Google-konto

Du kan bruge din Google-konto til at logge på MinKonto, så du nemt får adgang til dine undervisningsmaterialer.

Tilknyt Google-konto til eksisterende profil på MinKonto

Du kan tilknytte din Google-konto til en eksisterende profil på to måder:

1. Hvis du allerede har et login til MinKonto, kan du   

  1. gå til konto.systime.dk og logge ind med din email og adgangskode til MinKonto   
  2. vælge 'Google login' i menuen   
  3. klikke på linket 'Tilknyt Google-konto' og logge på din Google konto.

Dine konti er nu knyttet sammen, og du kan fremover logge på med din Google-konto.

2. Hvis du bruger samme mail-adresse til MinKonto og Google-konto, kan vi automatisk knytte dine profiler sammen:   

  1. Gå til konto.systime.dk, og vælg 'Log på med Google login'   
  2. Indtast dit brugernavn og din adgangskode til din Google-konto   
  3. Du bliver automatisk logget ind på MinKonto.

Dine konti er nu knyttet sammen, og du kan fremover logge på med din Google-konto.

Hvis du IKKE bruger samme mail-adresse til MinKonto og din Google konto, kan vi ikke automatisk knytte dit login til MinKonto sammen med dit UNI•Login. Du vil blive ført videre til tilmeldingsformularen på siden 'Opret Konto', hvortil dine data fra din Google-konto er overført.

VIGTIGT: Du skal kun oprette en ny profil på MinKonto, hvis du ikke allerede har en!

Opret dig som ny bruger vha. Google-konto

Hvis du logger ind med en Google-konto, og vi ikke automatisk kan knytte din Google-konto til en profil på MinKonto, så kan du oprette dig som ny bruger vha. din Google-konto:

  1.     Gå til konto.systime.dk – vælg 'Log på med Google-konto'
  2.     Indtast dit brugernavn og din adgangskode til din Google-konto
  3.     Data fra din Google-konto overføres til tilmeldingsformularen
  4.     Udfyld de manglende felter på siden 'Opret Konto'
  5.     Klik på knappen 'Opret konto'.

Du er nu oprettet som bruger af MinKonto, og du kan fremover logge på med din Google-konto.

Er Google-konto nede?

Er Google ikke "oppe", eller er der af andre grunde ikke forbindelse til Google via det netværk, du er på, vil du ikke komme ind. Log i stedet ind med din MinKonto-profil.

Har du glemt din MinKonto-adgangskode, kan du nulstille den på konto.systime.dk med din tilknyttede mail.