Questions? Feedback? powered by Olark live chat software
Systime
Tilbage til oversigt
Der findes også dygtige kvinder i samfundsfag

Der findes også dygtige kvinder i samfundsfag

Vi skal tage den bedst kvalificerede, lyder det ofte, når talen falder på kønskvoter på jobmarkedet. Og det er rigtigt: Hvorfor trækkes med den næstbedste arbejdskraft, når den bedst kvalificerede er i sigte?

Mange valg bliver imidlertid ikke kun truffet i forhold til kvalifikationer, men også ud fra sympatier, genkendelse og det vi er vant til at opleve i ekkokammeret. Det gælder ved jobsamtaler, og det gælder ved valg af undervisningsmateriale.

Når der i vejledningen til samfundsfag A er nævnt en række teoretikere, elever skal stifte bekendtskab med, og ikke én af dem er en kvinde, er det næppe, fordi listen kun repræsenterer de bedste videnskabspersoner. Det vil nemlig betyde, at Hannah Ahrendt, Judith Butler, Noemi Katznelson, Kate Raworth og Nina Smith er om end ikke dårlige, så dog mindre gode. Det er næppe fagligt begrundet.

Hvis ikke undervisere – og forfattere som jeg selv – indimellem krydser grænsen mellem kendte og ukendte tekster og litteratur, så kan vi meget vel ende med at reproducere undervisning og viden, som mangler udsyn og diversitet.

For alle, selv de dygtigste forskere og forfattere, skriver i forhold til tid, sted, køn og klasse. Det gør naturligvis ikke forskningen ukorrekt eller fagligt uforsvarlig, det betyder bare, at den skal udfordres af andre tanker og viden, som kan give nye perspektiver og vinkler på faget – og måske også give indtryk af, at samfundsfag og -viden ikke kun er af og for mænd, men for alle.

Punkt fire i FNs Verdensmål handler om undervisning, og det fremgår blandt delmålene, at den viden, eleverne tilegner sig, skal sikre ”ligestilling mellem kønnene” og uddannelsesinstitutionerne skal opgraderes, så de skaber et ”inkluderende” læringsmiljø for alle. Det sker ikke kun gennem pædagogik og bygninger, men også via lærebøgerne, og derfor er det nødvendigt med fokus på diversitet i de navne, der omtales i vejledningerne.

Det er kritiske og svære diskussioner, der melder sig, når vi åbner for samtalen om repræsentation og diversitet. Mit bud – og håb – er, at nutidens og fremtidens elever er og bliver mere og mere opmærksomme på skævvridninger i undervisningen, som ikke afspejler eller inkluderer hele samfundet og deres verden. Og i 2030 skal FNs Verdensmål gerne være synlige som andet og mere end pæne bannere ved skolens indgang. De skal munde ud i handling og forandring – også i undervisningen.

---

Dorthe Chakravarty, medforfatter til bl.a. De danske kvinders historie

Skrevet af: Mette Sabroe Bitsch
Udgivet: 03. maj 2022