Elever skal lære at bruge teknologiske hjælpemidler på en fornuftig måde

Nok se, men ikke røre. Sådan er der vist mange lærere, der har det med Google Oversæt. Mange er nemlig bekymrede for elevernes sprogtilegnelse, hvis oversættelser bare bliver noget, man overlader til Google. Og derfor fraråder mange lærere også, at eleverne bruger dem. 

Men det er problematisk, mener Christian Dalsgaard. Han har de sidste par år forsket i digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen gennem projekt FREMDitSPROG finansieret af NCFF (Det Nationale Center For Fremmedsprog). 

“De digitale sprogværktøjer, som fx oversættelsesteknologierne, er her, og de bliver kun bedre og bedre. Vores undersøgelser viser, at de unge bruger Google Oversæt og andre af de digitale sprogværktøjer som fx oplæsning. Og i vores undersøgelser har vi set eksempler på, at nogle elever faktisk bruger det meget fornuftigt som et hjælpemiddel eller som det, vi kalder en kognitiv partner”, forklarer han.

Værktøjerne bliver således midler til at fremme læring. Det betyder, at de digitale teknologier ikke i sig selv er i fokus, de bliver nærmere vejen til at nå noget fagligt. 

“Vi skelner skarpt mellem selvstændighed og udlicitering. For selvfølgelig kan en elev helt udlicitere sin franske opgave til computeren, som faktisk bonner ud med et udmærket resultat. Men det, nogle elever gør, er, at de indgår et partnerskab med Google Oversæt for at komme et skridt videre med opgaven. Det perspektiv, synes vi, er interessant. Derfor er det et vigtigt aspekt, hvordan de her teknologier kan strække elevernes sprog”, siger han og peger på eksempler fra undersøgelsen: 

“En elev forstår slet ikke den tyske tekst, han har for, og må slå ord efter ord op. Det hjælper ham ikke, og han får så Google til at oversætte hele teksten. Pludselig sidder han med både den tyske og den danske version side om side og læser parallelt. Når han går i stå i den tyske, kigger han i den danske, og sådan kører han frem og tilbage. Eleven forklarer, at han for det første pludselig forstod, hvad hans lærer havde sagt i timen forinden, og at han for det andet fik mere mod på rent faktisk at sige noget i den følgende time. Andre fortæller, at de bruger Google Oversæt i timerne på den måde, at de på dansk skriver det, de gerne vil sige, får Google til at oversætte det, hvorefter de rækker hånden op og læser op, hvad der står. Det kan give eleverne mere selvtillid og en fornemmelse for at bidrage, hvilket senere vil kunne anspore dem til at deltage uden ”støttehjul”.”

Lærerne er bekymrede

Mens mange elever (på godt og ondt) har taget de nye teknologier til sig, oplevede forskerne, at det var svært for lærerne helt at omfavne dem. De frygter blandt andet, at eleverne ikke lærer sproget i dybden, da de mener, at sproget skal bygges op lidt efter lidt, mens en tilgang, der inkluderer sprogteknologier, giver en meget mere overfladisk læring.

“Lærerne er usikre på, om eleverne overhovedet lærer noget, når de bruger Google Oversæt, og de er nervøse for, om eleverne bliver forberedt godt nok til eksamen. Men faren ved at forbyde eleverne at bruge teknologierne, er, at de så alligevel bruger dem – ukritisk og uden et sprogfagligt blik”, understreger Christian Dalsgaard og pointerer:

“Jeg så gerne, at sproglærerne tog de her teknologier til sig og hjalp eleverne med at forstå, hvad de kan, og hvordan man kan bruge dem ordentligt. For er der ét sted, eleverne skal lære at bruge de her værktøjer, så er det i skolen, og er der én faglighed, der skal lære dem det, så er det sprogfagligheden. For vi ved jo, at så snart de unge mennesker er ude i verden, så er Google der jo, og de bruger det, når de har behov. Derfor anbefaler vi, at eleverne lærer at arbejde med det på skolen.” 

Herunder finder du link til eksempler på undervisningsforløb, der arbejder med de nye sprogteknologier.

Eksamensformerne slår tilbage 

Noget af det, der forhindrer lærerne i at åbne op for fx Google Oversæt, er, at det ikke er tilladt til eksamen. Så det oplagte spørgsmål er, om eksamensformen bør opdateres? 

“Når vi nu ellers altid har adgang til de her digitale hjælpemidler – selv når vi bestiger Everest, så er den måde, vi eksaminerer eleverne på i dag, ikke realistisk, og derfor er jeg fortaler for, at vi skal kigge på eksamensformen, når det gælder tekstproduktion”, siger Christian Dalsgaard og fortsætter:

“Udfordringen for sproglærerne er, at den opgave, de har været vant til at stille, kan eleverne nu lave på fem minutter uden overhovedet at have arbejdet med sprog. Derfor bliver vi nødt til at give dem opgaver, der har en anden karakter. Måske skal det mundtlige ovenpå det skriftlige, sådan at eleven taler om, hvad hun har gjort med det skriftlige, hvilke processer hun har været igennem for at komme til resultatet. Altså en mulighed er, at det processuelle og det mundtlige kommer mere i fokus. Men det er bestemt ikke nemt, og det er ikke noget, vi har lavet om i morgen.” 

    Christian Dalsgaard