Kristendom i Danmark

Få overblik over indholdet i iForløbet.

Tryk på ‘Brug dette iForløb’, hvis du vil bruge det i din klasse. Derefter skal du navngive og oprette forløbet. Når det er gjort, kan du finde det i fanebladet ‘Kopierede iForløb’ på MinKonto, og nu kan du tilpasse forløbet efter behov og dele det med dine elever og kolleger.

Om dette iForløb

Præsentation: Forløbet giver eleverne indblik i kristendommens historie i Danmark fra religionsskiftet til idag.

Forløbet forudsætter et grundlæggende kendskab til kristendommens centrale myter og forestillinger og introducerer eleverne for religionsskiftet, reformationen, Indre Mission, Grundtvigianisme og Folkekirkens ændrede betydning.

Forløbet lægger op til, at eleverne trækker på viden fra andre fag, særligt historie og samfundsfag, og kan indgå som en del af tværfagligt samarbejde.

Målgruppe: Religion c på stx og hf.

Tidsforbrug: ca. 5 lektioner à ca. 90 min.

Faglige mål og kernestof: I forløbet arbejder eleverne med kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens danske fremtrædelsesformer.

Forløbet træner elevernes evne til at disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.

Læringsressourcer: "Grundbog til Danmarkshistorien", "Kampen for det gode samfund", "Kristendom - tro og praksis" og "Grundbog til religion c" fra Systime samt tv-klip fra dr.dk/undervisning.

Didaktik: Forløbet er lektiefrit, opgavebeskrivelserne er henvendt til eleverne, og læreren kan lade nogle eller alle forløbets lektioner afvikle som virtuel undervisning, som projektarbejde eller andre former for selvstændigt arbejde.

Læreren kan bede eleverne optage og aflevere det mundtlige oplæg i 5. lektion og dermed have mulighed for at give eleverne feedback på arbejdet.