Screening - hhx indeholder screeninger til følgende fag og fagområder:

  • læsning og stavning
  • dansk
  • matematik
  • engelsk

Læsning og stavning

Materialet indeholder bl.a. tests i:

  • stavning afprøvet ved orddiktater
  • staveskelneevne (helordsgenkendelse)
  • lydskelneevne (kodning fra bogstav til lyd)
  • punktumprøve
  • ordadskillelsesopgave
  • tekstkohærens (indsætningsopgave)
  • ordforråd med ord i kontekst
  • ordforråd med isolerede ord
  • læsehastighed og læseforståelse afprøvet på skønlitterær tekst
  • læseforståelse afprøvet på faglige tekster

Ved at teste eleverne i et antal af opgaverne, sikres et bredt indtryk af elevernes deres sproglige overblik og kompetencer.

Læs uddybende.

Dansk

Screening hf - Dansk indeholder en bred grammatisk test, der kan anvendes til at afdække elevernes sproglige niveau ved indgangen på uddannelsen.

Der testes i følgende områder:

  • ordklasser
  • elementær sætningsanalyse
  • verbernes tider og former

Der anvendes udelukkende danske grammatiske betegnelser.

Matematik

Materialet er delt i to:

1. Matematikvanskeligheder, der indeholder følgende tests:

  • Vurderingsopgaver
  • Talforståelse
  • Simple regneoperationer
  • Komplekse regneoperationer
  • Opmærksomhed og arbejdshukommelse
  • Logik og problemløsning

2. Matematikfærdigheder, der indeholder tests til følgende områder:

  • tal- og bogstavregning
  • brøkregning
  • førstegradsligninger
  • andengradsligninger
  • problemregning

Screeningen for matematikvanskeligheder tester, om elevens grundlag for at lære matematik er i orden, altså om eleven tænker matematik og tal på den rigtige måde.

Screeningen i matematikfærdigheder tester om elevernes færdigheder er i orden, dvs. omfanget af elevernes grundlæggende matematiske kunnen.

Tidsforbrug

  • 30-45 minutter

Engelsk

I screeningen er der tests til fire områder, som det forudsættes, at eleverne stort set mestrer efter afslutningen af deres grundskoleforløb, dvs.:

  • orddiktat
  • grammatik
  • rimord
  • læsehastighed og læseforståelse

Orddiktaten tester ord, der typisk laves fejl i. Den tjener til at vise læreren indsatsområder, og er altså ikke i første omgang en test, der kan indikere ordblindhed. Hvis enkelte elever har mere end 10 fejl i disse ord, tilrådes det at kontakte læsevejleder og evt. den lærer, der screener i dansk, med henblik på videre undersøgelser af elevens stavefærdigheder.

Grammatikopgaverne belyser generelle områder inden for engelsk grammatik og tjener ligesom staveordsopgaven til at vise engelsklæreren særlige fokuspunkter i undervisningen.

Rimordsopgaven er en undersøgelse af elevens evne til at kombinere grafem og fonem, dvs. bogstav og lyd.

Læsehastighed og læseforståelse har også til formål at give læreren retningslinjer for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det forventes, at eleverne besvarer alle spørgsmål rigtigt i forståelsesdelen. Mht. læsehastighed vil eleverne på en fremmedsproglig tekst typisk læse 50-100 ord i minuttet langsommere end ved en dansk tekst, dvs. at klassens gennemsnitlige læsehastighed vil ligge mellem 100 og 150 ord pr. minut.

Tidsforbrug

  • ca. 60 minutter