Du undrer dig måske over, hvordan du finder rundt i en iBog®, eller hvor du finder sidetallet i en iBog®? I denne guide giver vi dig et overblik.

iBøger® indeholder side- og afsnits-id’er, så du kan henvise til ét præcist sted – lidt ligesom med sidetal i en almindelig papirbog.

Med side- og afsnits-id'er kan du:

  • søge efter bestemte sider og afsnit

  • oprette bogmærker til sider og afsnit i fx din browser

  • som underviser nemt give dine elever lektier for vha. links til bestemte sider og afsnit

  • som elev lave kildeangivelser til din litteraturliste

Hvor finder du sider og afsnit i en iBog®?

"Sidetal" i en iBog® kaldes side-id, og en reference til et bestemt afsnit kaldes afsnits-id. Du kan se side-id øverst på hver side og afsnits-id ud for overskriften på hvert afsnit.

Alle sider og afsnit har deres eget unikke id. En sides id vises ud for sidens overskrift, og et afsnits id vises ud for afsnittets overskrift. Begge findes som udgangspunkt på alle sider i iBøger®.

Alle sider og afsnit har deres eget unikke id. En sides id vises ud for sidens overskrift, og et afsnits id vises ud for afsnittets overskrift. Begge findes som udgangspunkt på alle sider i iBøger®.

Hvordan bruger du side- og afsnits-id?

Id-numre i en iBog® er ikke fortløbende som sidetal i en trykt bog. En iBog® er dynamisk og får løbende nye sider og afsnit.

Du kan hurtigt se side- og afsnit-id’er ved at holde markøren hen over feltet SIDE-ID eller ID ud for sidens eller afsnittets overskrift. Herved vises SIDE-ID eller ID i det grå felt, som ses her:

Du kan også vælge at klikke på et SIDE-ID eller et afsnits ID, så du får vist yderligere informationer i relation til siden eller afsnittet. Se eksempel på yderligere information på et SIDE-ID:

Som elev kan man også bruge side- og afsnits-id'er som kildehenvisning i en litteraturliste, ved henvisninger og citater. Vi har skrevet en kort guide om hvordan du laver dine kildeangivelser.

Hvordan søger du efter sider og afsnit i en iBog®?

Når du kender id’et til en side eller et afsnit, kan du altid åbne den pågældende placering ved hjælp af søgefunktionen.

Det gør du således:

  • Indtast eller indsæt id’et i søgefeltet på din iBog®
  • Tryk Enter og så åbnes siden eller afsnittet.

Se et eksempel på en søgning efter et side-id:

Sådan giver du lektier for i en iBog®

Side- og afsnits-id’er gør det enkelt at give lektier for i en iBog®. Du kan nemt henvise dine elever og kursister til et bestemt sted i materialet, fx en side, et afsnit, en video eller en interaktiv opgave.

Du giver lektier for i en iBog® ved at:

  • finde den iBog® eller de iBøger®, du gerne vil give lektier for i

  • kopiére linket til et side- eller afsnit-id, som vist tidligere i denne guide

  • indsætte linket (evt. sammen med en besked) i fx Lectio