Forsøg med ChatGPT er i gang

Kan man bruge ChatGPT i arbejdet med nyhedsformidling og genrer? Kan ChatGPT bruges som lektiehjælper og som et kreativt værktøj til en deduktiv tilgang? Det er nogle af de spørgsmål, som en gruppe lærere fra Randers Statsskole har sat sig for at finde svar på. De er sammen med kolleger fra andre gymnasier i Region Midtjylland i gang med at eksperimentere med ChatGPT i deres praksis og i deres undervisning. Formålet er at indhente viden om, i hvilke situationer og på hvilke måder man kan bruge – og ikke bruge – sprogmodellen med sine elever.

“Vi har omdannet nogle af vores moduler til ChatGPT-aktionsforløb for at indhente undervisningserfaringer med ChatGPT og finde ud af, om der er et læringspotentiale her. Kan sprogmodellen byde på noget ekstra og hvordan? Det er det, vi skal finde frem til”, siger Regin Pindstrup, der er en af de tre lærere, som Systime har mødt på Randers Statsskole. Han underviser bl.a. i kemi og kunne hurtigt konkludere, at ChatGPT ikke kan anvendes som søgemaskine. En erfaring han høstede efter at have kørt to runder med sin klasse i kemi på C-niveau, som han i første omgang satte til at indhente en lang række oplysninger om fysiske og kemiske egenskaber for udvalgte grundstoffer i Det periodiske system.

“Det kom der nogle temmelig dårlige resultater ud af, fyldt med fejl. Kemi er jo et eksakt fag, men chatten hallucinerer og angiver både forkerte svar og forkerte kilder. Det var en vigtig øjenåbner for eleverne og for mig, og vi måtte erkende, at ChatGPT ikke kan bruges som søgeredskab – i hvert fald ikke endnu”, konstaterer han.

Formidling

Kunne man så bruge ChatGPT som formidlingsredskab til kemi? Det spørgsmål undersøgte Regin Pindstrup også, og her var resultaterne lidt bedre.

“Jeg bad eleverne lave nogle øvelser, hvor de skulle få chatten til at lave en præsentation inden for samme område med grundstofferne, men ChatGPT´en skulle også opskrive reaktionsskemaer og hjælpe med at afstemme dem ud fra en række prompts. Meningen var, at de skulle være egnede til at copy/paste ind i en powerpoint-præsentation. Det var så bare et spørgsmål om at lave så mange prompts, så der kom noget struktureret og præsenterbart ud af det. Langt det meste blev brugbart og fornuftigt", siger han og noterer, at pigerne generelt var mere vedholdende.

“De blev ved og ved, indtil de syntes, at de kunne præsentere det. Drengene var til gengæld mere ukritiske og lidt for hurtigt færdige med arbejdet”, fortæller han og fastslår, at han bestemt ser nogle formidlingsmæssige muligheder her, så længe eleverne kender formål og målgruppe – og ikke mindst har et vist fagligt niveau og kan forholde sig kritisk til outputtet.

Deduktiv læring

Næste aktion med chatten og kemiundervisning bliver, at eleverne skal forsøge at lave en øvelsesvejledning, som de kan tage med ind i laboratoriet. 

“Planen er, at eleverne i første omgang skal klædes på teoretisk inden for et emne og så skal de, gennem en deduktiv proces hvor de bruger ChatGPT, opstille en hypotese og finde ud af, hvordan de bedst kan skrue noget eksperimentelt sammen inden for et kemifagligt emne. Det vil sige, de skal udarbejde en fremgangsmåde for eksperimentet, inkl. spørgsmål og øvelserne, inden for den naturvidenskabelige metode, og som i sidste ende kan give dem noget empiri”, forklarer han.

Én historie, flere vinkler

Christian Wilde Langballe, der bl.a. underviser i dansk, har i sit første eksperiment arbejdet med vinkling af nyheder, da det traditionel har været et felt, der har været vanskeligt at arbejde med.

