskellene i de faglige mål medfører, at underviserne på niveau B må foretage en række prioriteringer og afgrænsninger af lærebogens indhold i kapitel 1 – 23. Heri skal også indtænkes, at der fra timetallet til VØB fragår timer til ØG, EC og SO.

Vi forfattere vil nødigt komme med meget konkrete forslag til disse prioriteringer og afgrænsninger. Vi kan dog byde ind med en række overordnede punkter, der kan indgå i overvejelserne:

  • Klassens studieretning kan fx medføre, at kernestoffet om opstart af virksomhed prioriteres højere end stoffet om virksomhed i vækst
  • Det obligatoriske samarbejde med afsætning omkring kernestoffet strategi kan give besparelser i lektionsforbruget til dette kernestof, da de to fag er fælles om stoffet
  • Det obligatoriske samspil mellem virksomhedsøkonomi og afsætning omkring erhvervscase kan give besparelser i lektionsforbruget til anvendelse af de virksomhedsøkonomiske (strategiske) analysemodeller
  • Mange skoler afvikler et SO-forløb omkring iværksætteri og etablering af egen virksomhed. Dele af stoffet om opstart af virksomhed kan læses i den sammenhæng
  • Mange skoler afvikler et SO-forløb omkring bæredygtighed. Dele af stoffet om CSR og CSR-analyse kan læses i den sammenhæng
  • Indsamling af informationer om en virksomheds økonomiske forhold kan nedprioriteres, da det ikke fremgår af de faglige mål. Det er dog en nødvendig forudsætning i de fleste PBL-opgaver i lærebogen, da det implicit er en del af PBL-metoden
  • Analyse af virksomhedens økonomiske udvikling på baggrund af årsrapporter og eksternt materiale på engelsk kan nedprioriteres (men ikke udelades) med udgangspunkt i de faglige måls betoning afelementært,afgrænsetogfundamentalt
  • Analyse af virksomhedens økonomiske udvikling på baggrund af årsrapporter og eksternt materiale på dansk kan afgrænses til at omfatte et mindre antal årsrapporter og få CSR-rapporter. Dele af dette kernestof kan læses i forbindelse med EC.

I de konkrete dele og kapitler i lærebogen kan vi byde ind med nogle få mere specifikke punkter. Det er dog stadig vigtigt, at hele kernestoffet bidrager til faglig fordybelse, viden og kundskaber om faget.

Fagets tre kernestofområder indledes i lærebogen med nogle kapitler, der har fokus på vidensformidling.

  • VedrørendeVirksomheden og dens økonomidrejer det sig om kapitel 1, 2, 3 og 7. Her er det vigtigt at prioritere hvilke eksempelbokse, der inddrages i undervisning. Endvidere kan tidsforbruget til opgaveløsning begrænses
  • VedrørendeRapporteringdrejer det sig om kapitel 11 og kapitel 17. Kapitel 11 er omfattende, og der er mange tilhørende opgaver. Særligt på niveau B kan detaljeringsgraden omkring læsning af årsrapportens elementer nedtones, og kapitlet kan efterfølgende bruges til opslag, når eleverne læser årsrapporter i EC. Vedrørende udarbejdelse af årsregnskabet kan udarbejdelse af noter og koncernregnskab nedtones med udgangspunkt i de faglige måls betoning afelementært,afgrænsetogfundamentalt. Kapitel 17 er meget vidensformidlende og kan nedtones, og tidforbruget til opgaveløsning kan begrænses, fx hvis stoffet indgår i et SO-forløb
  • VedrørendeVirksomhedsanalysedrejer det sig om kapitel 12 og 19. For begge kapitler gælder, at de kan bruges introducerende i undervisningen, og at der ikke nødvendigvis skal bruges meget tid på opgaveløsning.

De enkelte kapitler indeholder en række eksempelbokse med færdighedsberegninger. Det er helt bevidst, da vi gerne vil give eleverne mulighed for at finde anvisninger på, hvordan væsentlige virksomhedsøkonomiske beregninger skal laves. Her er vi meget opmærksomme på, at typiske færdighedsberegninger fra de skriftlige eksamensopgaver er medtaget.

  • Nogle få færdighedsberegninger kan ligge i periferien af kernestoffet for VØB fx retrograd kalkulation, udarbejdelse af egenkapitalopgørelsen og elimineringer i koncernregnskabet

Vi håber, at ovenstående kan give input til planlægningen af undervisningen på niveau B. Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have tilbagemeldinger fra jer via ‘SIG DIN MENING’ i lærebogen. Kommentarer og forslag er altid velkomne. Vi læser alle kommentarer og besvarer langt de fleste af dem efterfølgende på mail til afsenderen.

Hilsen
Forfatterne


Vis alle nyheder