Kinesiske religioner

Om dette iForløb

Dette forløb handler om religioner, der har sit udgangpunkt i Kina. iForløbet kan evt. suppleres med iForløbet "Religion i Kina", der fokuserer på udefrakommende religioner i Kina idag, herunder de kinesiske myndigheders forhold til udefrakommende religioner og udøvere af disse.

I forløbet "Kinesiske religioner" introduceres eleverne til konfucianisme, daoisme, folkereligion, kinesisk buddhisme og dyrkelsen af Mao. Der arbejdes med religionernes formative, historiske og nutidige udtryk, herunder det kinesiske styres forhold til religionerne.

Målgruppe: Forløbet kan anvendes til religion C og B på stx og hf.

Tidsforbrug: Forløbet strækker sig over 6 lektioner á ca. 90 min.

Didaktik: Forløbet er lektiefrit og tilrettelagt på en måde så eleverne kan arbejde selvstændigt med opgaverne. I lektion 5 og 6 laver eleverne et produkt, der kan afleveres til læreren og danne udgangspunkt for evaluering.

Kernestof og faglige mål:

  • redegøre for væsentlige sider af kinesiske religioner
  • karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund
  • anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå aktuelle problemstillinger og konflikter
  • kendskab til religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
  • mundtlig fremstilling af religionsfagligt stof