Systime søger projektleder til dansk

Systime søger en projektleder med humanistisk baggrund.

Som projektleder bliver du en del af et stærkt team, der udvikler undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne. Du vil få ansvaret for en række fagområder og udgivelser, der udkommer som iBog® og evt. på tryk. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med forfattere, faglige redaktører samt kolleger på forlaget. Herudover kommer du til at være i dialog med undervisere og elever ved aktiviteter ude af huset i form af workshops på skoler, fokusgrupper og ved generelle brugerhenvendelser.

Kvalifikationer:

  • Du er en erfaren gymnasielærer, som har lyst til nye udfordringer.
  • Du har dansk – helst som hovedfag – samt et andet humanistisk fag.
  • Systimes hovedprodukter er iBog® og iBibliotek®, og det vil derfor være en klar fordel, hvis du gennem dit nuværende arbejde har erfaring med iBøger® – som underviser eller måske endda som forfatter.
  • Et godt netværk blandt undervisere vil også være et plus - og gerne fra flere uddannelsesretninger.

Det er i jobbet nødvendigt, at du er

  • struktureret
  • grundig
  • udadvendt
  • fleksibel
  • kreativ
  • humoristisk

Om Systime

Vi er tilsammen i Systime Forlag og Systime Solutions 60 ansatte. Vi har til huse i moderne, lyse og hyggelige lokaler få minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård. Vi har en attraktiv frokostordning og holder jævnligt fester og udflugter. Et godt arbejdsmiljø og grønne løsninger prioriteres højt.

Systime er en del af Gyldendal-koncernen, som i alt rummer lidt over 500 ansatte. Gyldendal A/S tæller udover Systime også datterselskaberne Rosinante & Co, Guide2Know, MentorDanmark og Publizon.

Uddybende spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte teamleder Rikke Haue på rha@systime.dk

Tiltrædelse

1. august 2019 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist

Senest 24. maj 2019

Ansøgning sendes til

HR-chef Lene Fischer Mogensen på hr@systime.dk.