“Det kan være ret ret tidskrævende at finde autentiske eksempler på tydelig forskellig vinkling af samme sag, så jeg gav mine elever en række detaljer om et fiktivt jordskælv, og så bad jeg dem udarbejde nyhedsartikler set fra forskellige vinkler: fra ofrenes, fra andre lande, som skulle sende nødhjælp (der sandsynlighed ville ende i lommerne på de forkerte), og endelig fra landets diktators vinkel”, forklarer Christian Wilde Langballe og tilføjer, at eleverne måtte prøve sig frem og nok lavede syv, otte prompts til hver vinkel, før de nåede frem til et ordentligt resultat.

“Det gik faktisk godt. ChatGPT er god til at skrive nyhedsartikler, så det ligner nyhedsartikler. Og eleverne forstod det med vinklingen bedre, end jeg erindrer tidligere klasser har gjort”, bemærker han og peger på, at han nok ville have haft etiske skrupler ved at lade eleverne arbejde med en autentisk case.

Genre

En anden pind i læreplanerne i dansk er, at eleverne skal arbejde med genrebegrebet. Selvom man rent faktuelt ikke kan stole helt på ChatGPT, så er den god til at producere litteratur i lette genrer, har Christian Wilde Langballe erfaret. Han planlægger derfor at få sine elever til at finde på historier, som de kan prompte til chatten med forskellige genrekarakteristika. 

“Det er et stort arbejde at skrive en novelle, men det er ikke en stor opgave at finde på plot points, som man kan prompte. Øvelsen kunne være at skrive den samme novelle i forskellige genrer, fx fantasy, science fiction, socialrealisme osv. Produktet vil være elevens egen, for historien er elevens”, siger Christian Wilder Langballe og erkender, at det sikkert også kunne være underholdende at sidde og læse.

Lektiehjælper

Ulla Frederiksen, der underviser i biologi og historie, oplever i begge sine fag, at en stor del af eleverne har svært ved at læse og derefter gengive det, de har læst, både når de skal gøre det mundtligt og skriftligt. Derfor har hun igangsat en række aktioner, der skal inddrage ChatGPT som hjælperedskab for eleverne, når de skal lave referat af det, de har læst. 

“Min hensigt er, at det dels skal gøre indholdet mere overskueligt for eleverne, og dels skal styrke deres notetagning, da mange har en tendens til at skrive hele teksten af”, fortæller hun og forklarer, at aktionen i første omgang gik ud på, at eleverne skulle trække nøgleord ud af populærvidenskabelige tekster (biologi), der faldt ind under et emne, som klassen fagligt havde arbejdet med. Nøgleordene skulle specifikt kun være indenfor kendt stof fra undervisningen. Derefter skulle de prompte chatten med ordene og bede den udarbejde en sammenhængende tekst. 

“Vi er ikke i mål endnu, men den gruppe, som havde fodret chatten med omtrent alle væsentlige nøgleord fra teksterne, fik faktisk et flot referat ud. Men det kræver selvfølgelig en del redigering i teksten”, konstaterer Ulla Frederiksen og sammenfatter:

“Jeg kan godt se ChatGPT som en slags hjælper for nogle elever, når de skal overskue en eller flere tekster. Har du en historietekst på tre sider, så skal der ikke meget mere end ét prompt med de fem mest relevante hovednavne og begivenheder til, før du står med en tekst. Så kan man efterfølgende undersøge, om ChatGPT’ens tekst faktisk refererer det, der stod i teksten – og mit håb er så, at dette arbejde med dels at finde de mest relevante prompts, dels med at sammenligne udkommet med originalen, giver en bedre forståelse af, hvad der faktisk stod i teksten”.

Først lige begyndt

De tre lærere er først lige begyndt deres aktioner. De fortsætter indtil sommer, hvor alle involverede skoler samler de gode erfaringer i et idékatalog, der skal danne inspirationsgrundlag for andre lærere – og for ministeriet, når næste skridt med generativ AI skal besluttes.

“Det er spændende at være med, men også meget krævende som lærer, for man føler sig hele tiden lidt bagefter. Vi ved, at mange af eleverne allerede har adgang til  version 4 af ChatGPT derhjemme, og samtidig vil vi jo gerne tilbyde noget undervisning, som giver mening, og som træner eleverne til fremtiden, hvor AI jo vil blive en stor del af deres liv”, slutter Regin Pindstrup.

Coverfoto: Credit: Jacoblund/iStockphoto.com